Hvad er en Bio?

Ordet bio - kort for biografi - bruges på sociale medier som Instagram og Twitter, og er et kort stykke tekst, der ofte beskriver de mest basale informationer om personen bag profilen, såsom personens navn, alder og beskæftigelse.

Børn og unge bruger også deres bio til at linke til deres konti på andre sociale medier, såsom Facebook eller Snapchat. Nogle brugere, der fx har en YouTube-konto, hvor de ofte lægger nyt indhold op, kan opdatere deres bio med direkte links til deres nyeste opslag. For at gøre opmærksom på, at der er kommet et nyt link i bio'en, kan brugere orientere herom ved at bruge hasttagget #linkibio.