Når børn bekymrer sig om verden (2026)
En repræsentativ undersøgelse af børn og unges oplevelse af utryghed
Mere end halvdelen af danske børn og unge er bekymrede for alvorlige ting, der sker i Danmark og i resten af verden. Nogle oplever, at bekymringerne går ud over nattesøvnen eller lysten til at tage i skole. Især børn og unge med lav trivsel bliver ramt, og de går ofte med bekymringerne alene.
Mange voksne undgår at tale med børn om krig og alvorlige begivenheder for at beskytte dem, men det er et misforstået hensyn, da børnene bliver mere bekymrede og påvirkede, hvis de ikke har nogen at tale med om deres tanker.
“
Rapportens hovedkonklusioner
Børn er især bekymrede for krig
Alvorlige begivenheder i Danmark og verden fylder hos børn og unge. Særligt internationale konflikter skaber utryghed. To ud af tre er bekymrede for krig, og næsten halvdelen af alle børn er bange for, at alvorlige ting kan ramme dem selv eller deres familie. Bekymringerne kan have konsekvenser for både søvn, skolegang og trivsel.
Børn har brug for at tale med nære voksne
Børn og unge ønsker ikke at blive skånet for svære emner, men at få dem forklaret roligt af deres forældre. Ni ud af ti foretrækker at tale med de voksne derhjemme, men mange voksne undgår samtalen af frygt for at gøre børnene mere bekymrede. Samtaler med nære voksne kan dog netop mindske utrygheden og hjælpe børn med at forstå det, de møder i nyhederne.
Børn med lav trivsel er særligt udsatte
Sociale medier er en central kilde til alvorlige nyheder, særligt for de 13-17-årige, og mange børn har svært ved at vurdere, hvad der er troværdigt. Børn med lav trivsel står i dobbelt sårbarhed, fordi de både er mere bekymrede, bruger mere tid på sociale medier og oftere savner voksne derhjemme at tale med. Lærere, pædagoger og andre voksne i hverdagen spiller derfor en vigtig rolle og bør give rum til trygge samtaler.
Red Barnets anbefalinger til forældre og voksne
Bekymringer kan vokse, hvis børn går med dem selv. Derfor bør forældre og voksne derhjemme på eget initiativ spørge, hvad barnet har hørt og tænkt, og vise, at de altid er klar til at lytte. Det vigtigste er ikke, at den voksne har alle svarene, men at barnet oplever at blive lyttet til, forstået og taget alvorligt.
Hjælp børn med konkrete handlemuligheder, der giver ro og kontrol. Inddrag dem fx i familiens hjemmeberedskab og lav en plan for, hvordan I holder kontakt under en krise. Brug gerne Red Barnets materialer til at tale om beredskab gennem leg. Understreg, at det altid er de voksnes ansvar at passe på børnene.
Red Barnets anbefalinger til fagpersoner, der arbejder med børn og unge
Fagpersoner kan hjælpe børn med at sætte ord på deres tanker. Det er især vigtigt for de børn, der mangler en voksen at tale med derhjemme. Samtaler i skolen giver børn mulighed for at dele bekymringer og få hjælp til at forstå det, de møder i nyhederne, på sociale medier eller i deres hverdag.
Børn reagerer forskelligt – nogle er meget bekymrede, mens andre næsten ikke påvirkes. Fagpersonen behøver ikke at have alle svar. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i børnenes behov, være nysgerrig på, hvad børnene har set og hørt, og vise, at det er naturligt at være bekymret.
Fagpersoner skal have klare procedurer for, hvordan de kommunikerer med og støtter børn før, under og efter en krise. Børns ret til information og behov for omsorg skal indarbejdes i lokale beredskabsplaner. Forældre bør kende de vigtigste dele af planen, fx om nødpasning eller -undervisning.
Skolen skal gøre kriseforståelse til en integreret del af den eksisterende undervisning. Skolen kan fx simulere en dag uden strøm eller afholde temauge om beredskab. Skolen kan også bruge beredskabsugen som anledning til at styrke børns viden om beredskab på et alderssvarende niveau.
Viden om kriseberedskab og håndtering af kriser kan styrke børns og unges handlemuligheder samt skabe tryghed og håb i en omskiftelig verden uden at placere ansvaret hos dem.
Red Barnets anbefalinger til politikere
Et robust beredskab forudsætter, at alle borgere kan få den nødvendige hjælp og støtte under kriser. Totalberedskabet bør have et tydeligt fokus på børn og unge, da børn og unge ofte rammes hårdest af kriser.
Alligevel er børn i dag stort set fraværende som selvstændig målgruppe i beredskabsplanerne. Det gælder både de generelle kommunale beredskabsplaner og de helt overord-nede statslige.
Myndighederne bør tænke børn og unge ind i det samlede totalberedskab og udvikle alderssvarende kommunikation til børn og unge om kriser og beredskab. Kommunikationen skal tage højde for deres alder og udviklingsniveau, og herigennem skal børn sikres adgang til information, der kan give viden, skabe tryghed og synliggøre støtte- og handlemuligheder.
God krisekommunikation til børn handler ikke om at gøre verden mindre alvorlig, men om at gøre den forståelig, håndterbar og relevant for børnene.
Undersøgelsen viser, at mange børn og unge møder online indhold, der kan være voldsomt, skadeligt eller skabe utryghed. Tech-giganterne har et særligt ansvar for, at deres platforme er trygge for børn og unge.
Der skal derfor skrues op for reguleringen af tech-giganterne, herunder med EU KIDS Act. Der skal blandt andet indføres krav om effektiv aldersverifikation, krav til indholdsmoderation og forbud mod fastholdelsesmekanismer.
Børn og unge skal klædes på til at navigere i en digital verden af misinformation, desinformation og manipulerende og skadeligt indhold. Det er afgørende, at de får den nødvendige digitale dannelse, så de kan forholde sig kritisk til information og håndtere utryghedsskabende indhold.
Teknologiforståelse bør gøres til et obligatorisk fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, så der ikke skabes digitale A- og B-hold. Desuden bør der investeres i uddannelse i teknologiforståelse til nuværende og fremtidige undervisere.
Syv gode råd til at tale med børn om kriser
Red Barnet har sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab, Børns Vilkår og Røde Kors udformet syv gode råd til, hvordan voksne kan tale med børn og unge om kriser og deres bekymringer:
1. Spørg og lyt
2. Tag følelserne alvorligt
3. Tilpas samtalen dit barns alder og modenhed
4. Hjælp med at sortere fakta fra rygter og skræmmehistorier
5. Skab tryghed i det nære, og hold fast i rutiner
6. Peg på håb og handlemuligheder
7. Vis ro – også når det er svært
Når børn bekymrer sig om verden – en repræsentativ undersøgelse af børn og unges oplevelse af utryghed (2026)
Kategori: Undersøgelse
Antal sider: 64
Dato: oktober 2026

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på tre datakilder:
- En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.510 børn og unge i alderen 9-17-år og deres forældre. Epinion har bistået med udarb4jdelse af sprøgeskema og dataind-samling.
- Dybdegående interviews med 20 børn og unge i alderen 9-17 år.
- En fortolkningsworkshop med fire børn og unge på baggrund af viden fra spørgeskema-undersøgelsen og de kvalitative interviews.
Se tidligere undersøgelser
Se også
Se Red Barnets pressemeddelse: Mere end halvdelen af alle danske børn er bekymrede for krig og kriser i verden: Det påvirker nattesøvnen og lysten til at gå i skole
Læs mere om Red Barnts arbejde med beskyttelse af børn i kriser









