Karriere og udvikling
Bliv en del af et meningsfuldt arbejdsliv med plads til udvikling
I Red Barnet kombinerer vi faglig udvikling med en stærk mission om at forbedre børns livsvilkår. Her får du mulighed for at vokse både professionelt og personligt – i en organisation, hvor din indsats virkelig gør en forskel.
Vi tror på, at engagerede medarbejdere udvikler sig bedst i et miljø, der både udfordrer og støtter. Derfor tilbyder vi gode muligheder for udvikling, hvor du kan forme din karriere i takt med dine ambitioner og kompetencer.
“
Red Barnet er en projektbaseret organisation, hvor du kan udvikle dig inden for klassiske forretningsområder som finans, IT, kommunikation og marketing – samtidig med at du arbejder med vores specialefelt: børnefaglighed.
Hos os kan du vælge at udvikle dig som specialist inden for dit fagområde eller tage ledervejen og få ansvar for teams og projekter. Vi tilbyder fleksible karriereveje, der matcher dine ambitioner og kompetencer.
Ønsker du at gøre karriere på tværs af landegrænser? Besøg Save the Children Internationals hjemmeside for at se ledige stillinger og muligheder for international udvikling.
Vi tilbyder spændende praktik- og studentermedhjælperstillinger, hvor du kan få værdifuld erfaring inden for forskellige fagområder. Som praktikant bliver du en del af et arbejdsmiljø, der forstår at værdsætte dit bidrag. Alle ledige pladser slås løbende op – hold øje og søg!
Vi har et fast introprogram, fordi vi ved, hvor vigtigt et godt onboardingforløb er for din trivsel og succes i organisationen. Som ny får du også en buddy – noget af det, vores kollegaer fremhæver som det bedste ved opstarten, fordi det hurtigt giver tilhørsforhold og indblik i vores kultur og måde at arbejde på. På den måde sikrer vi, at du får den bedst mulige start hos os.
Hos Red Barnet understøtter vi intern mobilitet og personlig udvikling, så du kan vokse gennem hele dit arbejdsliv. Vi skaber muligheder for, at du kan prøve nye roller og tage næste skridt internt.
Mød nogle af vores kollegaer, se glimt fra hverdagen og få et indblik i kulturen hos Red Barnet.
Se hvordan vores ansættelsesproces foregår, og hvad du kan forvente af vilkår og balance gennem dit arbejdsliv.
Vi søger løbende engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde, der vil være med til at løfte vores vigtige arbejde.









