Af Laura Drachmann Poulsen, formand for Danske Skoleelever og Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
Desinformation kan produceres og spredes så hurtigt som aldrig før, og hadtale, mobning og krænkelser er alt for ofte en del af børns hverdag.
For nylig viste en undersøgelse fra DR, at hvert tredje barn mellem ni og 14 år aldrig tænker over, om et foto eller en video, som de møder online, er manipuleret eller ej.
Det er både et problem for den enkelte og samfundet – for kropsforståelsen og demokratiet – når børns virkelighed bliver skabt på baggrund af falske forståelser og uopnåelige idealer. Og det bliver endnu mere problematisk, når vi ved, at børn sjældent opsøger voksne, når de falder over noget, som, de er i tvivl om, er falsk eller ægte.
Faktisk er det kun seks procent, der spørger deres lærer. I stedet bruger mange børn hinanden, mens mere end en femtedel slet ikke gør noget, når de er i tvivl om det, de ser eller læser, er rigtigt eller forkert, viser en undersøgelse fra sidste år af børns digitale liv. Det rejser et en række spørgsmål.
Udover den åbenlyse diskussion om regulering af techgiganter, så må vi spørge os selv, hvordan vi langt mere ambitiøst ruster børn og unge til at begå sig i en verden, hvor den teknologiske udvikling betyder, at misinformation kan produceres og spredes så hurtigt som aldrig før, og hvor hadtale, mobning og krænkelser alt for ofte bliver en del af børns hverdag? Og hvordan giver vi vores børn og unge de bedste forudsætninger for at begå sig sikkert, føle ejerskab og være trygge på digitale platforme?
Ligesom alle andre skal børn og unge lære at forstå den teknologiske udvikling, mulighederne, konsekvenserne og udfordringerne.
Digital dannelse i skolen
Derfor er det også positivt, at undervisningsminister Mattias Tesfaye for nylig gentog budskabet om, at der i skolen skal være obligatorisk undervisning i teknologiforståelse. Det er den helt rigtige vej at gå.
Vi ser dog i hvert tilfælde to grundlæggende udfordringer: For det første er det et stort problem, at regeringen først forventer, at der undervises i teknologiforståelse i klasselokalerne fra august 2027. Den teknologiske udvikling buldrer derudad, og det kræver en opprioritering af undervisningen i teknologiforståelse. Nu.
For det andet er der brug for, at skolerne og lærerne får de rette rammer og muligheder for at tage opgaven på sig. Det har de ikke i tilstrækkelig grad i dag, hvor digital dannelse ikke bliver prioriteret højt nok, og hvor mange lærere mangler efter- og videreuddannelse i teknologiforståelse. Det er vigtigt, for at undervise i digital dannelse bør være en obligatorisk øvelse i skolen på lige fod med at lære at stave og regne.
Derfor skal regeringen og resten af Folketinget gå skridtet videre, så teknologiforståelse ikke udelukkende afhænger af den enkelte skoles prioriteringer og lærernes faglige kompetencer. Det frygter vi, hvis det ender, som regeringen og en bred skare at partier lægger op til med den nye digitaliseringsstrategi, hvor teknologiforståelse bliver et valgfag for de ældste elever og ny faglighed i eksisterende fag.
I stedet skal det være et obligatorisk fag for alle elever. Også for at undgå, at de elever, der lige nu hverken henter hjælp i skolen eller hjemme hos forældrene, ender med at stå alene tilbage på perronen.
Hvis teknologiforståelse primært bliver et valgfag, risikerer vi at ende med et digitalt A- og B-hold, fordi erfaringerne viser, at teknologiforståelse bliver valgt af de elever, der i forvejen søger i en retning af de mere naturvidenskabelige STEM-fag.
Privatliv og desinformation
Hvad skal teknologiforståelse så handle om? Digitalisering påvirker både børns rettigheder, sundhed, sikkerhed, tryghed og demokratiske muligheder. Derfor skal teknologiforståelse omkring alle de aspekter.
Eleverne skal vide og forstå, at de har ret til privatliv, at der en risiko for, at deres data havner hos højestbydende i Silicon Valley eller hos techgiganter i Beijing, når de boltrer sig på sociale medier. De skal vide, at hvis de ukritisk deler billeder, videoer og snaps af hinanden, så er der en risiko for, at det kan misbruges. Ikke for at afskrække – men for at oplyse og sikre, at alle elever har rette forudsætninger for at færdes online og beskytte sig selv.
Elever skal også lære, at brugen af skærme påvirker dem – algoritmer og adfærdsdesigns er ofte sådan skruet sammen, at de fastholder børn og unge på platformene. Det påvirker deres koncentrationsevne, søvn og trivsel. Mange børn og unge bebrejder sig selv, at de har så svært ved at lægge telefonen fra sig. Også derfor er kendskabet til blandt andet fastholdelsesmekanismerne afgørende. Vi skal regulere techgiganterne samtidig med, at vi hjælper børn og unge til at få gode skærmvaner gennem inddragende dialog.
Derfor er det vigtigt, at faget teknologiforståelse også kommer til at handle om, hvordan man kan skabe gode vaner i forhold til skærm og mobiltelefoner gennem inddragende dialog. For det er også digital dannelse at kunne lægge telefonen fra sig.
Og så skal teknologiforståelse bidrage til, at eleverne skal kunne være trygge og færdes sikkert online. Det er desværre langt fra tilfældet i dag, hvor vi ser, at alt for mange børn og unge oplever digitale krænkelser.
Det er naturligvis techgiganternes ansvar at skabe trygge og sikre rammer for børn og unge på diverse platforme. Og det er politikernes ansvar at sikre den rette regulering. Men det er også vigtigt, at alle elever lærer at beskytte sig selv og deres kammerater, og hvis skaden sker, skal de vide, hvor de kan søge hjælp.
Sidst men ikke mindst, så skal teknologiforståelse handle om demokratisk dannelse. I en tid, hvor dis- og misinformation fylder mere og mere, og hvor unges demokratiske selvtillid er dalende, er det nødvendigt, at elever lærer at gå kritisk til information online og især på sociale medier. Det er en af folkeskolens fornemmeste opgaver at give eleverne et solidt fundament for demokratisk deltagelse gennem kendskab til rettigheder og handlemuligheder. Det gælder også i den digitale verden.
Bragt i Berlingske den 4. marts 2024.
category

ORGANISATIONER LANCERER NY LÆRINGSPLATFORM TIL AT STYRKE DIGITAL DANNELSE HOS BØRN OG UNGE
Det er første led i indsats om digital dannelse, der går under navnet ’On’. Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik udgør konsortiet bag indsatsen 'Sammen om digital dannelse'.
category

NY KAMPAGNE OM SEKSUALISERING AF BØRN
Red Barnet vil have bedre beskyttelse af børn mod seksualisering online. Se mere i ny kampagnefilm.
Advarsel: Billederne kan virke voldsomme, selvom vi har undladt de værste. Vores ambassadører fik tilbudt at tale med en psykolog efter optagelserne.
category

DEBAT: REGERINGEN HAR ET MEDANSVAR FOR AT STANDSE BRUTALITETEN I GAZA
Debatindlæg og åbent brev til statsministeren fra 11 af de største danske NGO-organisationer.