I mange lande betyder klimaforandringerne, at de afgrøder, man traditionelt har dyrket, ikke længere kan brødføde befolkningen. I det sydvestlige Zimbabwe har Red Barnet sammen med lokale partnere hjulpet over 4.000 familier i gang med klimatilpasning og nye afgrøder, så børnene nu får nok at spise.
Ni-årige Samukeliso bor med sine forældre og to søskende i en landsby i Matobo-distriktet i det sydvestlige Zimbabwe. Familien har traditionelt dyrket blandt andet majs, der er afhængig af regelmæssig regn, men med ændringer i klimaet falder regnen ikke, som den plejer.
Små korn med stor virkning
Familien er sammen med andre familier i landsbyen nu kommet i gang med at dyrke jorden på nye måder. De har blandt andet fået hjælp til at købe nye kornsorter som bønner og hirse og har lært nye metoder til at behandle jorden og beskytte afgrøder mod skadedyr og sygdom.
Og det gør en stor forskel, fortæller Samukelisos mor Precious.
- Før dyrkede vi majs, men de visnede ofte på grund af manglende nedbør. Nu er jeg skiftet til at dyrke jordnødder, bønner og hirse, og min mark taler for sig selv. Mine børn vil få nok at spise. Vi er allerede begyndt at spise noget af det, vi nu får, siger hun.
- Hvis vi fortsætter med disse nye metoder, så har vi en bedre chance for at producere nok mad til vores familier.
Sund kost sikrer børns udvikling
De nye kornsorter giver ikke blot bedre udbytte i den nye klimavirkelighed, men har også ernæringsmæssig værdi. Det ved Samukeliso allerede noget om:
- Min mor laver bønnesuppe til mig og mine søskende til frokost. Jeg har lært om sund mad i skolen, og min lærer har fortalt os, at bønner har proteiner, der hjælper os med at blive sunde og stærke.
Klimaforandringerne rammer overalt i verden
Projektet i Zimbabwe er bare et af mange eksempler på Red Barnets arbejde med klimatilpasning verden over. Red Barnet har som mål i 2024 at hjælpe 1,5 millioner børn og deres familier, der alle mærker konsekvenser af klimaforandringerne, fortæller Morten Sparvath, der er klimarådgiver i Red Barnet.
- Klimaforandringerne ødelægger lige nu millioner af familiers livsgrundlag. Det rammer de børn, der i forvejen har mindst, og fastholder dem i fattigdom eller tvinger dem til at forlade deres hjem. Der er derfor brug for mere støtte til klimatilpasning, så børn, familier og samfund i de mest skrøbelige kontekster får bedre muligheder for at tilpasse sig klimaforandringerne, siger han.
For uden at adressere klimakrisen vil de fattigste lande ikke kunne bekæmpe sult, fejlernæring og fattigdom. I dag risikerer 345 millioner mennesker verden over ifølge FN akut fødevareusikkerhed. Det er 200 millioner flere end før corona-krisen.