Digitale krænkelser

Vi bekæmper digitale krænkelser og overgreb

Børn og unge lever en digitaliseret hverdag - og med telefonen i lommen er venner og fællesskaber altid inden for rækkevidde. Men også mobning, afpresning, ulovlig billeddeling og overgreb er hverdag på nettet. Red Barnet arbejder for, at børn og unges digitale liv skal være trygt og sikkert – og at de børn og unge, der oplever digitale overgreb og krænkelser får den rette hjælp. 

Den digitaliserede verden er en integreret og helt afgørende del af børns liv. Men desværre bliver alt for mange børn udsat for digitale krænkelser, mobning og ubehagelige oplevelser online. En undersøgelse fra Red Barnet fra 2021 viser, at hvert tredje barn og hver anden ung er blevet udsat for en eller flere ubehagelige oplevelser online inden for det seneste år. En digital krænkelse kan være lige så skadelig som en fysisk krænkelse - blandt andet fordi det krænkende materiale kan dukke op igen og igen. Børn og unge, der mistrives og er ensomme samt piger og teenagere, er særligt udsat for ubehagelige oplevelser online.

Red Barnet arbejder med at forebygge digitale krænkelser gennem blandt andet undervisningsmaterialer og aktiviteter på skoler om digital dannelse, fællesskaber, mobning, privatliv og groomingVores SletDet Rådgivning kan ud over at yde støtte og oplysning om rettigheder også hjælpe børn og unge, der har fået delt krænkende billeder, med at få stoppet delingen.

Derudover arbejder vi for at påvirke lovgivningen, så de digitale platforme for eksempel pålægges krav om at fjerne ulovligt og krænkende indhold indenfor en fast tidsfrist.