Red Barnets katastrofefond
Dit bidrag gør en forskel
Vi kæmper for børns
liv før, under og
efter en katastrofe
Red Barnet redder og beskytter børn, når en krig eller katastrofe opstår. Vi kan rykke hurtigt ud, fordi vi har medarbejdere i mange af verdens brændpunkter.
Konflikten i Mellemøsten er eskaleret, og det har alvorlige konsekvenser for børn.
Konflikten har medført luftangreb særligt i Iran og Libanon. Civile er blevet dræbt og såret – også børn – og tusindvis af familier er blevet tvunget på flugt. Situationen i regionen er samtidig blevet mere ustabil og dermed også endnu mere farlig for børn.
Red Barnet støtter familier på flugt med akut humanitær hjælp. Det gør vi blandt andet i Libanon, hvor vi sammen med lokale partnere uddeler nødhjælpspakker med blandt andet tæpper, drikkevand, hygiejneartikler og babyudstyr til familier på flugt.
Udover Libanon har vi desuden et særligt fokus på børn, der er ramt af krigene i Gaza, Ukraine og Sudan.
RED BARNETS BØRNEKATASTROFEFOND
Børnekatastrofefonden er en opsparing, som vi kan benytte, når en katastrofe rammer et sted i verden.
Fonden sikrer, at vi har midler til at rykke ud med beskyttelse, mad, vand og lægehjælp på få timer til akutte katastrofer. Den sikrer dermed, at børn ramt af krig og katastrofer ikke skal vente på, at vi samler nok penge ind til at kunne hjælpe dem.
Børnekatastrofefonden gjorde det for eksempel muligt, at vi kunne starte vores indsats i Libanon op kun to timer efter det første luftangreb ramte landet i forbindelse med den nylige eskalering i landet.
Børnekatastrofefonden sender hjælpen hen, hvor der er størst behov. Det gør, at hjælpen også når frem til katastrofer, som ellers ikke har fokus i medierne. De glemte kriser.
I 2024 har fonden indtil videre sikret, at vi kunne nå ud med akut hjælp til over ni millioner børn rundtom i verden.
Når du støtter vores indsamlinger til børnekatastrofefonden, går pengene til børn ramt af katastrofer og konflikt.









