Gå til indhold
Voksen og barn, indsamler ved Red Barnets landsindsamling 2022

5 tips, hvis du også vil samle ind online

Alle der indsamler for Red Barnets landsindsamling får automatisk også en online indsamling. Det sker for at du kan følge med i, hvor meget du samler ind på dagen. Vi sender nemlig SMS´er til dig, når du modtager donationer, så du kan følge med i dit indsamlingsresultat, selv om du ikke har en fysisk indsamlingsbøtte.

Du kan samle endnu mere ind via din online indsamling, ved at lave opslag på Sociale Medier fx Facebook eller Instagram – Så kan alle dem du kender, som  ikke bor på din rute, men gerne til støtte din gode indsats, nemlig også få lejlighed til at støtte. Alt du samler ind online, tæller naturligvis også med i dit samlede indsamlingsbeløb.

Her deler vi 5 tips til, hvordan du gør det sjovt at samle ind online.

#1. Sæt dig eget et billede og præg på din online-indsamling
Hvis du sætter et godt billede på din online indsamling, er der flere der ser, når du deler den på fx Facebook. - Der er et link til din online indsamling i den bekræftelsesmail du fik, da du tilmeldte dig.

#2. Sæt noget på spil!
Det er sjovere at støtte din indsamling, hvis du sætter noget på spil. Du kan fx bage kage til alle, der støtter eller love at lægge et sjovt billede af dig selv op på Facebook hvis du runder for eksempel 1.000 kr.

#3. Del din indsamling flere gange på fx Facebook
I de nyhedsbreve som vi sender til dig, hen imod indsamlingsdagen, vil der være hjælp og forslag til en tekst, som du kan dele. Du kan også bruge dette tekstforslag:

Kære venner, familie, kolleger og naboer. Red Barnet har landsindsamling søndag d. 7. september, og jeg går rundt og samler ind. Da jeg ikke kommer forbi jer alle på min rute, kan I gøre mig en kæmpe tjeneste ved at give et bidrag i min digitale indsamlingsbøtte her. Dit bidrag - stort som småt - vil blive værdsat af både mig, Red Barnet og de børn, der har mest brug for hjælp. Støt min personlige indsamling her – det tæller med i mit samlede resultat. (Husk at indsætte linket til din indsamling, som du finder i den 1. mail vi sendte til dig.)

#4. Tag et billede af dig selv og lav et opslag ude fra ruten
Tag et sjovt billede ude fra ruten på dagen og brug det som anledning til at bede venner og familie om at støtte op om din indsats. Her er en ide til en tekst:

Så er vi i gang ude på ruten for Red Barnets landsindsamling. Kommer der ikke en indsamler forbi dig i dag, så kan du i stedet støtte min indsamling her – og dit bidrag tæller med i mit samlede resultat i dag. (Husk at indsætte linket til din indsamling)

#5. Sig pænt tak!
Lav en opslag, når du er færdig med at samle ind, hvor du siger pænt tak og giver ros til venner, familie, naboer og kolleger, der har støttet din indsamling. Sæt eventuelt en sidste opfordring til at støtte på som denne: Hvis du ikke nåede at støtte min indsamling for Red Barnet, kan du nå det lige her. (Husk at indsætte linket til din indsamling)