Middelfart Lokalforening

Velkommen til Middelfart Lokalforening 

Red Barnets lokalforening i Middelfart er en aktiv forening med en skøn blanding af vidt forskellige frivillige. Vi brænder for at hjælpe udsatte børn både i Middelfart kommune og globalt. Hvis du har lyst til at være med til at skabe bedre trivsel for børn, så bliv en del af Red Barnet – Middelfart lokalafdeling.  Vi har altid plads til flere frivillige! Og du bestemmer helt selv hvor meget tid du har at bidrage med.

Hvad arbejder vi med? 

  • Familieoplevelsesklub
  • Ferielejr
  • Landsindsamling 
  • Fundraising og sponsorater 


Familieoplevelsesklub
Vi skaber gode oplevelser og fællesskaber sammen med børn og deres forældre. Og børnene får gode fortællinger, som de kan dele med deres kammerater i børnehaven og i skolen, samtidig med at de får nye venskaber.

Kontakt lederoplevelsesklubmiddelfart@redbarnet.dk for mere information. 


Ferielejre
Vi afholder både børne- og familie-sommer-lejre med masser af udfordringer, oplevelser og grin. Både børn, forældre og frivillige vokser på en ferielejr. 


Landsindsamlingen
Red Barnets Landsindsamling foregår hvert år første søndag i september. Vi har 1 indsamlingsdistrikt og mere end 150 indsamlingsruter fordelt i hele Middelfart Kommune. Vi starter dagen med fælles morgenbord for dem der har lyst til at deltage før vi begiver os ud på ruterne.


Fundraising og sponsorarbejde:
 
Alle aktiviteter i Red Barnet Middelfart er frivillige og vi søger forskellige fonde og sponsorater til at dække udgifter til vores aktiviteter for udsatte børn og deres familier. 

Du kan bl.a. støtte Red Barnets lokalforening i Middelfart via formandmiddelfart@redbarnet.dkAlle donationer af pengegaver og naturalier går til projekter, der på den ene eller anden måde er med til at give børn smilehuller.  

Kontakt Mette Genz for mere information via formandmiddelfart@redbarnet.dk


Hvordan kan man være med som familie?
 
Kontakt os straks og hør meget mere om hvordan I kan blive en del af vores familieoplevelsesklub.


Hvor kan du følge os?

Facebook - og få et større indblik i vores frivillige arbejde lokalt i din kommune.