Ofte stillede spørgsmål
Hvad er børns rettigheder?
Alle børn har menneskerettigheder ligesom voksne. Børn har dog også deres egne rettigheder, fordi de er børn og har brug for særlig beskyttelse. Disse rettigheder står beskrevet i FN’s børnekonvention. Børnekonventionen blev vedtaget i FN den 20. november 1989, og Danmark tiltrådte børnekonventionen i 1991. Den består af 54 forskellige rettigheder, som handler om alt lige fra, at børn har ret til at sige deres mening, at blive taget alvorligt, gå gratis i skole og til ikke blive udsat for vold, farligt børnearbejde eller være børnesoldat. Rettighederne gælder for alle børn og unge under 18 år uden undtagelse, og næsten alle lande i verden har skrevet under på, at de vil overholde børnekonventionen.
Hvorfor er børns rettigheder vigtige?
Børnekonventionen forpligter stater og voksne til at passe godt på børn, tage dem alvorligt og beskytte børn og unge mod for eksempel vold eller forskelsbehandling. Desværre kender mange børn i både Danmark og resten af verden ikke deres rettigheder. Når børn og unge lærer om deres rettigheder, kan det gøre det lettere at insistere på, at rettighederne bliver overholdt. Det er vigtigt, at børn og unge for eksempel ved, at de har ret til at blive inddraget og hørt, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. At kende sine rettigheder hjælper også til at sætte grænser, respektere andres grænser og søge hjælp, hvis det er nødvendigt.
Hvor i verden gælder børns rettigheder?
Over 190 lande har tiltrådt FN’s børnekonvention - så næsten alle lande i verden har forpligtet sig til at respektere børn og unges rettigheder. Nogle lande har valgt at inkorporere børnekonventionen i landets nationale lovgivning, mens andre lande har forpligtet sig på at overholde børnekonventionen, dog uden at inkorporere den i lovgivningen. I Danmark har man ikke inkorporeret børnekonventionen i dansk lovgivning, og det betyder, at Danmark ikke kan straffes, men kun kritiseres, hvis landet ikke at leve op til retningslinjerne i børnekonventionen. Fordi børnekonventionen er med til at sikre, at børns rettigheder respekteres, kæmper Red Barnet for, at børnerettighederne skal skrives ind i dansk lovgivning.
Hvordan fortæller Red Barnet børn om deres rettigheder?
I Danmark laver Red Barnet materialer til skoleklasser og børnehaver om børns rettigheder, og vi arbejder for at flere danske børn og unge kender deres rettigheder. Ude i verden underviser vi børn i deres rettigheder i vores børneklubber, skoler og børnevenlige områder i flygtningelejre. Vi støtter børn i at få deres rettigheder opfyldt og finder løsninger på, hvordan de kan stoppe overtrædelse af deres rettigheder. Vi klæder også børnene på til at fortælle andre børn og voksne om børns rettigheder.
Hvad er Børnerettighedsdagen?
Hvert år opfordrer Red Barnet danske skoler til at fejre Børnerettighedsdag i forbindelse med børnekonventionens fødselsdag den 20. november. Dagen er en festlig markering af, at alle børn har rettigheder, og det er også en dag, hvor børn og unge kan blive klogere på deres rettigheder.
Du kan læse mere om Børnerettighedsdagen.
Hvad er mobning?
Mobning er at holde nogen ude af det fællesskab, de har ret til at være en del af. Det kan for eksempel være klassens fællesskab. Mobning kan se ud på mange forskellige måder. Det kan være direkte og forfølgende, hvor et barn bliver udsat for fysisk vold og bliver kaldt grimme ting, men det kan også være indirekte og udelukkende, hvor barnet bliver ignoreret og holdt udenfor. Mobning kan både foregå fysisk og digitalt, og ved mobning er der typisk tale om systematisk forfølgelse af én eller flere elever i en klasse. Ofte opstår mobningen, når klassen mangler noget positivt at være fælles om. Der kan mobningen komme til at skabe en form for sammenhold, hvor det man er fælles om er at holde andre ude.
Hvorfor sker mobning?
Mobning opstår, når der ikke er plads til forskelligheder i en gruppe. Når eleverne ikke oplever, at de kan være sig selv, kan det skabe et utrygt fællesskab, hvor alle går og holder øje med hinanden. Dem, der falder ved siden af, og på én eller anden måde ikke lever op til de uskrevne regler - for eksempelvis udseende eller opførsel - risikerer at blive holdt udenfor. Det vil være forskelligt fra ét fællesskab til et andet, hvad de uskrevne regler siger - og dermed, hvem der risikerer at stå udenfor.
Hvem bliver mobber, og hvem bliver mobbet?
Tidligere troede mange, at det var bestemte børn, der mobbede og andre børn, der typisk blev mobbet. I dag ved vi, at alle børn kan komme til at mobbe, og alle kan risikere at blive mobbet. Det handler altså om de uskrevne regler, der er i deres klasse. Nye børn i klassen kan være mere udsat i en periode, fordi de af gode grunde slet ikke kender de uskrevne regler og derfor risikerer at overtræde dem.
Hvornår er noget ikke mobning?
Det er selvfølgelig ikke alle konflikter eller drillerier, der kan betegnes som mobning. Konflikter er uundgåelige i alle grupper af mennesker, og bliver en konflikt håndteret på en god måde, kan alle gå styrkede ud af den. Drillerier kan sagtens være sjove og kærlige, hvis alle er med på den. Det kan være en udfordring at vurdere, hvornår en konflikt eller drilleri udvikler sig til at være mobning, og loven siger faktisk, at skolen skal reagere, hvis et barn (eller en voksen) fortæller om mobning eller lignende. Det kan du læse mere om i Undervisningsmiljøloven. Det er netop for at undgå, at vi kommer til at diskutere om noget virkelig er mobning eller ej. Der kan være mange tegn på mobning, inden vi ser den egentlige mobning – det kan for eksempel være mange konflikter, hårdt sprogbrug, latterliggørelser, ydmygelser, gruppepres og rygtespredning.
Hvad er forskellen på mobning i skolegården og digital mobning?
Mobning er altid alvorligt, hvad enten det foregår digitalt eller i skolegården. Før i tiden foregik mobning mest i skolen, men i dag, hvor mange børn og unge har telefoner og computere, kan mobning også foregå digitalt. Nogle børn og unge oplever for eksempel at modtage strenge beskeder eller ubehagelige billeder eller at blive udelukket eller ignoreret på sociale medier. Digital mobning kan opleves anderledes end mobning i skolen, fordi den person, som det går ud over, aldrig kan få fred. Mobningen kan foregå, mens man ligger i sin seng, spiser aftensmad eller laver lektier. Desuden kan grimme beskeder, ubehagelige billeder eller screenshots deles hurtigt og blive set af mange, og det er ikke altid let at finde ud af, hvordan de er opstået, eller hvem der står bag. Digital mobning kan være vanskeligt at få øje på for de voksne, og derfor er det vigtigt at sige det højt, hvis man bliver mobbet på nettet.
Hvad vil det sige at være et barn på flugt?
Det går værst ud over børn, når krig, konflikt, fattigdom, klimaforandringer, forfølgelse eller diskrimination, tvinger familier på flugt. Der er mere end 89 millioner mennesker verden over, som er blevet tvunget til at forlade hus og hjem, og i alt er der cirka 37 millioner børn, der er på flugt i verden lige nu. Nogle børn og familier flygter til et land i nærområdet, mens andre må flygte længere væk for at finde sikkerhed og tryghed. Når børn og familier bliver nødt til at flygte, kan det indebære en farlig og risikofyldt rejse, som kan efterlade ar på sjælen.
Hvad er børnearbejde?
Børn skal have tid til at være børn, til at gå i skole og til at lege. Men nogle steder i verden er børn også nødt til at arbejde, fordi deres familie er afhængige af den ekstra indkomst. I Red Barnet skelner vi mellem lovligt arbejde for børn og ulovligt børnearbejde. Lovligt arbejde for børn skal være uskadeligt, ikke spænde ben før børnenes skolegang og overholde gældende love om minimumsalder. Ulovligt børnearbejde er al det arbejde, der er skadeligt for børns helbred, og som går ud over deres skolegang eller er en økonomisk udnyttelse af dem. I alt er ca. 160 millioner børn verden over involveret i børnearbejde, hvoraf omkring 79 millioner børn arbejder under vilkår, der direkte kan bringe deres sundhed og sikkerhed i fare - nogle helt ned til 5 år.
Hvorfor arbejder børn?
Hvis en familie lever i fattigdom, kan det være nødvendigt for familiens overlevelse, at alle i familien arbejder. Også børnene. Hvis børnene mister deres arbejde, uden at familien finder en anden måde at tjene penge på, er familien endnu værre stillet. Red Barnet opretter halvdagsskoler rundt i verden for børn, der er nødt til at arbejde. På kort tid lærer de at læse, skrive og regne. Derefter kan de enten fortsætte i almindelig skole eller få en uddannelse - som for eksempel tømrer, frisør eller mobilreparatør.