Syriens børn
lever i et mareridt

I sidste uge rundede vi seksårsdagen for borgerkrigen i Syrien. Den har nu officielt varet længere end Anden Verdenskrig.

Krigen har ødelagt millioner af syriske børns opvækst. En af de ramte er Ahmed.

Ahmeds far blev dræbt under et artilleriangreb, da Ahmed var syv år gammel. Efter farens død flygtede resten af familien til en nærliggende landsby, men den blev også udsat for kraftige bombardementer. Under et angreb blev Ahmed adskilt fra sin mor. I stedet endte Ahmed hos en fjern slægtning i IS’ hovedstad Raqqa. Her blev den lille dreng mødt af offentlige henrettelser og afhuggede hoveder på pæle. Da Ahmed blev genforenet med sin mor i Tyrkiet, stammede han så meget, at hun havde svært ved at forstå ham. Han var plaget af voldsomme mareridt, tissede i sengen om natten og opførte sig aggressivt over for sin familie.

Ahmed er bare ét af de mange børn, der har fået frarøvet sin barndom af krigen. Tusindvis af børn har mistet livet til bomber og beskydninger, mens mange flere dør i stilhed af sult og sygdomme. Og dem, der overlever – ligesom Ahmed – har fået ar på sjælen, der vil følge dem resten af livet.

I forrige uge udgav Red Barnet en rapport, der fortalte om de usynlige sår, som de syriske børn bærer rundt på.

To ud af tre børn i rapporten fortæller, at de har mistet en af deres nærmeste, at deres hus er blevet bombet eller at de selv er blevet såret i krigen. Mange af børnene lider som Ahmed også af taleproblemer, sengevædning og øget aggressivitet.

De syriske børn har åbenlyst brug for hjælp. De har brug for, at krigen stopper, og de har brug for mad, husly og lægehjælp. Men de har også brug for en langvarig støtte, der hjælper dem med at komme sig over traumerne og se en fremtid for sig. Det bliver sværere, jo flere år krigen i Syrien fortsætter, men alt håb er endnu ikke ude.

Selv Ahmed, der i det seneste år har fået målrettet hjælp, viser tegn på bedring.

Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet