Til fagpersoner: Kommunikation til børn om kriser i samfundet
Denne tekst er målrettet fagprofessionelle i skoler, dagtilbud, fritidstilbud og andre pædagogiske og sociale tilbud. Her får du viden og anbefalinger til, hvordan du kommunikerer med - og støtter børn før, under og efter en krise.
Krig, klimahændelser, cyberangreb og droner kan fylde i informationsstrømmen.Samtidig bliver vi opfordret til at have et hjemmeberedskab. Børn kan derfor stå med brudstykker af information, som de ikke har forudsætninger for at forstå eller vurdere. De har brug for voksne, der kan skabe tryghed, overblik og mening.
Skab tryghed, håb og handlekraft
Red Barnets udgangspunkt er, at børn skal have alderssvarende, korrekt og tydelig information, når de har brug for den. Nedenfor finder du information om, hvordan du kommunikerer med børn før en krise, hvad du skal være opmærksom på i en børnegruppe under en krise, og hvordan du støtter børn efter en krise. På tværs af alle faser er målet at styrke børnenes tryghed, håb og handlekraft uden at skabe unødig frygt.
Som lærer kan du finde undervisningsmaterialer på vores skolesite og øve forskellige scenarier med klassen, som f.eks. kan være en del af Beredskabsugen. Her findes også pædagogisk materiale om sirenen med Hr. Skæg til lærere og elever og spillet Kriseklar, som kan bruges til medarbejdere i skoler og institutioner til dialog om lokale beredskabsplaner.
Før krisen: Skab tryghed gennem forberedelse
Det kan være fristende at skåne børn for svære emner, men børn opfanger ofte mere, end vi tror. De hører samtaler, mærker voksnes reaktioner og møder information gennem venner, sociale medier og nyheder.
Når børn mangler viden, forsøger de ofte selv at skabe mening i det, de oplever. En åben og alderssvarende samtale kan forebygge misforståelser og give børnene mulighed for at stille spørgsmål.
Tag udgangspunkt i det, børnene allerede ved, og fortæl kun det, der er relevant. Vær tydelig om, at det at tale om en mulig krise ikke betyder, at den vil ske.
Forberedelse på en krise kan med tiden blive lige så naturlig som en brandøvelse. Vi øver os, fordi en kendt plan gør det lettere at handle, ikke fordi vi forventer, at noget alvorligt sker.
Når børn ved, at de voksne tager ansvar, kan forberedelse styrke deres tryghed og oplevelse af handlemuligheder. Inddrag derfor børnene, hvor det er relevant, både i at forstå beredskabsplanen og i at øve, hvad de kan gøre.
Brug gerne konkrete og legende øvelser. Tal for eksempel om et strømsvigt: Hvad gør vi uden lys, varme eller internet? Hvad tager de voksne ansvar for, og hvad kan børnene hjælpe med? Når børn får lov til at tænke med og finde løsninger, bliver forberedelsen mere overskuelig og meningsfuld.
Se også Sådan taler du med børn om hjemmeberedskab
Scenarieøvelser kan også bruges i skolen. Elever og lærere kan sammen undersøge, hvordan en skoledag kan fungere uden strøm, og hvad der skal ske med undervisningen, når man ikke har adgang til lys, varme og hjælpemidler.
Under krisen: Skab ro, overblik og handlemuligheder
Hvor meget skal børn have at vide?
Der findes ikke ét svar på, hvad børn skal have at vide under en krise eller hvornår. Det afhænger af situationen, hvad der er sket, og hvem børnene er.
Men børn orienterer sig mod de voksne, når noget uventet eller skræmmende sker, og de har ret til information, der er tilpasset deres alder og modenhed.
Derfor har vi samlet en række punkter, der kan hjælpe dig, hvis du har ansvar for børn under en krise.
Børn orienterer sig mod de voksne, når noget uventet eller skræmmende sker. De aflæser både ord, stemme, kropssprog og handlinger. Vær derfor rolig, tydelig og ærlig.
Du skal ikke skjule, at situationen er alvorlig, men du kan vise børnene, at de voksne tager ansvar.
Lad så vidt muligt en voksen, børnene kender og har tillid til, give vigtig information. Hvis børnene ikke kender dig, så fortæl tydeligt, hvem du er, og hvilken rolle, du har.
Fortæl enkelt og konkret, hvad der er sket, tilpasset børnenes alder. Fortæl det, du ved, og vær tydelig om det, du ikke ved.
‘Vi er her sammen. Jeg bliver hos jer og fortæller jer, når jeg ved mere.’
Fortæl børnene, hvad de skal gøre, og hvad de kan forvente. Giv gerne en tidsramme, hvis det er muligt. Forudsigelighed skaber tryghed.
‘Vi bliver her, indtil vi får mere at vide.’
Fortæl også, at det er de voksnes ansvar at håndtere situationen, og at mange voksne hjælper hinanden.
Hvis situationen tillader det, kan leg, sang eller andre kendte aktiviteter give børnene en pause fra det svære og opretholde en form for normalitet.
Efter krisen: Støt trivsel og genopret hverdagen
Reaktioner efter en krise er normale og kan påvirke deltagelse, relationer, koncentration, søvn, humør og læring. Børn reagerer forskelligt afhængigt af blandt andet alder, modenhed, tidligere erfaringer, og hvor tæt de har været på hændelsen.
De fleste børn oplever reaktioner, der gradvist aftager. Nogle børn har brug for ekstra støtte. Her spiller kendte og trygge voksne ofte en afgørende rolle.
Som fagperson behøver du ikke være krisepsykolog for at gøre en forskel. Forskningen viser, at det især er dem, der kender barnet i forvejen, og som barnet er tryg ved, der spiller en vigtig rolle for barnets recovery efter en voldsom hændelse.
Følg op i fællesskabet
Tag initiativ til fælles opfølgning i gruppen eller klassen. Tilpas form og omfang til børnenes alder, hændelsen og det, der aktuelt fylder. Skab mulighed for spørgsmål, refleksion og dialog uden at kræve, at alle deler personlige oplevelser. Det kan være hjælpsomt at:
- Undersøge, hvad der fylder i gruppen og give plads til spørgsmål og forskellige perspektiver.
- Fortælle, at hændelsen er unormal, men at forskellige reaktioner er normale. Børn kan f.eks. blive bange, kede af det, vrede eller urolige, få ondt i maven, have svært ved at sove eller trække sig fra andre.
- Tilbyde rolige aktiviteter som gåture, tegning eller leg og kom så vidt mulig tilbage til hverdagens rutiner.
- Gøre det tydeligt, hvilke voksne børnene kan søge støtte hos. Koordiner i fagteamet.
Nogle børn har brug for at tale meget om hændelsen. Andre ønsker ikke at tale om den. Hvis krisen fylder meget i gruppen, kan det være hjælpsomt at aftale faste tidspunkter for information, spørgsmål og samtaler. Det skaber forudsigelighed og gør det muligt samtidig at vende tilbage til hverdagens undervisning, aktiviteter og fællesskaber.
Aktivitetshæfte til børn i alderen fem til ni år. Det indeholder øvelser om fx forsyningsnedbrud, hvor strømmen for eksempel er gået.