Spørgsmål og svar til skoleelever om Red Barnet
Ofte stillede spørgsmål
Skal du skrive skoleopgave eller projekt om Red Barnet, eller er du nysgerrig på vores arbejde og fokusområder? Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.
Alle børn har menneskerettigheder ligesom voksne. Børn har dog også deres egne rettigheder, fordi de er børn og har brug for særlig beskyttelse. Disse rettigheder står beskrevet i FN’s børnekonvention.
Børnekonventionen blev vedtaget i FN den 20. november 1989, og Danmark tiltrådte børnekonventionen i 1991. Den består af 54 forskellige rettigheder, som handler om alt lige fra, at børn har ret til at sige deres mening, at blive taget alvorligt, gå gratis i skole og til ikke blive udsat for vold, farligt børnearbejde eller være børnesoldat.
Rettighederne gælder for alle børn og unge under 18 år uden undtagelse, og næsten alle lande i verden har skrevet under på, at de vil overholde børnekonventionen.
Børnekonventionen forpligter stater og voksne til at passe godt på børn, tage dem alvorligt og beskytte børn og unge mod for eksempel vold eller forskelsbehandling.
Desværre kender mange børn i både Danmark og resten af verden ikke deres rettigheder. Når børn og unge lærer om deres rettigheder, kan det gøre det lettere for dem at insistere på, at rettighederne bliver overholdt.
Det er vigtigt, at børn og unge for eksempel ved, at de har ret til at blive inddraget og hørt, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. At kende sine rettigheder hjælper også til at sætte grænser, respektere andres grænser og søge hjælp, hvis det er nødvendigt.
Over 190 lande har tiltrådt FN’s Børnekonvention – så næsten alle lande i verden har forpligtet sig til at respektere børn og unges rettigheder.
Nogle lande har valgt at inkorporere børnekonventionen i landets nationale lovgivning, mens andre lande har forpligtet sig på at overholde børnekonventionen, dog uden at inkorporere den i lovgivningen.
I Danmark har man ikke inkorporeret børnekonventionen i dansk lovgivning, og det betyder, at Danmark ikke kan straffes, men kun kritiseres, hvis landet ikke lever op til retningslinjerne i børnekonventionen.
Fordi børnekonventionen er med til at sikre, at børns rettigheder respekteres, kæmper Red Barnet for, at børnerettighederne skal skrives ind i dansk lovgivning.
I Danmark laver Red Barnet materialer til skoleklasser og børnehaver om børns rettigheder, og vi arbejder for, at flere danske børn og unge kender deres rettigheder.
Se Red Barnets undervisningsmaterialer om børns rettigheder.
Ude i verden underviser vi børn i deres rettigheder i vores børneklubber, skoler og børnevenlige områder i flygtningelejre. Vi støtter børn i at få deres rettigheder opfyldt og finder løsninger på, hvordan de kan stoppe overtrædelse af deres rettigheder. Vi klæder også børnene på til at fortælle andre børn og voksne om børns rettigheder.
Hvert år opfordrer Red Barnet danske skoler til at fejre Børnerettighedsdag i forbindelse med børnekonventionens fødselsdag den 20. november.
Dagen er en festlig markering af, at alle børn har rettigheder, og det er også en dag, hvor børn og unge kan blive klogere på deres rettigheder.
Den første fredag i marts er Skolernes Trivselsdag i Danmark. Selvom trivsel er noget, der er vigtigt at arbejde med hele året rundt, kan Trivselsdagen bruges til at sætte ekstra fokus på klassens og/eller skolens trivsel og fællesskaber.
Læs mere om Trivselsdagen her.
Du kan også læse om Skolestyrken, som er vores skoletrivselsprogram.
Mobning er at holde nogen ude af det fællesskab, de har ret til at være en del af. Det kan for eksempel være klassens fællesskab.
Mobning kan se ud på mange forskellige måder. Den kan være direkte og forfølgende, hvor et barn bliver udsat for fysisk vold og bliver kaldt grimme ting, men den kan også være indirekte og udelukkende, hvor barnet bliver ignoreret og holdt udenfor.
Mobning kan både foregå fysisk og digitalt, og ved mobning er der typisk tale om systematisk forfølgelse af én eller flere elever i en klasse. Ofte opstår mobningen, når klassen mangler noget positivt at være fælles om. Der kan mobningen komme til at skabe en form for sammenhold, hvor det man er fælles om er at holde andre ude.
Læs bogen ‘Mobningens ABC’, som er en fagbog om mobning til børn og unge.
Mobning opstår, når der ikke er plads til forskelligheder i en gruppe. Når eleverne ikke oplever, at de kan være sig selv, kan det skabe et utrygt fællesskab, hvor alle går og holder øje med hinanden.
Dem, der falder ved siden af, og på én eller anden måde ikke lever op til de uskrevne regler – for eksempel udseende eller opførsel – risikerer at blive holdt udenfor.Det vil være forskelligt fra ét fællesskab til et andet, hvad de uskrevne regler siger – og dermed, hvem der risikerer at stå udenfor.
Se filmen ‘Mobningens mekanismer’, som forklarer, hvorfor mobning opstår.
Tidligere troede mange, at det var bestemte børn, der mobbede og andre børn, der typisk blev mobbet. I dag ved vi, at alle børn kan komme til at mobbe, og alle kan risikere at blive mobbet. Det handler om de uskrevne regler, der er i deres klasse. Nye børn i klassen kan være mere udsat i en periode, fordi de af gode grunde slet ikke kender de uskrevne regler og derfor risikerer at overtræde dem.
Det er selvfølgelig ikke alle konflikter eller drillerier, der kan betegnes som mobning. Konflikter er uundgåelige i alle grupper af mennesker, og bliver en konflikt håndteret på en god måde, kan alle gå styrkede ud af den.
Drillerier kan sagtens være sjove og kærlige, hvis alle er med på den. Det kan være en udfordring at vurdere, hvornår en konflikt eller drilleri udvikler sig til at være mobning, og loven siger faktisk, at skolen skal reagere, hvis et barn (eller en voksen) fortæller om mobning eller lignende. Det kan du læse mere om i Undervisningsmiljøloven. Det er netop for at undgå, at vi kommer til at diskutere, om noget virkelig er mobning eller ej.
Der kan være mange tegn på mobning, inden vi ser den egentlige mobning – det kan for eksempel være mange konflikter, hårdt sprogbrug, latterliggørelser, ydmygelser, gruppepres og rygtespredning.
Mobning er altid alvorligt, hvad enten det foregår digitalt eller i skolegården. Før i tiden foregik mobning mest i skolen, men i dag, hvor mange børn og unge har telefoner og computere, kan mobning også foregå digitalt.
Nogle børn og unge oplever for eksempel at modtage strenge beskeder eller ubehagelige billeder eller at blive udelukket eller ignoreret på sociale medier. Digital mobning kan opleves anderledes end mobning i skolen, fordi den person, som det går ud over, aldrig kan få fred.
Mobningen kan foregå, mens man ligger i sin seng, spiser aftensmad eller laver lektier. Desuden kan grimme beskeder, ubehagelige billeder eller screenshots deles hurtigt og blive set af mange, og det er ikke altid let at finde ud af, hvordan de er opstået, eller hvem der står bag.
Digital mobning kan være vanskeligt at få øje på for de voksne, og derfor er det vigtigt at sige det højt, hvis man bliver mobbet på nettet.
Læs mere om online mobning på denne side til forældre.
Læs mere om, hvad man kan gøre, hvis man oplever online mobning.
Digitale krænkelser kan være mange forskellige ting. I Red Barnet forstår vi digitale krænkelser som ubehagelige oplevelser på nettet. Det er en digital krænkelse, hvis det føles grænseoverskridende for den, det går ud over – men ikke alle digitale krænkelser er ulovlige.
Eksempler på digitale krænkelser er billed- eller videodeling uden samtykke, hacking, afpresning, identitetstyveri, grooming og onlinemobning.
Du kan læse meget mere om digitale krænkelser, og hvordan man kan få hjælp til at håndtere dem, på SletDet Rådgivningens hjemmeside. SletDet Rådgivningen er Red Barnets gratis rådgivningsservice, som hjælper børn og unge under 18 år samt pårørende og fagpersoner med at håndtere digitale krænkelser.
Det går værst ud over børn, når krig, konflikt, fattigdom, klimaforandringer, forfølgelse eller diskrimination tvinger familier på flugt. Der er mere end 89 millioner mennesker verden over, som er blevet tvunget til at forlade hus og hjem, og i alt er der cirka 37 millioner børn, der er på flugt i verden lige nu.
Nogle børn og familier flygter til et land i nærområdet, mens andre må flygte længere væk for at finde sikkerhed og tryghed. Når børn og familier bliver nødt til at flygte, kan det indebære en farlig og risikofyldt rejse, som kan efterlade ar på sjælen.
På Taggodtimods hjemmeside kan du læse mere om Red Barnets indsats for at hjælpe fagpersoner og frivillige med at give børn, der er flygtet, en tryg og god hverdag i Danmark.
Børn skal have tid til at være børn, til at gå i skole og til at lege. Men nogle steder i verden er børn også nødt til at arbejde, fordi deres familie er afhængige af den ekstra indkomst.
I Red Barnet skelner vi mellem lovligt arbejde for børn og ulovligt børnearbejde.
Lovligt arbejde for børn skal være uskadeligt, ikke spænde ben før børnenes skolegang og overholde gældende love om minimumsalder.
Ulovligt børnearbejde er alt det arbejde, der er skadeligt for børns helbred, og som går ud over deres skolegang eller er en økonomisk udnyttelse af dem.
I alt er ca. 160 millioner børn verden over involveret i børnearbejde, hvoraf omkring 79 millioner børn arbejder under vilkår, der direkte kan bringe deres sundhed og sikkerhed i fare. Nogle af børnene er helt ned til 5 år gamle.
Hvis en familie lever i fattigdom, kan det være nødvendigt for familiens overlevelse, at alle i familien arbejder. Også børnene.
Hvis børnene mister deres arbejde, uden at familien finder en anden måde at tjene penge på, er familien endnu værre stillet. Red Barnet opretter halvdagsskoler rundt i verden for børn, der er nødt til at arbejde. På kort tid lærer de at læse, skrive og regne. Derefter kan de enten fortsætte i almindelig skole eller få en uddannelse – som for eksempel tømrer, frisør eller mobilreparatør.
Red Barnet arbejder med en bred vifte af indsatser både internationalt og i Danmark, som alle har det tilfælles, at de søger at gøre livet bedre for børn og unge. Indsatserne er alt fra fx nødhjælp til familier i kriseramte områder til forebyggelse af mobning eller overgreb. Vi laver også undervisningsmaterialer og har forskellige rådgivningstjenester.
Du kan finde mere information om nogle af vores mange indsatser på vores side Hjælp til dig, der skal lave et skoleprojekt. Her har vi samlet en masse nyttige links og ressourcer.









