Red Barnet, Dansk Erhverv og professorer: Danmark har brug for en digital generationskontrakt

Vi kan købe os adgang til verdens bedste AI-modeller, men det tager tid at skabe en generation med digital dømmekraft. Derfor bør regeringen realisere en digital generationskontrakt.

Forleden annoncerede EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, at man vil skrue markant op for den digitale børnebeskyttelse i EU på både sociale medier, spil og AI-produkter som chatbots med KIDS Act.

Man vil vende bevisbyrden om, så tech-giganterne skal bevise, at deres produkter er sikre for børn og unge, og samtidig lægges der op til en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre alderssvarende indhold og modvirke afhængighed.

Det er både rettidigt og nødvendigt med ambitiøse tiltag fra EU, hvis vi skal beskytte børn og unge mod tech-giganternes algoritmer.

Men der er også brug for, at de klædes bedre på til at forstå og forholde sig kritisk til digitale teknologier. Her kan vi selv gøre meget i Danmark.

Herhjemme har kunstig intelligens for første gang fået sit eget kapitel i regeringsgrundlaget.

Men hvis vi vil ruste Danmarks børn til en fremtid med kunstig intelligens, er det ikke nok at investere i teknologien.

Vi må investere i mennesker og uddannelse for at styrke vores børns digitale modstandskraft og viden om de nye digitale teknologier.

Det skal ske gennem en obligatorisk teknologiforståelse i folkeskolen og i ungdomsuddannelser.

Derfor mener vi, at Danmark har brug for en digital generationskontrakt. Et forpligtende løfte om, at ingen børn eller unge skal forlade uddannelsessystemet uden evnen til at forstå, vurdere, udfordre og skabe med de digitale teknologier, der former deres liv.

Kontrakten bør være bærende i regeringens kommende nationale strategi for kunstig intelligens. 

Teknologiforståelse er demokratisk dannelse 
Da internettet slog igennem, antog vi, at de børn og unge, der voksede op i en digital verden, også forstod den. Imens overlod vi store dele af deres digitale dannelse til platforme, tech-giganterne og tilfældige influencere.

Vi tog ikke behovet for digital børnebeskyttelse alvorligt nok. Den fejl må vi ikke gentage med kunstig intelligens. 

Opgaven er dobbelt. Den digitale verden skal gøres sikrere for vores børn, og børn skal samtidig have kundskaberne til at navigere i og medskabe de digitale teknologier med afsæt i grundværdier som åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

For beskyttelse og myndiggørelse er hinandens forudsætninger. 

Regeringen har sat ind over for eksamenssnyd. Men der er brug for et bredere fokus. For kunstig intelligens ændrer ikke kun elevernes redskaber, men også de grundlæggende betingelser for at lære, søge viden og udvikle dømmekraft.

Derfor skal vi investere i at styrke danske børn og unges digitale teknologiforståelse strukturelt. 

Digital teknologiforståelse handler ikke om at få mere skærm ind i skolen, men om at forstå, hvad teknologierne kan, hvad de ikke kan, og hvad teknologierne vil os.

Et ungt menneske skal kunne spørge: Hvilke data og interesser ligger bag svaret? Hvilke formål og værdier er systemet designet til? Hvem og hvad er overset? Hvornår kan resultatet bruges, og hvornår bør teknologien slet ikke anvendes?

Ifølge Danmarks Statistik brugte 42 procent af danske virksomheder med mindst ti ansatte AI i 2025. Men brug er ikke det samme som værdi.

Blandt Dansk Erhvervs medlemmer, der bruger AI, oplever 73 procent mere effektive arbejdsgange, mens kun 27 procent oplever bedre omsætning og indtjening.

Virksomhederne tager altså teknologien i brug langt hurtigere end uddannelsessystemet, men også her mangler der kompetencer, så brugen for alvor skaber reel og varig værdi.  

I en digital verden og økonomi er digital dømmekraft en forudsætning for konkurrencekraft.

Derfor opstår dansk konkurrencekraft først, når medarbejdere ikke blot kan anvende et AI-værktøj, men kan kombinere AI med faglig viden, vurdere output kritisk, forstå risici og ansvar og afgøre, hvor teknologien faktisk skaber værdi.

En kontrakt med den næste generation
Den dømmekraft skal grundlægges længe før medarbejderen træder ind på arbejdsmarkedet. 

Her kan Danmark skabe en styrkeposition gennem høj faglighed, medarbejderinddragelse og menneskecentreret innovation. En stærk AI-nation kræver derfor både et kompetenceløft i virksomhederne nu og en langsigtet fødekæde af AI-kompetencer gennem uddannelsessystemet. 

Vores digitale tidsalder kalder på et forpligtende løfte til alle danske børn og unge, der skal leve og arbejde i et samfund formet af teknologier, vi endnu ikke kender, hvis vi skal gribe mulighederne og styre uden om faldgruberne.

Vi vil have alle børn på det digitale A-hold. 

Derfor skal vi styrke den digitale børnebeskyttelse, så digitale teknologier ikke er skadelige for børn og unge.

Vi skal også sikre obligatorisk undervisning i digital teknologiforståelse i folkeskolen og ungdomsuddannelser og sørge for, at læring om de nye digitale teknologier bliver integreret i hele uddannelsessystemet.