Et fritidsliv med gode fællesskaber er en nøgle til bedre trivsel

Fritidspædagogikken har haft trange kår de seneste år. Der er brug for at genskabe de enestående rum i børns fritidsliv, hvor personalet har tid, ressourcer og overskud til nærvær. Den investering er vigtig, hvis vi skal komme mistrivslen blandt børn og unge til livs, skriver dagens debattører.

Johanne-Schmidt Nielsen (tv), generalsekretær i Red Barnet, og Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation, FOLA.

Vores fritidsinstitutioner kan noget helt enestående. Her formår pædagoger at trylle snobrødsbagning og et spil bordtennis om til en fælles aktivitet, hvor børnene føler sig som en del af et unikt fællesskab og samtidigt bliver set, mødt og får plads til at være dem, de er.

Den slags fællesskaber er et vigtigt værn mod den stigende mistrivsel, der fylder i vores samfund.

Historisk har vi en stolt tradition for at kunne skabe fællesskabsorienteret fritidstilbud i Danmark, hvor det pædagogiske personale har tid og mulighed for at være nærværende og arbejde med børnenes trivsel og relationer.

Desværre har vi i flere år set, at udviklingen er gået den forkerte vej. Fritidsområdet er blevet mere og mere udsultet.

Siden folkeskolereformen i 2013 er der ifølge Bupl fjernet 2 milliarder kroner fra området. Og ifølge en nylig undersøgelse fra Vive er der om eftermiddagen 18,1 børn per pædagog på tværs af fritidstilbuddene. Nogle steder er der helt op til 43 børn per pædagog.

Det er dybt problematisk. I vores øjne er fritidsinstitutioner en afgørende – men ofte overset – arena, når vi taler trivsel.

Især i en tid, hvor flere børn og unge mistrives og giver udtryk for, at de mærker et alt for stort forventningspres, er der brug for frirum og fællesskaber, hvor børnene kan være børn og ikke skal præstere.

Børnene er ikke problemet

Psykologer, pædagoger, forældre og lærere har på det seneste råbt vagt i gevær. De frygter for konsekvenserne af den trivselskrise, vi er vidne til i øjeblikket.

At så mange børn og unge mistrives, viser os, at det ikke er børnene, der er problemet. Det er derimod de rammer, vi har skabt for barndommen og ungdomslivet. Det skal vi lytte til og tage alvorligt. Børnene fortæller os noget vigtigt, som vi er nødt til at handle på.

Løsningerne skal findes flere steder, i flere arenaer, og især der, hvor børn og unges liv foregår.

Nedprioriteringen af fritidsområdet har ført til, at det pædagogiske personale ikke i samme grad kan skabe de præstationsfrie rum, hvor børnenes leg udfolder sig, hvor de øver sig i at opbygge og indgå i fællesskaber. Det betyder, at børn kan gå under radaren, fordi pædagogerne ikke har mulighed for at samle dem op.

Det har skabt en negativ spiral, hvor økonomien bliver dårligere, forældrene, især fra dårligere stillede familier, fravælger klubber og SFO’er, og vi ser flere og flere nøglebørn, der går hjem alene i stedet for at blive en del af gode sunde fritidsfællesskaber.

Især børn fra etniske minoritetsfamilier og børn fra socialt udsatte grupper kommer ikke i SFO, viser en undersøgelse fra Bureau 2000 for FOA. Og vi frygter, at inflationen, de stigende priser på fødevarer, gas og el samt højere takster for forældrene vil føre til, at endnu flere vil vælge fritidstilbuddene fra i den kommende tid.

Det er trist. For alle børn, og især børn i udsatte positioner, har stor glæde af at indgå i et stærkt pædagogisk fritidstilbud, hvor børn kan boltre sig i kreative og spændende aktiviteter, der kan styrke deres udvikling, pirke til deres nysgerrighed og fremme deres evne til at indgå i relationer og blive en del af fællesskabet.

Pengene skal følge med

Vi ser, at det er svært at skabe de vigtige og ordentlige overgange fra børnehaver til skoler og SFO’er, og fra SFO til klub, fordi der ikke er personale nok til at tage ordentligt imod børnene.

Vi ser også, at personalet går ned med stress og bliver modløse, fordi de ikke mener, at der er tid til at se og rumme børnene og skabe det tilbud, der kunne gøre en forskel i deres liv.

Vi ser dog også gode tendenser. Sidste år afsatte regeringen på finansloven 47 millioner kroner til at højne kvaliteten af fritidstilbuddene efter skoletid i år, og området får de kommende tre år tilført godt 123 millioner kroner mere.

Pengene falder på et tørt sted. Det hilser vi meget velkommen, og vi deler visionen om, at vi skal genskabe fritidstilbuddene.

Vi skal i fremtiden lade pengene følge med, når skoledagene bliver kortere, og vi skal se på, hvordan vi kan sikre nærværende og kompetent pædagogisk personale i vores fritidsinstitutioner, der har tid og ressourcer til at skabe de pædagogiske tilbud, som vores børn fortjener.

Vi har ikke råd til at lade være. Vi er nødt til at sætte ind over for den trivselskrise, vi i øjeblikket er vidne til, og det kræver blandt andet, at vi investerer i fritidsområdet. Et fritidsliv med gode fællesskaber er nemlig en vigtig nøgle til at styrke vores børn og unges mentale trivsel.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 4. november 2022.