Forældre

Mobning på nettet

Hvad er mobning på nettet?

I dag kan mobilen og computeren bruges som redskaber til mobning, og det kan betyde, at det opleves værre for den, det går ud over. For man har aldrig fred - mobningen kan ske, mens man spiser aftensmad, laver lektier eller ligger i sin seng. 

Når mobning sker på nettet, kan sprogbruget til tider være hårdt og ubarmhjertigt, fordi grænserne flytter sig, når man ikke står ansigt til ansigt. Det er nemt at havne i en konflikt online, da det er lettere at misforstå hinandens beskeder, når kropssproget mangler. Desuden kan konflikter på nettet eskalere hurtigere, end hvis man står ansigt til ansigt i skolegården. 

Derudover kan mobbebeskeder og billeder blive delt lynhurtigt og til mange på samme tid. Afsenderen kan være anonym, og man kan ikke altid finde ud af, hvem der står bag. Mobning på nettet kan også foregå mere ‘usynligt’ - fx ved, at man bliver udelukket af grupper på sociale medier eller ved, at de andre i klassen bevidst ignorerer opslag på sociale medier. Mobning på nettet er ofte svært at få øje på for voksne, og det kan derfor være sværere for barnet at få hjælp.  

Som forælder er det derfor vigtigt, at du løbende er opmærksom på, hvordan dit barn har det, hvad dit barn laver på nettet og hjælper dit barn, hvis det har været udsat for mobning eller er involveret i en konflikt online. Nedenfor kan du finde mere viden om, hvordan du kan hjælpe dit barn.

Hvorfor opstår mobning?

Vi ved fra nyeste forskning, at mobning er tæt forbundet med menneskets behov for at tilhøre et fællesskab. Når børn bliver mobbet eller mobber, sker det på grund af et utrygt fællesskab, hvor børnene mangler noget positivt at være sammen om. Det kan skabe en lav tolerance overfor dem, der ikke er ligesom os selv - og en ”løsning” kan derfor være at finde en fælles fjende. Mobning kan altså være en overlevelsesstrategi, der kan sikre, at man selv er inde i varmen. Børn kan derfor blive mobbet med stort set alt. Både ved at blive ignoreret eller kaldt grimme ting i skolegården eller på nettet. Mobning i det fysiske rum er ofte ledsaget af mobning på digitale medier.

Hold øje med tegnene på mobning

Nogle børn håndterer utrygheden ved, at de ikke tør sige noget i timerne eller komme i skole.  Andre børn håndterer utrygheden ved at være bange for at gå glip af ting og vil derfor gerne deltage i alt – fx for at sikre sig, hvad der bliver sagt om dem. 

De fleste børn er optagede af at være en del af fællesskabet. Det er helt naturligt. Men hvis dit barn er ekstremt optaget af, om det bliver holdt udenfor, kan det være et tegn på, at fællesskabet er utrygt, og der måske foregår mobning.

Nogle børn vælger selv at trække sig fra alle situationer, hvor de føler, at de kan blive ramt af mobning – måske fordi de har oplevet det tidligere. De har fx ikke lyst til at deltage i aktiviteter eller fødselsdage i frygt for at blive holdt udenfor eller mobbet.

Mange børn, som bliver udsat for mobning, ender med at tro på det, de bliver mobbet med. Barnet vil i voldsomme tilfælde miste troen på, at de er værdige til at blive behandlet med respekt og omsorg.

Alle mennesker har forskellige grænser for, hvad der er sjovt. Mobning bliver ofte kamufleret med undskyldninger, der retfærdiggør den nedgørende handling.  

Synes de andre børn fx, at dit barn er irriterende, meget grædende eller for højtråbende? Når et barn bliver mobbet, vil klassen ofte helt uden at bemærke det blive enige om nogle forklaringer omkring det barn, der bliver mobbet, som kan retfærdiggøre deres handlinger. De vil sige ‘hun var selv ude om det’, eller ‘han provokerede’. Dette er undskyldninger og ikke årsagen til mobning. Og der er aldrig en god undskyldning for at mobbe. 

Mit barn bliver mobbet - hvad kan jeg gøre som forælder?

Vores følelser sidder ofte uden på tøjet, når vores børn har det skidt. Som forælder kan vi derfor hurtigt komme til at tage ‘Jeg fikser det for dig’-hatten på og løse situationen, så vores børn igen kan blive glade. Derfor kan vi ofte være tilbøjelige til at stille spørgsmål såsom: 

  • ‘Hvem startede?’, ‘Hvem har skylden?’, ‘Hvem er mobberen?’ og ’Hvem er offer?’. 

Men ofte er situationen ikke så simpel. Måske har ens barn både været et offer og en mobber – det kan variere over tid og i forskellige kontekster. Det er derfor vigtigt at forholde sig roligt og lytte til barnets fortælling om situationen. Det kan du læse mere om i næste råd: 

Hvis dit barn oplever at blive mobbet, så lad det først og fremmest fortælle dig hele historien fra sit eget perspektiv. Det er vigtigt, at dit barn kan mærke, at du lytter og reagerer på de følelser, som barnet har i forbindelse med mobningen. 

Det er fx bedre at sige: ‘Jeg kan godt mærke, at du er rigtig vred over det’ end ‘Det skal du ikke være vred over. Det går hurtigt over’. Børn skal have lov til at komme ud med deres frustrationer. 

Du kan fx spørge ind til: 

  • Hvor foregår mobningen? – I skolen, på sociale medier eller gennem et computerspil? 
  • Kender dit barn dem, der mobber? (For det meste er det børn, som kender dit barn, der mobber. Men i enkelte tilfælde kan digital mobning komme fra helt fremmede personer).
  • Hvad består mobningen af? Er det trusler, vold, billeddeling, latterliggørelse, sarkasme, udelukkelse, ignorering eller noget helt andet?

Det er vigtigt, at du som forælder hverken overdramatiserer eller underkender dit barns oplevelse af mobningen. Nogle former for mobning foregår indirekte og kan være svære at sætte sig ind i for en udenforstående. Fx kan et tilsyneladende uskyldigt øgenavn opleves meget sårende, hvis det er knyttet til en sårende episode, eller hvis barnet har en udsat position i fællesskabet. 

Hvis et barn føler sig ekskluderet fra et fællesskab på sociale medier eller oplever manglende anerkendelse af fx billeder eller andre opslag på sociale medier, kan det også føles meget sårende. Det er derfor vigtigt at anerkende barnet og tage det lige så alvorligt som andre former for mobning.

Barnet skal selvfølgelig have lov til at fortælle alt det, der er sket – og det er vigtigt at lytte og trøste. Men i stedet for, at du som forælder går ind i alt det, der er sket, så prøv at spørge ind til, hvad det er, barnet har brug for fremover. Fortæl dit barn, at du rigtig gerne vil hjælpe – og spørg fx ind til følgende: 

  • Hvad er det, du godt kunne tænke dig, at der skete?  
  • Hvad skal der ske for, at det er sjovt at komme i børnehave eller skole i morgen? 
  • Vil barnet i virkeligheden gerne være venner med Alberte? Vil barnet bare rigtig gerne være med i en leg, som Alberte bestemmer over?

Fordi mobning foregår i fællesskaberne, er det vanskeligt som enkelt forælder at stoppe det. For at kunne styrke fællesskabet og komme mobning til livs, har du brug for de fagpersoner, dit barn er i kontakt med i hverdagen. Hvis en stor del af klassen er involveret i mobningen, kan det være, at problemet kan løses i fællesskab på et forældremøde. 

Det samme gælder, hvis mobningen foregår digitalt. De børn, der står bag mobningen på nettet, vil ofte være nogle, som dit barn også kender fra skolen. 

Det kan også være en god ide at kontakte forældrene til det barn, som ifølge dit barn spiller en rolle i mobningen, så I sammen kan finde en løsning.  

Godt råd: Hvis du skal tale med de andre forældre om noget så alvorligt som mobning, og hvad der er sket, så skal du ringe. Det kan nemlig være konfliktoptrappende at kommunikere på skrift.

Hvis barnet siger, du ikke må sige det til nogen, så skal du til gengæld respektere det. Det er svært at fortælle om mobning – og hvis du bryder dit barns tillid, kan du risikere, at han eller hun ikke kommer til dig en anden gang. 

I stedet kan du prøve at snakke med barnet igen et par dage senere og fortælle, at hvis du virkelig skal kunne hjælpe, så bliver I nødt til også at snakke med nogle andre om det. 

OBS: Undtagelsen er selvfølgelig, hvis det er så alvorligt, at du er nødt til at beskytte dit barn. Men så bør du fortælle barnet, at du er nødt til at sige det til nogen for at passe på det. 

Har du som forælder gjort alt for at hjælpe dit barn – snakket med barnet, de andre forældre, snakket med skolen – og intet hjælper, så husk at du har ret til at klage over, at skolen ikke gør nok for at stoppe mobning. 

Stedet hedder ‘Klageadgang mod mobning‘, og det er placeret hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Det kan være en god ide at kontakte vores SletDet Rådgivning, hvis du er forælder til et barn, som bliver mobbet eller har oplevet noget ubehageligt på nettet. 

Det kan fx være, at dit barn har fået delt private eller krænkende billeder eller videoer uden samtykke. Det kan også handle om andre ubehagelige oplevelser, såsom afpresning, hacking eller stalking på nettet. Vores rådgivere sidder klar med hjælp og gode råd til, hvordan I kan håndtere den ubehagelige situation og få delingen under kontrol. Du kan fx kontakte vores SletDet Rådgivning.

Du kan også få gode råd til, hvad du som forælder kan gøre, hvis dit barn bliver mobbet på nettet. Læs rådene her.

Det kan være rigtig svært som forælder at opdage, at ens barn har været med til at mobbe andre i skolen eller på nettet. Både i den fysiske og digitale verden har børn brug for at mærke, at de er elsket og holdt af – også selvom de har dummet sig. Men nogle gange kan forældres frustration og bekymring vise sig som skældud. Det ved børn – og ofte kan børn derfor gå med ubehagelige oplevelser for sig selv uden at sige det til nogen. Uanset om det er i forbindelse med, at de selv er blevet mobbet eller har mobbet andre. 

Godt råd: Tal med dit barn om, at det ikke er i orden at mobbe andre – men tal roligt med dit barn frem for at skælde ud. Spørg i stedet barnet, hvad det oplever eller har oplevet, og hvordan barnet ville ønske, at samværet i klassen, på nettet, til spejder eller fodbold skulle se ud, hvis alle skal have det godt.