Hvad er phishing?
Phishing er et internetfænomen, som går ud på at franarre internetbrugere deres oplysninger på internettet. Som regel sker det med henblik på at få fat på kreditkort- eller netbankoplysninger.
Phishing-metoder
Som regel sker phishing ved, at man modtager en falsk e-mail, der ser ud til at komme fra ens arbejdsplads, bank, forsikringsselskab eller en anden afsender, der virker troværdig. I e-mailen bliver man opfordret til at sende personoplysninger, numre på betalings- og kreditkort, brugernavn og password, kontonumre, cpr-numre, pinkoder eller lignende tilbage til afsenderen i en mail. Ofte forsøger afsenderen også at lokke brugeren til at klikke på et link.
En anden phishing-metode er, at en person lokkes til at opgive sine personlige oplysninger på et falsk website eller i en chat over eksempelvis Skype eller Facebook.
Phishing kan også ske over telefonen, hvor man bliver ringet op af en, der fortæller, man har vundet i en konkurrence. For at modtage sin præmie skal man opgive forskellige personlige oplysninger samt bank- og kontooplysninger.
category
category

Få hjælp til sociale medier
På SletDet kan du få vejledning i, hvordan du anmelder eller sletter beskeder, billeder og videoer på forskellige sociale medier, og hvordan du sletter dine profiler eller gør dem mere sikre.
category

Få hjælp til billeddeling uden samtykke
På SletDet kan du blive klogere på rettigheder og lovgivning ved billeddeling uden samtykke. Du kan også få vejledning i, hvad du kan gøre, hvis du kender et barn eller en ung, der blevet delt uden samtykke.