Hvad er E-sport?

E-sport dækker over alle former for udøvelse af computerspil som konkurrenceform på internettet.

E-sports historie strækker sig helt tilbage til 1970’erne, hvor studerende spillede computerspillet Spacewar! mod hinanden. Sportsgrenen voksede sig større og større i takt med internettets udbredelse, men e-sports popularitet har først rigtig taget fart de seneste 10 år.

Populær sportsgren
I dag er e-sport nået ud til den brede offentlighed, og hvert år ser omkring 427 millioner mennesker verden over en eller anden form for e-sport. Det sker ofte på platforme som Twitch og YouTube.

De mest populære e-sport-spil fordeler sig blandt to brede genrer: FPS og MOBA.

Førstnævnte er en forkortelse for 'first-person shooter'. I FPS-spil kontrollerer spilleren en bestemt karakter (og ser det hele gennem sin karakters øjne (derfor 'first-person').

MOBA betyder 'multiplayer online battle arena' og dækker over spil, hvor spillerne kontrollerer en enkelt karakter og spiller på et hold med andre spillere mod et modstanderhold i en afgrænset arena. Målet er ofte at ødelægge modstanderholdets hovedbygning. Blandt de mest populære MOBA-spil finder man League of Legends og Dota 2.

Blandt de mest populære e-sport-spil finder man blandt andet Counter-Strike, League of Legends, Dota 2, Call of Duty og Fortnite Battle Royale.