DEBAT: Red Barnet: Bare at sige 'Lad være!' forhindrer ikke krænkelser af unge

Vi kan kun forebygge digitale krænkelser af børn og unge ved at gå i dialog med dem og tage udgangspunkt i den virkelighed, de lever i.

Af Lina Sjögren, psykolog og chef for beskyttelse mod digitale krænkelser i Red Barnet, og Pernille Spitz, psykolog og chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet.

Har Red Barnet opgivet at redde børn fra krænkelser? Sådan spørger sociolog Anette Prehn i en Kronik i Politiken den 3. april. Det korte svar er, naturligvis, nej. Tværtimod. Vi arbejder hver eneste dag for at bekæmpe digitale krænkelser af børn og unge: Vi arbejder forebyggende via undervisning, information og oplæg. I vores SletDet-rådgivning har vi siden 2016 fået over 7.000 henvendelser fra børn, unge, forældre og fagpersoner om digitale krænkelser, så når vi udtaler os om, hvordan vi bedst passer på børn og unge online, er det på baggrund af en stor viden fra praksis kombineret med en viden om forskning på området.

Det er vigtigt at slå fast, at den aktuelle debat handler om unge over 15 år, altså unge over den seksuelle lavalder. For unge over 15 år er det lovligt at sende intime billeder til for eksempel en kæreste. Derimod er det ulovligt at sende videre uden samtykke.

Hvis vi skal forebygge digitale krænkelser, er et helt centralt værktøj at gå i dialog med unge i stedet for blot at sige: ’Lad være’. Det er vores klare erfaring fra rådgivning af unge, at dialogen om de mange risici forbundet med at dele intimt materiale er helt afgørende. At lytte, oplyse og skabe refleksion.

Børn og unge beder sjældent om hjælp fra voksne. Enten fordi de er skamfulde, eller fordi de ikke har tillid til, at de voksne forstår situationen og kan hjælpe dem. Hvis vi ikke formår at gribe dem, risikerer vi, at de ikke rækker ud efter hjælp til f.eks. at få stoppet delingen så hurtigt som muligt. Vi risikerer, at de sidder alene tilbage med skylden og skammen.

Den tilgang deler vi med både Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik, Børns Vilkår og Sex & Samfund, der ligesom os har mange års erfaring med at gribe unge og beskytte dem mod digitale krænkelser.

Det er vigtigt, at vi som voksne og professionelle møder unge i den virkelighed, de lever i. Unges kommunikation med hinanden i dag består i høj grad af billeder. Og for nogle unge er det også en del af deres måde at udtrykke deres seksualitet på, at de deler intime billeder. Når vi rådgiver unge, er det ikke med det udgangspunkt, at det er forkert at dele intime billeder, hvis det foregår med samtykke mellem unge over den seksuelle lavalder. Problemet opstår, hvis nogen deler et billede uden tilladelse.

I Ungeprofilundersøgelsen fra 2023 svarer 14 procent af de unge i 9. klasse, hvilket svarer til hver syvende, at de har delt et seksuelt billede af sig selv inden for det seneste år. At anerkende det er langtfra det samme som at ’normalisere’ unges deling af nøgenbilleder.

Det er aldrig den, der bliver udsat for en digital krænkelse, der bærer ansvaret

Når vi underviser børn, unge og fagfolk, og når vi er i dialog med unge, arbejder vi tværtimod altid helt eksplicit med ikke at skabe de flertalsmisforståelser, som Anette Prehn nævner i sit indlæg. Så unge netop ikke føler sig presset til at dele intime billeder, fordi de tror, at alle andre gør det.

Anette Prehn tager også fejl, når hun påstår, at Red Barnet har ændret holdning over årene. Vi har altid haft et stærkt fokus på, hvilke alvorlige konsekvenser det kan få for børn og unge at få delt intime billeder mod deres vilje. Det er kernen i vores arbejde.

Desuden behøver unge i dag slet ikke selv at dele billeder for at kunne blive udsat for f.eks. grooming, sextortion eller fakeporn. Så hvis vi vil mindske risikoen for digitale krænkelser og styrke den digitale dannelse, skal vi starte et helt andet sted end bare at sige til unge, at de ikke må dele intime billeder af sig selv.

I dialogen med unge skal vi gøre det helt klart, at man aldrig må dele andres billeder uden samtykke. Det er den, der videredeler andres intime billeder uden samtykke, som gør noget forkert og ulovligt. Og det er aldrig den, der bliver udsat for en digital krænkelse, der bærer ansvaret eller ’bare skulle have ladet være’.

Debatindlægget blev oprindeligt bragt i Altinget 14 april 2023.