Hvad er snapchat?

Snapchat - ofte bare kaldet 'snap' - er et socialt medie, der bruges til at sende billeder eller korte filmklip til venner og bekendte. Snapchat har også en chat-funktion, hvor man kan skrive beskeder til sine venner, og den har funktionen 'Min historie', hvor man kan lægge video og billede ud til alle sine Snapchat-venner, som forsvinder efter 24 timer.

De beskeder og billeder man sender til hinanden kan gemmes og ellers forsvinder de igen, når man forlader chatten. Når man sender billeder til sine venner, kan man selv bestemme hvor lang tid billede skal kunne vises (1-10 sekunder, eller uendeligt). Hvis man får en snapchat-besked, skal man altså kigge godt på skærmen, for billedet eksisterer i princippet kun i ganske få sekunder. I chat-funktionen forsvinder beskederne, når man har læst dem. Og dét med at sende hurtige billeder hitter blandt børn og unge. De oplever, at det giver en privathed, at billederne forsvinder hurtigt.

Et populært fænomen blandt unge er snapstreak. Det hentyder til antallet af sammenhængende dage to personer har sendt hinanden snaps. 

På snapchat kan man desuden dele sin lokation på det såkaldte 'snapmap' (snapkort). Her kan man se hvor ens snapchat-venner befinder sig hele tiden. Man kan slå denne funktion fra, hvis man ikke ønsker at andre kan se hvor man befinder sig.

Billederne kan stadig kopieres
Selvom der lægges op til det modsatte, kan billeder sendt via Snapchat gemmes, hvis modtageren tager et skærmprint (screenshot), mens billedet vises. Derudover kan man med forskellige funktioner vise, hvor man befinder sig, når snap-beskeden bliver sendt. Det er vigtigt at fortælle børn, at billeder altså ikke nødvendigvis er private. I november 2015 ændredes Snapchats vilkår desuden, så Snapchat nu ejer rettighederne til de billeder og film, som brugerne udveksler. Selv skriver de, at de kun vil gemme og dele billeder, som er delt i 'Min historie', men i princippet har de rettighederne til samtlige billeder og film sendt på Snapchat. 

Mobning og Snapchat
Det er oplagt, at nogle børn og unge vil bruge Snapchat til at sende private billeder, som de ellers ikke ville turde sende. 

Se også SletDets veledning til SnapChat.