Noget af det vigtigste for børn, når de er utrygge eller bange, er en rolig voksen, der kan skabe tryghed og vise omsorg på barnets præmisser. Barnet vil mærke roen i din adfærd, stemning og ansigtsudtryk. Din ro vil ‘smitte af’ på barnet. Omvendt kan også bekymring eller uro hos dig, præge barnets oplevelse af tryghed.  

Det kan være en svær opgave at signalere ro, hvis du selv er rystet, bange eller forvirret.  

Giv dig selv et øjeblik til at trække vejret, få et glas vand og eventuelt et kram eller støtte af en anden voksen. Du kan sige:   

• Jeg skal lige have et glas vand. Så er jeg klar til at tale med dig om lidt. 
  

Obs: Nogle børn, særligt yngre, kan have brug for, at der er en anden hos dem, eller at de sidder med noget, der giver dem tryghed (tegne, bog eller andet), så de oplever ikke at blive efterladt alene med svære følelser.

Hvis du har brug for at afklare fakta, detaljer eller tale dine egne bekymringer igennem med en anden voksen, før du kan være i ro overfor barnet, kan du fx sige: 

• Jeg kan godt forstå, hvis du har spørgsmål og brug for, at jeg hjælper dig. Det vil jeg gerne. For at jeg kan hjælpe dig bedst, skal jeg lige tale med farmor i telefonen. Så kan jeg bedre tale med dig bagefter. Imens kan du sidde inde i stuen og høre lydbog/sidde hos en anden voksen i et andet rum/spille. Jeg kommer om lidt igen.
  

Hvis du fx har svært ved at undgå at græde, kan du tale med barnet om det, så de får sat ord på det. På den måde mærker de, at du tager hånd om dig selv, og at det ikke er deres skyld eller ansvar. Samtidig signalerer du, at selvom du fx er ked af det eller er blevet forskrækket, så er der også plads til barnets følelsesmæssige tilstand og spørgsmål. Pointen er, at barnet ikke skal bruge sin energi på at passe på den voksne.  

• Sig fx: ‘Nu kan du se, at jeg græder. Det er fordi, jeg er ked af det, der er sket. Men jeg er her for dig. Og hvis du gerne vil spørge om noget, eller har brug for at blive trøstet, så vil jeg gerne hjælpe dig.’

Hvis du oplever selv at være i krise på en måde, hvor ovenstående råd ikke er nok, er det vigtigt, at du søger hjælp fra andre voksne. Det kan være nogen i dit netværk eller nogen, som er i nærheden af dig fx en nabo.

De fleste mennesker vil rigtig gerne hjælpe, når der er en krise. Det vil også have betydning for dit barn, at en anden voksen hjælper dig med at håndtere krisen. En hjælp kan også være, at en anden voksen kan være sammen med jer og tale med dit barn, indtil du selv er klar til det. 

Nogle voksne har også brug for at søge professionel hjælp.  Se oversigt over muligheder for at få hjælp og rådgivning. 

Børn er forskellige. Det er derfor også forskelligt, hvad de kan have behov for i en urolig situation. Brug den viden, du har om barnet i forvejen. Hvad plejer at virke for dem, når de skal trøstes eller beroliges? 

• Som regel har yngre børn mest brug for at mærke, at en tryg voksen er nær. Nogen falder til ro ved en arm om skulderen, et kram, en voksen, der ligger ved siden af dem, når de skal falde i søvn. At man laver noget rart sammen, hvor man får pauser fra det, der er ubehageligt.  

• Der kan være brug for, at du er særligt nærværende med barnet, for at fornemme deres behov. Vær ikke på din telefon unødigt, da det kan gøre det sværere for barnet at få kontakt til dig, og du kan måske også se eller læse noget, der gør dig selv urolig. 

• Hvis det er nødvendigt at være i kontakt med nogen eller tjekke noget på telefonen, kan barnet have brug for, at du siger, hvad du skal, og at du giver tegn om, at du er klar igen bagefter.  

Børn er forskellige. Det er derfor også forskelligt, hvad de kan have behov for i en urolig situation. Brug den viden du har om barnet i forvejen. Hvad plejer at virke for dem, når de skal trøstes, beroliges eller har brug for støtte? 

• Nogle børn kan have brug for ekstra fysisk omsorg, i urolige perioder. Som fx kram, beroligende strøg på skulderen og hjælp til at finde ind i søvnen fra en voksen. 

• For større børn kan det være rart at mærke, at du som voksen er i nærheden og til rådighed, hvis de har behov for trøst eller at stille spørgsmål.  

• Lav eventuelt noget rart sammen, hvor det ikke er nødvendigt at tale en masse. Se en film sammen, gå en tur, spis sammen eller andet, der plejer at være hyggeligt for jer som familie.  

• Der kan i urolige perioder være behov for at være lidt mindre på telefon for at skærme sig selv for bekymrende nyheder eller anden overvældende stimuli. Det kan derfor være godt at holde pauser fra telefonen for både børn og voksne. Så barnet også mærker, at du er til stede for dem.  

Når hverdagen er blevet rystet, kan man godt få lyst til at bremse alle aktiviteter og opløse strukturen, fordi man i høj grad kan have svært ved at finde tilbage til de vante rytmer. Du har måske ikke lyst til at sende barnet i dagtilbud eller skole, du har lyst til at give det lov til mere, end du plejer, fordi du gerne vil have at de har det godt.  

Men det kan faktisk være vigtigt for børn at mærke, at de trygt kan fortsætte hverdagen. At verden står endnu, og at der er genkendelighed i det kaos, der ellers kan præge livet efter en voldsom hændelse. At fortsætte med de rutiner, som man normalt vil have, kan give barnet en fornemmelse af tryghed og forudsigelighed, midt i det uforudsigelige.  

Dog kan der i sådanne perioder være behov for at skabe rum og tid til ekstra omsorg og nærvær med hinanden. Så trygheden igen kan blive etableret. 

Når man selv er fyldt op af bekymringer, kan det være svært at skelne sine egne behov fra barnets. Det kan man være opmærksom på, så man ser barnets behov i stedet for sit eget. Det kan være en idé at vende med en anden voksen, der kender barnet.

Når der er sket en voldsom hændelse, eller man som familie står i en kritisk situation, så kan tanker, bekymringer og spørgsmål fylde meget for både børn og voksne. Man har måske brug for at undersøge en masse eller følge med i nyheder, så man føler, at man har ‘styr på hvad der sker’. Man kan også få behov for at ventilere sine følelser og tanker med andre.  

Her skal man vide, at børn nemt kan fornemme og overhøre, når de voksne taler alvorligt – enten med hinanden eller i nyhederne. Barnet kan blive utryg eller bange og måske høre fragmenter af en samtale, som de laver sine egne fortællinger ud fra.  

• Vær derfor opmærksom på at sortere i voksen- og børnesnak. 

• Det kan være hjælpsomt at dele tanker eller tale situationen igennem med en anden voksen. Men forsøg så vidt muligt at gøre dette, når børnene ikke er til stede.  

• Det samme gælder for nyheder. Et fjernsyn eller en radio, der kører 24/7, er ikke hensigtsmæssigt for børn i urolige tider, hvor der kan være mange chokerende nyheder og analyser af situationen. Forsøg derfor at begrænse det til, når barnet ikke er til stede. Dette gælder også for voksne. At være i krisens mediestorm betyder, at kroppen hele tiden er i alarmberedskab. Giv dig selv en pause ved indimellem at slukke for nyhedsstrømmen.  

• Har du større børn, kan du indimellem se nyheder sammen, så I får samme informationer. Barnet kan dog have brug for, at du følger op med dem, så de ikke efterlades med uro eller spørgsmål. Der findes også nyheder til børn, fx Ultra Nyt, som kan være en god kilde til nyheder i børnehøjde. 

Efter en voldsom hændelse kan nogle børn have et stort behov for at fortælle om deres oplevelser. Giv endelig plads til det. Find meget gerne nogle rolige omgivelser, hvor I så vidt muligt ikke forstyrres.   

• Lad barnet fortælle, vis, at du lytter og støt barnet i at prøve at få sammenhæng i, hvad der er sket. I den akutte fase skal du ikke stille en masse spørgsmål til barnets tanker og følelser, da det kan være med til at øge stressniveauet. Du kan eventuelt spørge til mere faktuelle omstændigheder, fx:
  – Hvad så du?
  – Hvornår skete det?
  – Hvor var far henne?
  – Hvornår fik du det at vide?
  – Hvad gjorde du så? 

Når det første chok har lagt sig, typisk efter en til to dage, er det vigtigt at støtte barnet i at få talt om de tanker og følelser, der knytter sig til den voldsomme oplevelse. Børn har brug for hjælp til at forstå årsagssammenhænge: Hvad skete der, hvordan, hvornår og hvorfor. Vær parat til at tale om emnet ad mange omgange, for at barnets forståelse af det skete langsomt kan falde på plads. 

For nogle børn kan krisen komme til at fylde alt, og de kan have svært ved at lægge det væk. Hvis det sker, kan du hjælpe barnet med at afgrænse, hvornår I taler om det. Det kan være gavnligt for barnet at få hjælp til nænsomt at lukke emnet ned igen og tænke på noget andet. 

• Sig fx: ‘Ja, jeg ved godt, at du tænker meget på det. Jeg er her og passer på dig. Se, nu vil hunden gerne gå en tur, det gør vi sammen.’ 

Det kan være godt at minde om, at når noget fylder rigtig meget i nyhederne og i de voksnes samtaler, så kan det godt opleves som om, at det sker hele tiden (fx terror, voldsomme hændelser og lignende). Men det er ikke nødvendigvis sandheden.  

Det kan være godt at huske på, at alt efter hvilken hændelse, der er tale om, så er det meget sjældent, at noget så voldsomt og farligt sker, hvor der er børn og familier involveret.  

Når det fylder meget, er det også, fordi politi og myndigheder gerne vil undersøge, hvordan man undgår, at det sker igen.   

Når en situation er kritisk eller fylder meget for voksne og i nyhederne, kan det opleves som om, at der hele tiden kan ske noget voldsomt og farligt. Det kan derfor være vigtigt at minde barnet om, at der er mange mennesker, der passer på os:

‘Vi passer på dig, og det er de voksnes ansvar at hjælpe, hvis der sker noget. Det fylder rigtig meget lige nu, fordi de voksne er fokuserede på, hvordan vi passer allerbedst på os, hinanden og dig. Derfor fylder det så meget.’