Barnets lov § 133 og skærpet underretningspligt
Hvis du er fagperson og arbejder med børn og unge i en offentlig tjeneste i dit daglige arbejde, så kender du sikkert Barnets lov § 133 om den skærpede underretningspligt. Hvis du i forbindelse med dit arbejde får mistanke eller viden om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, skal du underrette socialforvaltningen om det. Hvis du har mistanke eller viden om, at et barn udsættes for vold eller seksuelle overgreb i hjemmet, skal du underrette med det samme – uden først at kontakte forældrene.
Barnets lov § 133
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at
1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov,
2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,
3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller
4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Stk. 2 Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for 1 kvartal.
Stk. 3 Social- og boligministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til indsatser efter denne lov. Social- og boligministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.
Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter barnets lov.
Den skærpede underretningspligt er personlig
Den skærpede underretningspligt gælder for alle, der i offentlig tjeneste arbejder med børn og unge. Som udgangspunkt, er det ikke dig som person - men derimod den institution, du arbejder for - der står som underretter. Men den skærpede underretningspligt er personlig jf. Barnets lov § 133, hvilket betyder, at du har et personligt ansvar for, at underretningen faktisk når frem til de sociale myndigheder. Hvis du for eksempel er lærer, og dine kollegaer eller skolelederen ikke er enig med dig i, at der skal underrettes – så skal du selv gå videre med din underretning.
Det er heller ikke nok, at du for eksempel afleverer en underretning til din leder og så forventer, at lederen indsender underretningen. Hvis det ikke sker, er pligten til at underrette ikke opfyldt. Det er derfor altid en god ide at tjekke op med lederen, om underretningen er blevet sendt ind.
Når der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn, kan det være en god ide at kontakte socialforvaltningen først og fortælle dem, at I har en konkret sag, og at I indsender en underretning med det samme. På den måde kan I også være med til at sikre, at der bliver handlet hurtigt på underretningen.
Underretter er ikke part i sagen
Den, der er underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, og underretteren vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge. Kommunen skal dog senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretning sende en kvittering for modtagelsen.
Kommunen skal imidlertid som udgangspunkt orientere fagpersoner, der har underrettet, om hvorvidt der igangsættes en børnefaglig undersøgelse eller indsatser til barnet eller den unge.
Læs mere om underretning på Ankestyrelsens hjemmeside.
Undersøgelser om vold og overgreb mod børn
Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2021.
Psykisk vold mod børn i hjemmet, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020