Af Charlotte Slente, generalsekretær DRC Dansk Flygtningehjælp, Vibe Klarup, generalsekretær Amnesty International Danmark, Rasmus Grue Christensen, direktør Dignity, Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp, Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, sekretariatsleder LGBT Asylum, Tim Whyte, generalsekretær Mellemfolkeligt Samvirke, Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær Red Barnet, Michala Clante Bendixen, formand Refugees Welcome.
Regeringen er i offensiven for at skabe opmærksomhed om ønsket om et nyt asylsystem, hvor asylsagsbehandlingen og flygtningebeskyttelsen flyttes uden for EU’s grænser. Som samlet civilsamfund vil vi gentage vores bekymringer og kritik af disse planer. Regeringens forslag er både uansvarligt, usolidarisk og giver hverken de nødvendige garantier i forhold til asylsøgeres og flygtninges retssikkerhed eller beskyttelse af de mest sårbare, f.eks. uledsagede børn eller traumatiserede flygtninge. Internationale erfaringer med lignende modeller – som eksempelvis Australiens eksterne centre på Nauru og Papua New Guinea (PNG) – har demonstreret, at denne form for udflytning af ansvar i stedet for at sikre beskyttelse af flygtninge ofte fører til alvorlige menneskerettighedskrænkelser.
I midten af januar udgav Udlændinge- og Integrationsministeriet en publikation om, hvad det ser som asylsystemets udfordringer. Det var i al væsentlighed en gentagelse af grundlaget for loven om overførsel af asylsøgere til asylsagsbehandling i et tredjeland, som blev vedtaget i sommer.
For næsten et år siden skrev civilsamfundet tilsammen 134 siders høringssvar til lovbehandlingen med en lang række konkrete spørgsmål, som fortsat er ubesvarede. Fælles for høringssvarene er, at vi anbefaler, at regeringen forkaster sine planer. Dels fordi det er en usolidarisk og uansvarlig idé, at flygtninge ikke vil kunne få beskyttelse i Danmark, og dels fordi en sådan løsning vil medføre en stor risiko for alvorlige krænkelser af de berørtes menneskerettigheder og risikerer at bidrage til en underminering af det globale flygtningesystem.
De mange ubesvarede spørgsmål fra civilsamfundet inkluderer også en grundlæggende udfordring af regeringens fremlagte præmisser for et nyt asylsystem. Den foreslåede model vil ifølge regeringen forhindre, at mennesker på flugt mister livet på deres vej til Europa, og at smuglere profiterer på disse menneskers desperation. Den åbenlyse kritik af denne præmis, som er blevet rejst på tværs af høringssvarene, er, at den danske model for ekstern asylbehandling på ingen måde vil ændre på, at mennesker på flugt stadig er tvunget til at begive sig ud på farlige rejser for at finde beskyttelse – blandt andet til Europa. Modellen, der måske kan betyde, at færre søger mod Danmark, vil blot føre til, at flygtninge søger mod andre lande i Europa. Af samme grund vil det heller ikke have nogen effekt på menneskesmugleres aktiviteter.
Samtidig er der en risiko for, at andre lande, heriblandt værtslande i de såkaldte nærområder, som i forvejen løfter det største ansvar, vil kopiere den danske regerings idé i afmagt over den manglende ansvarsdeling. Det kan betyde, at mennesker reelt bliver afskåret muligheden for at flygte, og dermed undermineres flygtningebeskyttelse globalt.
Regeringen fastholder som et grundlæggende rationale, at modellen vil være mere omkostningseffektiv og hermed give mulighed for øget støtte til de store flygtningeværtslande. Prisen for en flygtning i Danmark sammenlignes med nødhjælpspakker i Pakistan, ligesom prisen for skolegang i Danmark sammenlignes med prisen for skolegang i Burkina Faso.
Baseret på vores organisationers store erfaring med akut nødhjælp, flygtningebeskyttelse og udviklingsbistand opfordrer vi kraftigt regeringen til at afstå fra at sammenblande meget forskellige omkostninger i et forsøg på at retfærdiggøre dens planer om eksterne centre. Disse grundlæggende præmisser blev i høj grad også udfordret til drøftelsen i Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg (LIBE-udvalget). Her var Mattias Tesfaye for nylig indkaldt og blev mødt med forundring og kritiske spørgsmål på tværs af det politiske spektrum, også fra Socialdemokratiets egen gruppe, og kun repræsentanter fra det yderste højre roste den danske regerings politik. Flere parlamentarikere satte spørgsmålstegn ved, om forslaget overholder EU-retten, og om Danmark fortsat ville kunne være del af Dublin-samarbejdet, hvorigennem asylsøgere sendes fra Danmark til det første EU-land, hvor de har søgt om asyl.
Den europæiske debat afslørede tydeligt, hvor problematisk forslaget opfattes i resten af EU. Snarere end at være en model for et mere humant asylsystem opfattes dens formål klart som et usolidarisk forsøg på at holde asylsøgere og flygtninge fra Danmark.
Vi bidrager meget gerne på baggrund af vores samlede engagement i arbejdet med flygtninge til dialog om, hvordan man bedst muligt sikrer beskyttelsen af asylsøgere og flygtninges rettigheder samt behandler migranter med værdighed og i overensstemmelse med internationale standarder.
Det er positivt, at regeringen udtrykker en ambition om at hæve antallet af kvoteflygtninge. Men uanset hvor mange kvoteflygtninge der genbosættes (og det har været forsvindende få i de seneste fem år), så skal det betragtes som et vigtigt supplement til, at stater også selv påtager sig ansvaret for at modtage spontane asylsøgere i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser.
Vores appel til regeringen er derfor, at den lægger planen om eksterne centre bag sig og i stedet fokuserer på, at Danmark løfter sin del af ansvaret. Et Danmark, som arbejder for fælles, solidariske og internationale løsninger og dermed sikrer verdens flygtninge den bedst mulige beskyttelse.
Debatindlæg blev bragt i Jyllands-Posten 2. februar 2022
