Den nye udviklingspolitiske strategi lægger op til at skrue ned for støtten til skrøbelige- og konfliktfyldte lande – som dem i Sahel. Men Danmark bør ikke neddrosle den politisk-diplomatiske dialog eller skære i støtten til civilbefolkningen i disse lande, lyder det fra Jakob Eilsøe Mikkelsen, Red Barnets Afrika-chef.
Danmark har fået en ny udviklingspolitisk strategi, som på rigtig mange områder er god og taler ind i den foranderlige verden, vi lever i.
Set fra en børnevinkel er det store fokus på uddannelse, sundhed, klimatilpasning, lokalt lederskab og til en vis grad fattigdomsorienteret vigtige fokusområder. For det flugter med de analyser af børns situation, som Red Barnet og andre børnerettighedsorganisationer arbejder med. Det er særligt børn – både drenge og piger – der er mest sårbare og udsatte, når krig, katastrofer og klimaforandringer rammer. Når samfund er ved at gå op i limningen, og nye politisk autoritære regeringer sætter sig på magten.
Det ser vi blandt andet i det centrale Sahel, som dækker landene Mali, Burkina Faso og Niger. Hele regionen er i stor stil påvirket af væbnede gruppers oprør mod de siddende regeringer, hvor civilbefolkningerne – flertallet af dem børn – betaler prisen for angreb på deres landsbyer.
I perioden 2020 til 2023 har først Mali, så Burkina Faso og sidst Niger gennemgået flere militærkup med et ønske om at ændre samfundene og stoppe væbnede gruppers fremfærd samt tage et opgør med ikke mindst den tidligere kolonimagt Frankrig og de vestlige lande, som støtter Frankrig.
Det har blandt andet ført til, at antallet af børn, der er fordrevet fra deres hjem i det centrale Sahel, er vokset voldsomt de seneste år. Så der nu er 1,5 millioner fordrevne børn i de tre lande.
Danmark har med Afrika-strategien valgt at lukke sine ambassader i Mali og Burkina Faso (hvor sidstnævnte også dækker Niger), men fastholder, at civilbefolkningerne skal støttes. Danmark lægger dermed op til at neddrosle den politisk-diplomatiske dialog samt investere færre udviklingsmidler i Sahellandene. Det finder vi bekymrende.
Og med den nye udviklingspolitiske strategi ser det ud til, at regeringen skruer ned for støtten til skrøbelige- og konfliktfyldte lande og kontekster såsom Sahel. Derfor bliver det særligt vigtigt, at man i forbindelse med udmøntningen af den nye strategi, gør mere for at lytte til de nationale og lokale civilsamfund i Mali, Burkina Faso og Niger, så man sikrer, at der fortsat er en reel støtte til civilbefolkningerne.
Glem ikke det lokalt forankrede udviklingsarbejde
I marts 2025 afholdt Red Barnet sammen med Dansk Røde Kors, Oxfam og International Media Support (IMS) et rundbordsmøde om Danmarks fortsatte engagement i skrøbelige og politisk autokratiske kontekster. Her var netop Sahel case for en samtale med Udenrigsministeriet og andre danske aktører i forhold til spørgsmålet om, hvordan et fortsat dansk engagement kan se ud i lyset af situationen i regionen, ambassadelukningerne og den neddroslede udviklingsbistand.
Drøftelsen tog afsæt i en række anbefalinger fra vores civilsamfundspartnere i Sahel, og deres besked var soleklar: Fasthold støtten til civilsamfundet og den politisk-diplomatiske dialog. Det er den bedste hjælp til at sikre, at landene på sigt vender tilbage til demokrati og igen vil samarbejde med vestlige lande.
Danmark bør vælge at lytte og fortsætte støtten til det lokalt forankrede udviklingsarbejde via civilsamfundet og lokale myndigheder i de tre lande.
Samtidig bør Danmark fastholde en politisk-diplomatisk dialog med repræsentanter for militærregeringerne for at påvirke dem – samt for at vise sig som et reelt alternativ til samarbejdspartnere som Rusland.
På den måde vil Danmark også fortsat have muligheden for at få en fod indenfor, når de politiske vinde igen ændrer kurs – fremfor at overlade hele spillerummet til Rusland og andre aktører, der står klar i kulissen. Samtidig skal Danmark også skubbe på i EU-regi for at holde fast i den politisk-diplomatiske dialog.
Fred og stabilitet er selve udgangspunktet
Det kræver mod og risikovillighed at arbejde i skrøbelige kontekster, især dem med politisk-autokratiske regeringer. Og som det står sort på hvidt i den nye strategi: ”Langt størstedelen af verdens kriser ender med at være langvarige.
Humanitær støtte og indsatser for fred og sikkerhed skal i så høj grad som muligt integreres med langsigtede udviklingsindsatser med fokus på de mest sårbare.” Vi kunne ikke være mere enige, og derfor skal vi netop have modet og risikovilligheden til at gøre en forskel i skrøbelige kontekster.
Det vil være en afgørende hjælp til de mange millioner børn og deres familier, der lever i regionen, men det vil også være afgørende for Danmarks interesser ikke at opgive de investeringer, som Danmark allerede har foretaget med sin støtte til Sahel-landene. Hvad enten det angår stabilitet, klimatilpasning, migrationssamarbejde eller støtte til civilbefolkningerne.
Som det står i den nye udviklingspolitiske strategi: ”Fred og stabilitet er udgangspunktet for social og økonomisk udvikling i udviklingslandene, og det er i Danmarks interesse at skabe bedre vilkår og fremtidsudsigter for mennesker der, hvor de bor”. Det er vi helt enige i.
Derfor skal Danmark fortsætte støtten til Sahel. For at investere i bedre livsvilkår for børn og familier i Sahel, er også en investering i vores fælles fred og sikkerhed.
Debatindlægget blev bragt i Globalnyt den 25. juni 2025.
