Hvad siger loven?

- hvad må man
dele om andre?

Foto: Red Barnet/Ulrik Jantzen

Hvad må man – og hvad siger loven?

Det kan være ulovligt at dele private, grænseoverskridende og krænkende informationer, billeder og videoer. Mange gange kan problemerne løses, inden de bliver et massivt problem, men det kan også være så alvorligt, at der er brug for at kontakte politiet for hjælp. 

Det kan være svært at navigere i lovgivningen omkring digitale sexkrænkelser, så her er det vigtigste, du bør vide.   

Læs mere om lovgivningen her

Spørg, før du deler – det handler om samtykke

Ifølge Persondataloven må man ikke dele billeder, videoer eller informationer af andre, hvis ikke vedkommende tydeligt og frivilligt har givet lov.   
 
Det kalder man for samtykke. Hvis man ikke har fået samtykke, er det ulovligt at dele private informationer eller billeder – både intime billeder, men også helt almindelige portrætbilleder.  
 
Nogle gange kan man godt sidde i en situation, hvor det vil føles helt skørt at spørge om lov for at dele et billede på eksempelvis Instagram – men gør det alligevel for andres skyld. Du gør også dig selv en tjeneste, for i princippet kunne du blive meldt til politiet for at sprede billeder af andre. 

Ha' respekt for hinandens privatliv

Det er ikke tilladt at chikanere eller udstille andre mennesker – heller ikke i den digitale verden. Det er ikke tilladt at tage krænkende billeder eller udtale sig krænkende om en person – heller ikke selvom disse informationer måske er sande. Loven kalder det ’ærekrænkelser’ eller ’krænkelser af privatlivets fred’, og det handler om at respektere andres privatliv.  
 
På Facebook er der eksempler på unge, der opretter hadesider om andre, og på F3 er der eksempler på profiler, som udelukkende handler om at sprede negative rygter. Der er også nogle unge, som oplever, at deres kammerater ’faceraper’ – skaffer sig adgang til - deres profil på sociale medier og skriver upassende ting eller stjæler private billeder. 

Alt andet end et klart 'ja', er et 'nej'

Det er afgørende, når man deler informationer eller billeder, at den person, som det handler om, ikke må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.  
 
Da folks grænser er forskellige, er det vigtigt altid at spørge, om man må videresende eller dele informationer eller billeder. For eksempel et billede af veninde, der soler sig i forældrenes have eller et billede fra festen i fredags af en, der kaster op - måske ville du have det fint med det, men andre kan føle sig udstillet eller krænket. Alt andet end et klart ja, er et nej. 

Seksuelle billeder af personer under 18 år er ulovlige

Seksuelle billeder af børn er ulovlige, og ifølge loven er personer under 18 år defineret som børn. Det vil sige, at billeder af personer under 18 år, der har fokus på kønsorganerne eller viser en seksuel handling, aldrig må deles. Det er en overtrædelse af straffeloven.
 
Det er således ulovligt at sende eller videredele den slags billeder til andre, medmindre der er tale om et kærestepar, hvor begge er over 15, og begge har givet samtykke. Hvis kæresteforholdet slutter, gælder aftalen mellem de to personer ikke længere, og man skal derfor ifølge loven slette billederne. 

Hvad er Hurtcore?

I disse uger fortæller medierne om fænomenet Hurtcore, der bedst beskrives som videoer eller chats, hvor en person nedgør, ydmyger og volder andre skade (både psykisk og fysisk) mod deres vilje. Læs mere her

Hvilke billeder er lovlige at dele?

Man må kun dele dét, som man har fået samtykke til at dele. Man må altså kun dele informationer, billeder eller videoer, når man har spurgt personen, som det omhandler, direkte, og personen tydeligt og frivilligt svarer ja til, at man må dele dem.  

Det samme gælder for de billeder, som du sender til andre – det kan fx. være strafbart at sende et ‘dickpic’, hvis personen ikke klart og tydeligt har sagt ja til, at du må sende det.  

Husk, at hvis personen på billedet er under 18 år, og hvis billedet er af seksuel eller pornografisk karakter, kan det stadig være strafbart ifølge straffeloven at dele billedet, selvom personen har givet lov.  

Stor politiaktion mod ulovlig deling af billeder og video

I starten af 2018 sigtede politiet 1004 personer, hovedsageligt unge, for via Messenger at have delt pornografisk materiale af personer under 18 år. Video- og billedmaterialet, det drejer sig om, stammer fra 2015 og er blevet delt primært blandt unge i hele landet, men navnlig i hovedstadsområdet. 

Du er velkommen til os kontakte os her på SletDet hvis du har fået delt - eller selv er kommet til at dele - grænseoverskridende billeder eller videoer.

Læs mere om politiaktionen og få gode råd om deling af seksuelt materiale af personer under 18 år.

Spørgsmål omkring lovgivning

Hvad sker der, hvis man deler et nøgenbillede af en anden, uden man har fået lov?

Når et intim- eller nøgenbillede er blevet delt uden samtykke, har det enorme konsekvenser for den, det går ud over.  

Har man delt et nøgenbillede af en person, der ikke har givet lov til, at billedet (eller videoen) må deles, skal man derfor skynde sig at slette al materialet - både på ens telefon/computer, men også der, hvor materialet er blevet delt.  

Det er ulovligt at dele intim- eller nøgenbilleder af personer, der ikke har givet lov. Det er også ulovligt at dele intim- eller nøgenbilleder af personer, der er under 18 år - ligegyldigt om personen på materialet har givet lov eller ej. Derfor er der også en chance for, at man kan blive anmeldt til de sociale medier eller til politiet.  

Hvor stor er straffen for at dele et nøgenbillede uden samtykke?

Der kan være stor forskel på, hvad strafferammen for deling af intim- eller nøgenbilleder uden samtykke er. Det kommer an på, hvad der er sket, hvor gammel du er, hvor gammel personen på billedet (eller videoen) er, samt hvad, der er blevet delt.  

Der er derfor ikke et entydigt svar på, hvad straffen for at dele uden samtykke er. Det er en vurdering alt efter beviser, vidneudsagn og ‘grovheden’ af situationen. Det er i sidste ende domstolene, der afgør, hvad straffen skal være.  

Hvis man kendes skyldig i overtrædelser af straffeloven, kan det komme til at stå på børneattesten samt straffeattesten.  I sager omhandlende digitale sexkrænkelser kan strafferammen være alt fra 6 måneder til 6 år.   

Du har måske hørt om Umbrella-sagen fra 2018? I Umbrella-sagen blev over 1000 unge sigtet af politiet for at distribuere seksuelt krænkende materiale.  I Umbrellasagen blev der dømt både for §235 og §264d i straffeloven.  

Må man dele et nøgenbillede af sig selv?

Som udgangspunkt må man gerne dele nøgenbilleder af sig selv, hvis man er over 15 år og er kærester med (eller har en kærlighedsrelation til) den, der modtager billedet.  

Hvis du er over 18 år, må du gerne tage og dele intim- eller nøgenbilleder af sig selv. Hvis du er i tvivl om modtageren ønsker billedet, skal du spørge. Det er nemlig ikke lovligt at sende fx ‘dickpics’ eller nøgenbilleder af dig selv, hvis modtageren finder det krænkende.  

Hvis du er uden 15 år, må man ifølge loven ikke dele intim- eller nøgenbilleder af sig selv.  

Hvad er hævnporno?

Man hører ofte i medierne, at der er tale om hævnporno, når en person deler intim- eller nøgenbilleder af andre uden at have fået lov (samtykke).   

SletDet mener, at hævnporno er et forkert ord at benytte om intim billeddeling uden samtykke.   

Når en person deler intim- eller nøgenbilleder af andre på nettet uden samtykke, kalder vi det for en digital sexkrænkelse. Det kan for eksempel være en ekskæreste, der har fået tilsendt intime billeder i en privat sammenhæng, og som så vælger at dele billederne ved forholdets ophør.  

Det er aldrig okay at dele billeder af andre uden samtykke. At ens partner har slået op eller været utro udgør ingen undtagelse. Snarere tværtimod.

Deler man billeder med henblik på at skade den anden, så bryder man ikke alene loven – men gør det også med onde intentioner, og det er noget, som "lovens lange arm" vil se strengt på.

Man kan ikke bruge hævn som grund til billeddeling uden samtykke. Man kan være ked af det, men man skal ikke hævne sig. Desuden er hævnporno et misvisende ord, fordi det intet har med porno at gøre. Det er en digital krænkelse.

Derfor kalder vi deling af intime- og nøgenbilleder uden samtykke for digitale sexkrænkelser. Ikke hævnporno.

Hvad er digitale sexkrænkelser?

En digital krænkelse er en krænkelse, der foregår på nettet. Hvis krænkelsen er af seksuel karakter, kalder man det en digital sexkrænkelse. I Projekt deSHAME defineres digitale sexkrænkelser som al uønsket seksuel adfærd på enhver digital platform. Digitale sexkrænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold (billeder, videoer, indlæg, beskeder, sider) på en række forskellige platforme (private eller offentlige) bliver anvendt.  

Eksempelvis kan en digital sexkrænkelse tage form som:  

  • Deling af intime billeder og videoer uden samtykke 
  • Udnyttelse, tvang og trusler 
  • Mobning med seksuelt indhold 
  • Uønsket seksualisering   

Er det ulovligt at dele nøgenbilleder af andre?

Det er ulovligt at dele intime informationer, billeder eller videoer, som man ikke har fået samtykke til at dele. Det er også ulovligt at dele intime billeder eller videoer af en person, der er under 18 år - uanset om man har fået lov eller ej. 

Hvad er Viborg-mappen?

Viborg-mappen er en digital billedmappe, der indeholder intime – eller nøgenbilleder af piger uden deres samtykke. Eftersom billederne er delt uden samtykke samtidig med, at størstedelen af pigerne er under 18 år, er mappen ulovlig, og man kan blive straffet for at opbevare den 

Hvor længe lider ofrene af digitale sexkrænkelser psykisk?

Vi på SletDet ved, at der er mange forskellige reaktioner og følelser, hvis man har været udsat for en digital sexkrænkelse. Oplevelsen og konsekvenserne afhænger af forskellige faktorer, eksempelvis biologisk eller socialt køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion osv. Nogle kommer sig hurtigt over det, og andre oplever en voldsom krise og har brug for hjælp fra en voksen eller måske en psykolog. Læs mere her 

Hvordan anmelder man deling af nøgenbilleder uden samtykke til politiet?

Skal du anmelde en krænkelse, fx deling af nøgenbilleder uden dit samtykke, til politiet, er der flere måder at gøre det på. 
 
Du kan anmelde på tre måder: 

  1. Personligt fremmøde på en lokal politistation 
  2. Ring 114 for at henvende dig telefonisk (112, hvis det er akut) 
  3. Indgiv en skriftlig anmeldelse på www.politi.dk/anmeld 

 

Bliver SletDet sure, hvis man har gjort noget ulovligt, men man har brug for hjælp fra jer?

Nej, SletDet bliver ikke sure, hvis man har gjort noget ulovligt og nu har brug for hjælp. Vi vil rigtig gerne hjælpe, og vi synes, at det er modigt og godt, at du gerne vil gøre det godt igen. Det er godt, at du har erkendt, at det var forkert. Vi kan hjælpe og støtte dig i situationen, og vi kan fortælle om lovgivning og næste skridt i processen. Du skal ikke stå alene.

Din henvendelse er fortrolig, og vi fortæller det ikke til nogen.  

Hvornår skal man anmelde det til politiet?

Der er mange ting, der har betydning for, om krænkelsen skal anmeldes til politiet. Det kommer helt an på, hvad der er sket i situationen, hvor gammel du er, og hvad, der er blevet delt.

Hvis du er under 18 år og vil anmelde det, der er sket, til politiet, er det vigtigt, at du taler med dine forældre først. Du skal nemlig involvere dine forældre, hvis du er blevet truet eller afpresset til at dele informationer, billeder eller videoer med seksuelt indhold.

Gem altid så mange oplysninger, som muligt. Spørg meget gerne en voksen eller en ven om at hjælpe dig. Gem så mange oplysninger, du kan om:

  • Hvad der er sket
  • Hvornår det er sket
  • Hvem der har været med
  • Billeder, screenshots af chats og andre vigtige informationer

Det kan være en god ide at inddrage en voksen, som kan hjælpe dig, fx en af dine forældre, en lærer på din skole eller kommunens SSP-konsulent. Du kan også kontakte os her på SletDet.

Hvordan kan man anmelde?

Skal du anmelde en krænkelse til politiet, er der flere måder at gøre det på.

Du kan anmelde på tre måder:

  1. personligt fremmøde på en lokal politistation
  2. ring 114 for at henvende dig telefonisk (112, hvis det er akut)
  3. indgiv en skriftlig anmeldelse på www.politi.dk/anmeld

Der sker altid en vurdering af sagen, når den er anmeldt til politiet.

Alt efter krænkelsens karakter, beviser, afhøring osv., kan vurderingen have to udfald: 

  1. Hvis det vurderes, at der ikke er nok beviser i sagen, eller at anmeldelsen er grundløs, sluttes sagen. Du vil få en skriftlig underretning om dette. 
    Husk på, at det ikke nødvendigvis betyder, at krænkelsen ikke har fundet sted.
     
  2. Hvis der er grund til at gå videre med sagen, starter efterforskningen.
    Eksempler på efterforskning i forbindelse med digitale sexkrænkelser kan være afhøring af forskellige parter i krænkelsen samt undersøgelser af fx. telefoner og computere, der har været involveret i krænkelsen. 

 

Procedure hos politiet

Vigtigte ting at huske ved en anmeldelse

Gem beviser

Skal man anmelde en krænkelse til politiet, er det vigtigt at have beviser på, hvad der er sket. Gem alt det, du tænker er relevant (beskeder, billeder, brugernavn, link til profil, mail osv.) - gem hellere lidt for meget end for lidt. 

Hvis du ikke har nogle beviser, kan du stadig anmelde krænkelsen. Det er sværere for politiet at bevise, at der er sket noget ulovligt - men derfor er det stadig godt at anmelde krænkelsen. Selvom der ikke er nogle beviser, kan det stadig være sket, og det kan være svært at stå i situationen.  

Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, så kontakt SletDet. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig.  

Ring til os

Skriv til os

Chat med os

Skriv med vores chatbot