Odense lokalforening

Velkommen til Odense lokalforening

I Red Barnet Odense har vi som vores fornemmeste opgave at yde hjælp og støtte til børn i udsatte positioner i vores lokalområde. Vi har 14 aktiviteter og ca. 200 frivillige, der arrangerer gode oplevelser og skaber nye fællesskaber for de ca. 500 lokale børn, som er tilknyttet vores forening. 

Vil du være frivillig?
Der er hele tiden brug for frivillige i Odense lokalforening, og vi vil gerne være flere! Så hvis du har tid og lyst til at gøre en forskel ved at hjælpe børn og familier, der er i udsatte positioner eller har brug for et fællesskab, er du mere end velkommen. Vi garanterer, at du også møder nogle superskønne og engagerende frivillige i et hyggeligt fællesskab om verdens bedste sag. Som frivillig kan du være med til at planlægge og afvikle vores aktiviteter. Du kan også løse administrative opgaver. Længere nede på siden kan du se, hvilke aktiviteter, vi har i vores lokalforening.  

Hvis du vil høre mere, kan du kontakte Odense lokalforenings forperson på: [email protected] 

Følg os på sociale medier
Facebook
Instagram

Vores aktiviteter

Ferielejr

Vi afholder lejr og skaber uforglemmelige minder for børn og familier, der ellers ikke har mulighed for at komme på ferie. 

Plads til Alle

I Plads til Alle hjælper følgevennerne børn med at starte til fritidsaktiviteter og dermed til at blive en del af fællesskabet.  

Familieoplevelsesklub

Vores familieoplevelsesklub skaber sjove, trygge og inkluderende oplevelser for børn og familier ved at arrangere gode aktiviteter og ture. 

Småbørnsklub

Småbørnsklubben afholder hyggelige aktiviteter og giver småbørnsfamilier et trygt fællesskab.  

Naturklub

Naturklubben skaber sjove og trygge oplevelser i naturen, der giver børn tillid til andre og tro på egne evner.

Baby- og graviditets svømning

Målgruppen er småbørnsfamilier, der af økonomiske eller sociale årsager ikke selv har mulighed for at tilbyde deres børn babysvømning. Formålet med babysvømning er at skabe positive, aktive, hyggelige oplevelser for børn og forældre i svømmehallen. Gennem aktiviteten skabes en tæt kontakt ml. forælder og barn, hvilket medvirker til at understøtte barnets tilknytning. 

Der er et hold for gravide og et for forældre med babyer, og foregår om mandagen i Bolbro Svømmehal.

Børn på flugt

Børn på flugt er med til at sikre, at børn og familier, der har været på flugt, føler sig inkluderet og gennem hyggelige aktiviteter hurtigt få et netværk i Danmark.  

Forenings- og administrationsarbejde

Forenings- og administrationsarbejde sikrer fundamentet og sætter retningen for det lokale arbejde. Dette gør vi blandt andet, når vi skaffer penge til driften af vores aktiviteter og ved at udbrede kendskabet til Red Barnets arbejde.

Landsindsamlingen

Vores lokalforening støtter kampen for udsatte børn - herhjemme og ude i verdens brændpunkter - ved at deltage i landsindsamlingen i september.

Donationer - hjælp os med at hjælpe børn i udsatte positioner

Vi modtager meget gerne både pengegaver og andre donationer som mad til vores næste arrangement eller sjove oplevelser for børnene. Alle donationer går til projekter, der på den ene eller anden måde støtter børn og deres familier.

Kontakt

Forperson 
Dorthe Kingo Thruelsen
Tlf: 3091 4753
[email protected]

HR Odense
[email protected]

Lejre i Odense
[email protected]

Klubber i Odense
[email protected]

PR-team
[email protected]