Giv din begejstring videre til børnene
Som frivillig i en af vores naturklubber er din opgave at give børn fra udsatte boligområder dejlige naturoplevelser sammen med andre børn og frivillige. Som frivillig er du med til at planlægge og afholde aktiviteterne, så at alt sker i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab, der styrker børnene.
Vi tilbyder dig
- At gøre en mærkbar forskel for børn gennem oplevelser i naturen
- En plads i et engageret fællesskab af frivillige
- Kurser, rådgivning og sparring undervejs
Som klubfrivillig er din vigtigste opgave at planlægge og udføre aktiviteter udendørs. Du vil være med til at give børn nye, spændende oplevelser med naturen som ramme.
Som klubleder er din opgave at sørge for, at frivilligteamet og klubben fungerer, og at planlægge og afvikle frivilligmøder og klubaktiviteter. Derudover vil du være bindeled mellem lokalforening, sekretariatet og samarbejdspartnere.
Naturklubberne afholdes en gang om ugen, og du skal som klubfrivillig ca. afsætte tre timer per klubgang. Du skal helst kunne deltage to til fire gange om måneden. Derudover skal du deltage i frivilligmøder og familiedage to til fire gange om året.
Som klubleder skal du deltage i minimum to klubgange om måneden – altså cirka hver 14. dag. De øvrige uger skal du bruge omkring tre timer på administration.
Der er ikke noget krav til din faglige baggrund, du skal blot have et ønske om at give børnene gode oplevelser og have lyst til at være udendørs i al slags vejr.
Aarhus (Gellerup og Viby Syd), Silkeborg, Vejle og Aalborg.