DEBAT: Vi har ikke råd til at udhule udviklingsbistanden

Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, og Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

I en verden præget af krig og katastrofer er der ikke råd til at udhule udviklingsbistanden og dermed Danmarks internationale engagement. Men det er ikke desto mindre det, som regeringen lægger op til med sit finanslovsforslag for 2023. Og det er dybt bekymrende.

På finanslovsforslaget er der afsat 20,657 mia. kr. i udviklingsbistand. Det svarer til FN’s anbefaling om at give 0,7 procent af BNP i bistand plus en mindre opjustering på grund af en såkaldt efterregulering. Så der passer pengene.

Men det er problematisk og giver Danmark et troværdighedsproblem, at en stadigt voksende del af udviklingsbistanden går til alt muligt andet end verdens fattigste.

Det skyldes blandt andet, at der afsættes 3 mia. kr. til modtagelse af mennesker på flugt fra Ukraine i Danmark. Et uhørt højt tal, der ikke synes at flugte med antallet af ukrainske flygtninge, der reelt kommer til Danmark. Og som slet ikke flugter med de kæmpe behov, vi oplever i de fattige og kriseramte lande, hvor vi arbejder. Det er uansvarligt, at vi på den måde tager fra de fattige og giver til os selv. Et er, at udviklingsbistanden helt principielt ikke skal bruges i et rigt land som Danmark. Noget andet er, at vi står midt i forsyningskrise, en energikrise og en inflation, der kradser i Danmark, men som er brænde på bålet for sult og konflikt over ressourcer blandt verdens fattigste.

Antallet af mennesker på flugt har i år rundet 100 millioner for første gang. Den værste fødevarekrise i årtier truer millioner af menneskers liv verden over. Antallet af mennesker, som sulter, er eksploderet i løbet af få år. Knap tre gange så mange børn og unge i kriseramte områder har ikke adgang til kvalitetsuddannelse i dag sammenlignet med 2016. Det vil gøre ondt værre, hvis vi udhuler vores bidrag til at hjælpe nogle af de mest sårbare og fattige mennesker på kloden.

Danmark betaler også langt størstedelen af vores klimabistand med midler fra udviklingsbistanden. Det er imod ånden i Paris-aftalen at sende regningen for vores og andre vestlige landes drivhusgasudledning videre til verdens mest sårbare mennesker – som i forvejen er allerhårdest ramt af klimaforandringer og naturkatastrofer. Danmark fortjener stor ros for som det første land at betale 100 mio. kr. uden for udviklingsbistanden til fattige lande for de tab og skader, som klimaforandringerne medfører. Det skaber forhåbentlig en ny standard. Men Danmark er nødt til at gå skridtet videre og afsætte klimabistand af en størrelse, der virkelig batter og reelt lever op til vores forpligtigelse om at finde nye og ekstra penge.

Regeringens finanslovsforslag illustrerer det skred, der er sket i brugen af dansk udviklingsbistand – under denne og tidligere regeringer. Men verdens tilstand lige nu kræver af os, at vi tager en principiel beslutning om, at udviklingsbistanden skal bruges til det, som er formålet: at redde liv, sikre rettigheder og skabe muligheder for de mest sårbare mennesker på kloden.

Debatindlægget er bragt i Berlingske 8. oktober 2022