Vær med til at skabe uforglemmelige oplevelser for børn i udsatte positioner
Hvert år arrangerer Red Barnet ferielejre for børn, unge og familier, som ikke har mulighed for at få de samme ferieoplevelser, som deres kammerater.
Der er lejre for børn på 5-12 år og deres forældre, børnelejre for børn på 6-12 år, og teenage/ungelejre for aldersgruppen 13-15 eller 16-18.
Lige nu søger vi lejrledere - er du en af dem?
Som lejrleder står du i spidsen for en gruppe seje frivillige, og du har det overordnede ansvar for lejren, herunder pædagogisk og ledelsesmæssigt ansvar for lejren og frivilligteamet.
Nogle steder er man flere lejrledere, der deles om ansvaret.
Som lejrleder får du:
- Erfaring med ledelse, udvikling og gennemførsel af en fantastisk lejr i et stærkt frivilligt fællesskab
- Kompetenceudvikling og løbende sparring om lejrafholdelse, sikkerhed og socialt arbejde
- Uforglemmelige stunder i lejrbålets skær med børn og deres familier
Vi planlægger at holde lejrledersamling for alle vores lejrledere d. 26. april.
Hvis du synes, det lyder spændende, så klik på den røde knap og tilmeld dig formularen på næste side – så kontakter en af vores frivillige dig og fortæller mere.
Du kan finde flere detaljer om at være frivillig lejrleder under ‘Spørgsmål og svar’ eller læse videre og se mere om andre roller på ferielejrene.
BLIV LEJRFRIVILLIG
Som frivillig på vores ferielejre er du med til at planlægge og afvikle sjove aktiviteter for børn, unge og familier – til gengæld får du seje frivilligkolleger, masser børnesmil og minder for livet.
Er du en haj i køkkenet eller bare glad for at lave mad, kan du også blive køkkenfrivillig på lejren.
Som lejrfrivillig vil du være med til at planlægge og afvikle sjove, trygge og inkluderende aktiviteter for børn, unge og familier. De specifikke opgaver aftales nærmere med de frivillige lejrledere.
Er du en haj i køkkenet eller bare glad for at lave mad, kan du også blive køkkenfrivillig på lejren. Som en del af køkkenholdet på en lejr står du for at planlægge, indkøbe, forberede og lave lejrens måltider – og kun fantasien sætter grænser, når menuen skal planlægges.
Som lejrleder får du det overordnede ansvar for planlægning, afvikling, evaluering og afrapportering af lejrene. Det er din opgave at have det overordnede pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for lejren og frivilligteamet.
Du sikrer en god kontakt til familierne og samarbejde med lokalbestyrelsen, for eksempel i forbindelse med lejrens budget. Vi opfordrer til, at du deler ansvaret med en medleder.
Der afholdes ferielejre i vinterferien, sommerferien, i weekenderne i august og september samt i efterårsferien. Planlægningen starter cirka et halvt år før afholdelse af selve lejren, hvor du skal regne med at bruge cirka 15 timer om måneden.
Du bruger mellem 2-6 dage på afholdelse af selve lejren og cirka 3-5 timer på evaluering efterfølgende.
Vi har lejre i hele landet, som arrangeres af lokalforeningerne, og holdes i naturskønne omgivelser. Derfor er de ikke altid geografisk placeret samme sted, som lokalforeningen er. Du kan kontakte [email protected] for at få mere info om, hvor lejrene planlægges og afvikles.
Der er ikke noget krav til din faglige baggrund. Du skal have lyst til at give børn og familier i udsatte positioner gode oplevelser, være struktureret og god til at holde overblik samt være engageret, ansvarlig og rummelig i din tilgang til mennesker.
Har du lyst til at høre mere om at være frivillig på en af Red Barnets ferielejre?
Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af en frivillig fra Red Barnets lokalafdeling i dit område. Sammen finder I ud af, hvordan du bedst kan være med til at gøre en forskel på en af Red Barnets fereielejre.