Fakta om seksuelle overgreb

I teksten herunder kan du få mere at vide om seksuelle overgreb, den seksuelle lavalder, om lovgivningen på området og grooming-processen.

Hvorfor begår mennesker seksuelle overgreb?

Nogle krænkere har selv været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Hvis de ikke har fået hjælp til at bearbejde det, de har været udsat for, så er der større risiko for, at de ender med at krænke andre seksuelt.

Nogle krænkere er overbeviste om, at børn eller teenagers gerne vil have sex med voksne. Disse krænkere misforstår mange af børn og unges handlinger som en opfordring til sex.

Nogle krænkere føler sig usikre, hvis de skal være seksuelt sammen med en anden voksen. De synes, at de er mere trygge, hvis de kan være seksuelt sammen med en yngre og uerfaren person.

Nogle krænkere mister deres dømmekraft, fordi de er berusede eller påvirkede af stoffer. De er derfor ukritiske over for, hvem de opsøger seksuelt og respekterer ikke de afvisninger, de bliver mødt af.

Nogle krænkere finder tilfredsstillelse i at kunne tage magten over et barn eller ung og bruger ofret til at udleve eller få opfyldt deres egne seksuelle lyster og fantasier.

Nogle krænkere føler sig mest eller kun seksuelt tiltrukket af børn, de kaldes pædofile. Nogle af de pædofile følger deres lyster og begår seksuelle overgreb på børn.

Den seksuelle lavalder

Den seksuelle lavalder i Danmark er fastsat til 15 år. Det betyder, at seksuelle forhold med børn under 15 år altid er ulovlige.

Unge i alderen 15, 16 og 17 år har ret til at have et aktivt seksualliv. Samtidig fremhæver straffeloven, at en anden ung eller en voksen ikke må have seksuelle forhold til unge under 18 år, hvis man samtidig har en pædagogisk opgave (lærer, pædagog, træner, spejderleder med mere) over for den unge. En 16 årig kan altså godt være gode venner eksempelvis med sin træner på 18 år – men de må ikke have et seksuelt forhold med hinanden.

Billeder og film af seksuelle aktiviteter og seksuelle overgreb, hvor en af de medvirkende er under 18 år, defineres som ulovlige ifølge straffeloven. Kærestepar, hvor en eller begge er under 18 år, må godt dele seksuelle billeder af hinanden, hvis begge er enige om det. Billederne bliver ulovlige, hvis de bliver delt på eksempelvis internettet.

Hvor tit sker der seksuelle overgreb på børn?

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har udgivet rapporten ’Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016’. SFI har spurgt næsten 2000 elever i 8. klasse på 92 forskellige skoler i Danmark om deres erfaringer med uønskede seksuelle hændelser. Både når det er sket fra jævnaldrende, og når det er fra familiemedlemmer eller andre voksne. 

Undersøgelsen opdeler de seksuelle overgreb i tre kategorier: ’blottelser’, ’berøringer’ og ’samleje’.

Blottelser
’Blottelser’ dækker over hændelser, hvor nogen blotter sig for den unge, eller den unge tvinges til at blotte sig for andre.
Undersøgelsen viser, at 12 procent af de unge har oplevet uønskede hændelser med blottelser.

Berøringer
'Berøringer' dækker over hændelser, hvor nogen berører den unge på en seksuel måde, har fået den unge til at røre ved sig selv på en seksuel måde, eller hvor den unge er tvunget til at røre ved en anden på en seksuel måde.

Undersøgelsen viser, at 12 procent af de unge har oplevet uønskede hændelser med blottelser. Omkring dobbelt så mange piger som drenge har været udsat for dette.

Samleje
’Samleje’ skal forstås som forsøgt eller gennemført samleje, henholdsvis vaginalt, oralt eller analt.

7 procent af pigerne og 5 procent af drengene har været udsat for forsøg på eller gennemført samleje imod deres vilje.

I sager med uønsket samleje, hvor udøveren er et familiemedlem eller anden voksen, er der tale om et seksuelt overgreb, som kan blive straffet hvis det bliver afsløret. I alt har 0,6 pct. af de unge været udsat for samleje med en voksen.

En 8. klasses årgang i Danmark udgør 68.820 unge. Undersøgelsen viser, at samlet set har 0,6 procent været udsat for samleje fra en voksen, hvilket svarer til flere end 410 unge i 8. klasse. Ser vi på fordelingen mellem de to køn, så er der 35.020 drenge i årgangen. 0,2 procent svarer til 70 drenge. Der er 33.290 piger på årgangen. De 1,1 procent svarer til 366 piger.

Læs mere om undersøgelsen.

Straffeloven om seksualforbrydelser

Kapitel 24 i straffeloven omhandler seksualforbrydelser. De mest centrale paragraffer er:

• § 216 Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.
  
  
• § 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk. 2.
  
  
  • Stk. 2. Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
  • Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

• § 223. Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.
  
  
  • Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

• § 225. Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.
  
  
• § 226. Den, der optager pornografiske fotografier, film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
  
  
• § 232. Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Nogle gange bliver der ændret lidt i den måde, de forskellige paragraffer helt præcis bliver formuleret. Du kan finde de aktuelle udgaver af lovgivningen på retsinformation.dk - Straffeloven.

Grooming-processen

'Grooming' er en proces, som består af en række faser. Faserne leder en krænker frem til et mål. Krænkerens mål er at gennemføre et seksuelt overgreb på et offer.

Herunder kan du læse mere om, hvad grooming er. Du finder også en gennemgang og en oversigt over processen. Til slut kan du se eksempler på måder, som grooming kan foregå på.

Hvad er grooming?

Når man anvender begrebet grooming i forhold til seksuelle overgreb, så betyder 'grooming', at en krænker forbereder et offer til noget. Grundlæggende går grooming ud på, at en voksen, ældre eller mere erfaren person tager magten eller styringen over et offer, for senere at udnytte offeret seksuelt.

I en grooming-proces bliver offeret snydt, udnyttet, forført og manipuleret med på en måde, som kan være svær at gennemskue.

Egentlig er grooming et ord, vi har hentet fra engelsk. 'To groom' betyder 'at passe, soignere og pleje'. Som for eksempel at pleje sig selv eller sit kæledyr.

Gennemgang af grooming-processen

Grooming-processen begynder med, at krænkeren (altså den 'der groomer') forsøger at lave en positiv kontakt til offeret. Det kan eksempelvis være ved at forsøge at blive venner med offeret.

Offeret oplever i begyndelsen, at krænkeren er hjælpsom og flink. Men efterhånden skifter kontakten karakter. I et venskab har man tillid til hinanden og tror, man har forstået, hvorfor den anden person gør og siger forskellige ting. Derfor kan offeret føle, at det er svært at afkode det ændrede forhold med krænkeren.

Krænkeren lyver om formålet med det, der foregår. Efterhånden som venskabet udvikler sig, kan offeret opleve ting, som føles underlige eller grænseoverskridende.

Krænkeren begynder nu at fordreje virkeligheden. Det kan for eksempel være ved at sige, at det, der skete var helt tilfældigt, selv om det var noget, krænkeren havde planlagt. Krænkeren kan også fordreje sandheden ved at sige, at det, der skete, var noget, som offeret egentlig selv gerne ville have til at ske.

Efter lidt tid får offeret måske en mavefornemmelse af, at der er et eller andet galt med det, den voksne eller mere erfarne person har gang i. Måske kan det føles som om, at det ikke bare er noget, der sker tilfældigt eller ved et uheld, men at der ligger en plan bag. Offeret bliver måske opmærksom på, at offeret egentlig er gået med til mere end det, offeret fra starten havde lyst til.

Offeret kan godt have lyst til at holde fast i alle de positive fordele, som venskabet til krænkeren også betyder. Offeret håber det bedste, men er samtidig forvirret. Derfor risikerer offeret først at kunne sige stop på et tidspunkt, hvor det hele føles meget kompliceret. Det kan føles som om, man har været naiv, har dummet sig, og man kan føle sig skamfuld og medskyldig.