Af Helle Gudmandsen, chef for international uddannelse i Red Barnet.
Store kriser er hver dag skyld i, at mennesker lider, flygter eller dør. Kriserne spænder vidt, det være sig COVID-19, krig i Ukraine eller klimakatastrofer, og netop nu er 100 millioner børn og voksne på flugt. Her i avisen har man de seneste uger kunnet læse, at tørke og sult er skyld i, at en person dør hvert 48. sekund ved Afrikas Horn.
En ofte overset konsekvens, når vi taler om kriser, er, at børnene er ekstra sårbare. Af verdens 60 millioner internt fordrevne, altså mennesker, der er flygtninge i deres eget land, er 25 millioner af dem børn under 18 år. Det udgør en stor risiko for børn og unges liv her og nu og for vores fælles fremtid; mange kriseramte børn har ikke adgang til uddannelse, hvilket hæmmer deres læring og gør dem mere udsatte over for overgreb.
Nye tal fra FN's globale fond for uddannelse i kriser viser, at i alt 222 millioner børn lever i kriser, og at deres adgang til kvalitetsuddannelse er under voldsomt pres. I 2016 var tallet 75 millioner, og stigningen er dermed sket efter vedtagelsen af FN's 17 verdensmål, herunder verdensmål nummer fire om at sikre kvalitetsuddannelse til alle børn. Udviklingen understreger desværre alt for godt, at verden er ramt af en global læringskrise. 222 millioner børns fremtid er lige nu i fare. 222 millioner drømme om et godt, værdigt og meningsfuldt liv. 222 millioner hjerner, der kan bidrage til at skabe udvikling og stoppe klimaforandringer. Men også 222 millioner drenge og piger, der reelt betaler prisen for kriser, de ikke har været med til at skabe.
Verdensmålene slår fast, at alle børn har ret til kvalitetsuddannelse. Men tallene viser, at det er virkeligheden for langt fra alle børn. Derfor er verdens lande nødt til at øge støtten til uddannelse i kriser, og Danmark bør gå forrest ved at sætte handling bag ordene i den udviklingspolitiske strategi. Her fremgår det, at Danmark vil arbejde for at "sikre kvalitetsuddannelse for børn og unge i humanitære- og udviklingsindsatser".
Det er godt, at strategien tydeligt viser, at uddannelse er en prioritet for Danmark. Men et er ord, noget andet er handling. Når finansloven for 2023 skal forhandles, bør alle partier prioritere at øge støtten til de globale initiativer, der lige nu kæmper for at reducere den globale læringskrise. Helt konkret opfordrer vi til at afsætte mindst 200 millioner kroner årligt til FN-programmet Education Cannot Wait og 350 millioner om året til Global Partnership for Education, som begge gør en stor forskel på uddannelsesområdet.
De store kriser truer børnenes fremtid. Danmark har mindst 222 millioner gode grunde til at øge investeringerne i uddannelse i kriser. Lad os se det ske på næste års finanslov, så alle børn får muligheden for at lære at læse og skrive og skabe en meningsfuld fremtid.
Debatindlægget er bragt i Kristeligt Dagblad 3. juli 2022
