Et sted i Ukraine lægger en teenager sig til at sove med alt tøjet på og en pakket taske i hånden. Hun giver ikke slip. Hendes far drog i krig for første gang i 2014. Da han skulle i krig for anden gang, rystede hun over hele kroppen. Hun farer sammen, hver gang hun hører luftalarmen. Hun har svært ved at koncentrere sig. Hendes lunte er kort.
De voksne omkring pigen er bekymrede for hendes mistrivsel, og mens de kæmper med deres egen angst og frygt, forsøger de at hjælpe hende, så godt de kan.
Det er to år siden, at krigen i Ukraine eskalerede. En krig, som har vist os, hvor ukuelige mennesker kan være, men også tydeliggjort behovet for at prioritere akut og langsigtet hjælp til at styrke menneskers mentale sundhed, når krige og katastrofer rammer. Millioner af mennesker er sendt på flugt, børn har set familiemedlemmer blive dræbt, hørt bomberne falde, mistet deres skolegang og lever i en hverdag præget af kaos.
Mennesker i alle aldre kan tage skade af at leve i krig og være i alarmberedskab så længe. Men børn er særligt sårbare. De har sværest ved at beskytte sig, og deres hjerner er stadig under udvikling. Alt for ofte er konsekvensen, at børn og unge udvikler angst, depression, indlæringsvanskeligheder og kronisk sorg.
Men hvis vi styrker menneskers trivsel, klarer familier sig bedre igennem konflikter, finder mening, arbejde og kan bidrage til genopbygningen af deres samfund. Den type indsatser skal Ukrainefonden også støtte.
Hvis ikke vi tager hånd om menneskers mentale helbred, kan det få vidtrækkende konsekvenser. Både for det enkelte menneske og for muligheden for at skabe fred, løse konflikter og genopbygge hele samfund. Mental sundhed er fundamentet for et robust samfund, der kan modstå og omstille sig, når det bliver ramt af voldsomme klimahændelser, katastrofer eller krig.
Børn og unge er særligt sårbare
To milliarder mennesker lever ifølge FN i lande præget af krig og konflikt, og ikke siden Anden Verdenskrig har så mange mennesker været på flugt på grund af krige og katastrofer. Situationen kræver, at verdenssamfundet systematisk og i større grad begynder at betragte hjælp til at styrke menneskers mentale helbred som en central del af al nødhjælp – på lige fod med ris, drikkevand og telte.
Jo tidligere vi sætter ind, jo mindre er risikoen for, at mennesker udvikler langvarige psykiske lidelser. Børn, der har levet i krig og konflikt, får svært ved at omgås og acceptere andre, være tolerante, samarbejde og løse konflikter fredeligt. Vi møder børn, der farer op over småting, konstant er på vagt og har svært ved at håndtere vrede eller sætte grænser. Nødhjælpen skal derfor også indeholde pædagogisk og psykologisk støtte.
I Ukraine, efter jordskælvene i Tyrkiet og under mange andre kriser driver Red Barnet og Røde Kors børnevenlige områder, hvor børn kan få lov til at være børn, lege og lære, uden at skulle bekymre sig om kaosset omkring dem. En slags børnehave, hvor de voksne er trænet i at yde psykosocial støtte og arbejder med at opbygge børnenes tillid til sig selv, andre og til verden.
For større børn og unge består hjælpen af strukturerede forløb, der styrker de unges robusthed – deres evne til at passe på sig selv og håndtere de udfordringer, de oplever. Når overgangen fra barndom til voksenlivet finder sted i skyggen af krig eller på flugt, er de unge mere udsatte. De voksne, der skal passe på børnene, er også mærket af krig og konflikt. Derfor skal forældre, frivillige og andre lokale omsorgspersoner – som for eksempel plejeforældre eller skolelærere – også have hjælp og støtte.
Skolen kan holde håbet i live
Adgang til uddannelse i kriser er afgørende for børn og unges fremtidsmuligheder, men også for deres mentale sundhed. Skolegang kan holde håbet i live og opretholder en form for normalitet i en kaotisk hverdag. Men det kræver mere end mursten at genopbygge et uddannelsessystem i ruiner.
Mens skoler og børnehaver skal genopbygges, skal lærere undervises i psykologisk førstehjælp, så de kan hjælpe de børn og unge, der er traumatiserede. I skyggen af krig er det særligt udfordrende for forældre, fagfolk og frivillige at støtte de unges trivsel i overgangen fra barndom til voksenliv. Det viser erfaringerne fra to internationalt anerkendte videnscentre i Danmark etableret af blandt andet Red Barnet og Røde Kors, der for eksempel har arbejdet med at udvikle onlineforløb og materiale, der kan støtte arbejdet med mental sundhed for unge mennesker, som teenagepigen i Ukraine.
Når man arbejder systematisk med børns mentale sundhed og trivsel i uddannelsessystemet – særligt i humanitære kriser – understøtter man både deres trivsel, gør dem i stand til at modtage læring og fastholder dem på skolebænken. Det er afgørende for landets fremtid, at vi ikke taber en hel generation på gulvet.
Psykisk nødhjælp virker
Den gode nyhed er, at mennesker er modstandsdygtige. Med den rette støtte kan vi forhindre, at deres psykiske skader bliver varige og ødelæggende. Det er aldrig for sent at hjælpe. Det viser blandt andet et studie fra Harvard University, som i over 17 år fulgte den samme gruppe af tidligere børnesoldater i Sierra Leone. Med den rette, intensive hjælp kunne børnene udvikle sig normalt trods den brutalitet, de havde været udsat for.
Med en målrettet indsats klarer børn sig bedre i skolen, udvikler bedre sociale relationer, og viser færre tegn på mistrivsel. I et af Red Barnets projekter for 1.300 syriske flygtningebørn i Jordan oplevede vi, at over 60 procent fik nye venskaber, sov bedre om natten med færre mareridt og var mindre stressede, efter at de havde været en del af forløbet over cirka to måneder.
I Kenya og Sydsudan har Røde Kors haft succes med at styrke unge mænds modstandsdygtighed. De unge mænd får bedre mentalt helbred, håb for fremtiden og bliver rollemodeller for andre unge mænd i lokalsamfundet. I Sudan får sårbare piger og kvinder på flugt hjælp til at bearbejde deres traumer efter seksuel vold eller menneskehandel. De modtager også træning i for eksempel skrædderarbejde, sprog- eller computerfærdigheder for at styrke deres fremtidsmuligheder og selvtillid. Når vi tager hånd om menneskers psykiske udfordringer, kan de for eksempel blive i stand til at varetage et job og genopbygge deres liv. En byggesten til et robust samfund.
At hjælpe et samfund på fode
Danmark og de store danske civilsamfundspartnere spiller en særlig rolle i at fremme den mentale sundhed i kriser og konflikter. På tværs af civilsamfund, forskningsverdenen, privatsektor og fonde er der i Danmark høj faglig ekspertise, erfaring og viden på området – ikke mindst i forhold til udviklings- og humanitære indsatser. Vi gør meget, men vi kan gøre endnu mere. Ligesom vi indtænker andre danske styrkeområder som for eksempel grøn energi, når vi arbejder for at skabe håb og udvikling med vores bistandsmidler.
Det er nødvendigt at hjælpe mennesker, familier og lokalsamfund mentalt på fode, hvis vi vil støtte dem i at rejse deres samfund og genopbygge deres land. En investering i menneskers mentale sundhed og trivsel er derfor en investering i udvikling og varige løsninger i skrøbelige og humanitære kontekster.
Vi kan ikke forvente, at små og store mennesker, der har været igennem helvede på jord, selv kan vride sig fri af de voldsomme oplevelser. Det har de brug for andres hjælp til.
Kronik bragt i Information den 19. februar 2024.
