Hjørring Lokalforening
Velkommen til Hjørring Lokalforening
Hvem er vi?
Vi er en flok frivillige med hjertet på rette sted, energi og engagement til at gøre en forskel. Vi har et godt samarbejde og lægger vægt på at have det sjovt, når vi mødes.
Vi er ca. 15 frivillige, men vi kan altid bruge nye kræfter med en godkendt børneattest.
Hvad laver vi?
Vi har en familieoplevelsesklub med 10 årlige arrangementer, der alle er gratis at deltage i for familier med børn fra 5 til 11 år. Familier, som oplever sig selv som økonomisk eller socialt udsatte, kan være med og få et tiltrængt åndehul i hverdagen. Arrangementer er alt for skovture, oplevelsesture i zoo ell. lignende til hyggeeftermiddage med kreativt værksted.
Denne familieoplevelsesklub har også en årlig sommerlejr, som vi har afholdt de to sidste år med stor succes.
Vi står også for at koordinere til landsindsamlingen i september i vores område med kontakt til hovedorganisationen. Her gør vi meget for at gøre det til en hyggelig dag, når alle de frivillige drager ud med indsamlingsbøtter. Landsindsamlingskoordinator er Kamilla Ebdrup.
Desuden har vi en katastrofeindsamlings-koordinator, der sørger for hurtigt at sætte katastrofehjælp i gang, når det er nødvendigt, senest ved hjælp til sultkatastrofen i Vestafrika, hvor vi var ude med indsamlingsbøtter i forretninger og indkøbscentre. Katastrofekoordinator er foreningens sekretær, Kamilla Ebdrup.

- Lisa H. Pedersen
- Forperson
- +45 60157085
- formandhjoerring@redbarnet.dk
Kontakt
Ledelsesteam
Marie, Camilla og Peter
Mail: hjorringopl@redbarnet.dk