Start din egen indsamling for Red Barnet
Stil dig på børnenes side
Når du laver din egen indsamling, er du med til at kæmpe for børns rettigheder. Med din opbakning kan verdens udsatte børn nemlig få den hjælp og støtte, som de har brug for og krav på. Tak, fordi du stiller dig på børnenes side.
Inden du starter, får du her en række gode råd, som kan hjælpe dig godt i gang med din indsamling. God fornøjelse!
Råd #1: Vær et godt eksempel
Det virker mere overbevisende, når du giver det første bidrag selv. Så giver det samtidig bedre mening, når du beder andre om det samme.
Råd #2: Fortæl en historie
Lad dine venner vide, hvorfor samler du ind. Hvad betyder det for dig? Hvad er der særligt ved den måde, du gør det på?
Råd #3: Smil til kameraet
Husk, at folk i dit netværk i første omgang reagerer, fordi de kan genkende dig. Derfor er det en god idé at finde et godt billede til din indsamling. Det må meget gerne være personligt og noget, som er til at relatere til.
Råd #4: Del budskabet
Brug Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn eller andre platforme til at sprede budskabet om din indsamling. Det er også en god idé løbende at lave opdateringer, hver gang der sker noget nyt i din indsamling. På den måde kan folk følge med, når du fx når et specifikt beløb, du har sat dig for.
Råd #5: Spred god stemning
Ros de mennesker, som støtter din indsamling. For eksempel kan du sende en personlig hilsen til dem, som donerer et sætligt stort beløb eller gør opmærksom på din indsamling op kreative måder.
Råd #6: Sæt mål for din kommunikation
Sæt dig mål for, hvornår du vil skrive opdateringer om din indsamling. Slutter du fx hver dag med en status for, hvor stort et beløb, der er blevet samlet ind? Det kan sagtens bare være en kort besked. Dine støtter vil nemlig gerne høre om, hvad der sker med din indsamling!
Råd #7: Brug dit netværk
Det er en oplagt mulighed at bruge dit netværk til at gøre din indsamling bedre. Spørg dem, hvad de synes kunne gøre din indsamling endnu bedre. Få dem til at hjælpe dig med at nå ud til endnu flere mennesker ved fx at dele din indsamling på de sociale medier.
Råd #8: Keep it real
Det er smart med digitale indsamlinger, men for at skyde din indsamling i gang kan du lave en aktivitet i den virkelige verden. Inviter til æblekage eller lav et cocktailparty, når indsamlingen begynder, eller når I skal fejre, at I er nået halvvejs.
Rigtig god fornøjelse og tusind tak for din opbakning!