Vejen lokalforening

Velkommen til Vejen Lokalforening

I Vejen lokalforening brænder vi for at hjælpe og støtte børn i udsatte positioner i vores lokalområde. Det gør vi ved at give børn gode, inkluderende oplevelser og nye fællesskaber, fordi alle børn har ret til en god og tryg barndom. 

Vil du være frivillig?
Der er hele tiden brug for frivillige i Vejen lokalforening, og vi vil gerne være flere! Så hvis du har tid og lyst til at gøre en forskel ved at hjælpe børn og familier, der er i udsatte positioner eller har brug for et fællesskab, er du mere end velkommen. Vi garanterer, at du også møder nogle superskønne og engagerende frivillige i et hyggeligt fællesskab om verdens bedste sag. Som frivillig kan du være med til at planlægge og afvikle vores aktiviteter. Du kan også løse administrative opgaver. Længere nede på siden kan du se, hvilke aktiviteter, vi har i vores lokalforening.  

Hvis du vil høre mere, kan du kontakte Vejen lokalforenings forperson på: [email protected] 

Følg os på sociale medier
Facebook
Instagram 

Vores aktiviteter

Ferielejr

Vi afholder lejr og skaber uforglemmelige minder for børn og familier, der ellers ikke har mulighed for at komme på ferie. 

Familieoplevelsesklub

Vores familieoplevelsesklub skaber sjove, trygge og inkluderende oplevelser for børn og familier ved at arrangere gode aktiviteter og ture. 

Børn på flugt

Børn på flugt er med til at sikre, at børn og familier, der har været på flugt, føler sig inkluderet og gennem hyggelige aktiviteter hurtigt få et netværk i Danmark.  

Forenings- og administrationsarbejde

Forenings- og administrationsarbejde sikrer fundamentet og sætter retningen for det lokale arbejde. Dette gør vi blandt andet, når vi skaffer penge til driften af vores aktiviteter og ved at udbrede kendskabet til Red Barnets arbejde.

Landsindsamlingen

Vores lokalforening støtter kampen for udsatte børn - herhjemme og ude i verdens brændpunkter - ved at deltage i landsindsamlingen i september.

Donationer - hjælp os med at hjælpe børn i udsatte positioner

Vi modtager meget gerne både pengegaver og andre donationer som mad til vores næste arrangement eller sjove oplevelser for børnene. Alle donationer går til projekter, der på den ene eller anden måde støtter børn og deres familier.

Kontakt