GIV DINE VÆRDIER VIDERE
Vælger du at testamentere en del af din arv til Red Barnet, er du med til at give børn i udsatte positioner en bedre fremtid – både i Danmark og ude i verdens brændpunkter.
Din arv kan være med til at sikre børn adgang til skolegang, beskyttelse i krig og katastrofer og støtte til børn, der vokser op under svære vilkår.
En testamentarisk gave – stor eller lille – kan gøre en afgørende forskel.
For alle børn er uddannelse nøglen til en bedre fremtid. Men når krig eller katastrofer rammer, er skolegang ofte noget af det første, børn mister.
På verdensplan går mere end 272 millioner børn ikke i skole, og derfor arbejder vi målrettet for at sikre børns ret til uddannelse – også i nogle af verdens mest udsatte områder.
Uddannelse kan være med til at give piger og drenge bedre mulighed for selv at forme deres fremtid og bedre forudsætninger for, at de kan blive selvforsørgende som voksne.
I 2024 støttede vi 7,5 millioner børn med skolegang og uddannelse gennem blandt andet skolematerialer, genopbygning af skoler og lokale uddannelsesprogrammer.
Hvis du vælger at donere en del af din arv til Red Barnet, er du eksempelvis med til at sikre, at flere børn får adgang til uddannelse – også når krig eller katastrofer truer deres fremtid.
Når børn oplever krig, katastrofer eller er på flugt, mister de ofte både deres hjem, skole og trygge hverdag. Mange oplever voldsomme hændelser, som kan sætte dybe spor og føre til alvorlige traumer.
Derfor opretter vi sammen med lokale samarbejdspartnere børnesikre områder i blandt andet flygtningelejre og katastroferamte områder. Her får børnene et frirum fra kaosset omkring dem – et sted hvor de kan lege, lære og være sammen med andre børn.
Samtidig møder de voksne, som er trænet i at støtte dem og hjælpe dem med at sætte ord på det, de har oplevet. Det giver børnene mulighed for at bearbejde svære oplevelser og langsomt genopbygge en følelse af tryghed. Den støtte kan være afgørende for, at børn ikke kun overlever en krise – men også får bedre muligheder for at få et godt liv som voksne.
En testamentarisk gave kan eksempelvis hjælpe med at sikre, at børn ikke kun overlever en krig eller katastrofe – men også får bedre muligheder for at få et godt liv som voksne.
Sådan skaber vi forandringer for børn
over hele verden
Hos Red Barnet arbejder vi for at give børn og unge et bedre liv. Vi redder, beskytter og styrker børn – og arbejder for, at deres rettigheder bliver respekteret.
I Danmark bekæmper vi børnefattigdom, mistrivsel og overgreb. Vi hjælper børn og unge i skolen, i fritiden, i familien og online – og vi taler børnenes sag over for politikere og beslutningstagere.
Internationalt arbejder vi i 113 lande for at sikre børns overlevelse, skolegang, sundhed og tryghed – også når krig, katastrofer, klimaforandringer eller fattigdom truer deres fremtid.
Vælger du at testamentere en del af din arv til Red Barnet, er du med til at give børn bedre muligheder i livet – uanset hvor i verden de kommer fra.
Sådan fordeler vi pengene
77% til Red Barnets arbejde for børn i Danmark i resten af verden
14% til at indsamle nye midler
7% til at sikre effektiv administration af vores arbejde
2% til oplysning og fortalerarbejde
“
kontaktoplysninger
"Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak. Hvad enten du overvejer at testamentere til velgørenhed, har brug for hjælp til at komme i gang med at oprette testamente eller gerne vil høre mere om arv-skattefordelene."
Marie Uhlig
Arveansvarlig, Red Barnet
Tlf: +45 21 94 28 68
Mail: [email protected]
Fire ud af fem pårørende svarer, at de vil have det fint med, at 10% af deres arv går til en NGO.
YOUGOV-undersøgelse fra 2020
Når du opretter et testamente
Når du opretter et testamente, bestemmer du selv, hvordan din arv skal fordeles. Hvis du overvejer at efterlade hele eller en del af din arv til Red Barnet, skal du oprette testamente.
Hvis du gerne vil betænke øvrige arvinger som eksempelvis en niece, bror eller ven, skal de som udgangspunkt betale bo- og tillægsboafgifter af den arv, de modtager, medmindre at du benytter dig af 30 procent-fordelen.
30 procent-fordelen
30 procent-fordelen er en løsning til dig, som både gerne vil sikre, at dine øvrige arvinger arver mest muligt af den arv, du har tiltænkt dem, og som måske også overvejer at betænke velgørenhed i dit testamente.
Hvis du eksempelvis vælger, at en eller flere velgørende organisationer arver 30 procent af din arv på betingelse af, at organisationerne bruger noget af den arv, de modtager, til at dække din nieces samlede boafgift, får hun dermed en større del af arven.
Her får du et eksempel:
Peter og Susanne er gift men efterlader sig ikke nogen børn. De ønsker, at Susannes niece skal arve så meget af deres arv på 1.000.000 kroner som muligt, og at niecen skal fritages for at betale bo- og tillægsboafgifter. I den forbindelse overvejer de 30 procent-løsningen med Red Barnet som velgørende organisation.
Bestil vores arvefolder og læs mere om, hvordan din arv kan være med til at gøre en verden til forskel for udsatte børn.









