Nyheder

Red Barnet advarer mod sultkatastrofe på Afrikas Horn

Millioner af børn og voksne i Etiopien, Somalia og Kenya har kritisk brug for mad. Klimaforandringerne har store konsekvenser for Afrikas Horn, som oplever historisk lidt nedbør. Hvis der ikke kommer hjælp udefra nukan det få katastrofale konsekvenser.  Næsten 13 millioner mennesker – cirka halvdelen af dem børn – har akut brug for fødevarehjælp på Afrikas Horn. Regnsæson på regnsæson har slået fejlog derfor har den voldsomme tørke fra 2017 aldrig sluppet sit tag.  Hvis verdenssamfundet ikke træder til nu og får nødhjælpen frem i tidekan det gå helt galt, lyder advarslen fra Red Barnet.  – Det kan ikke være rigtigt, at vi skal vente på at se billeder af børn med afmagrede kroppe eller udspilede maver, før vi griber ind. Det internationale samfund er nødt til at handle nu for at afværge den helt store sultkatastrofe. Red Barnet har gentagne gange presset på for mere støtte til Afrikas Horn, men indtil videre er vores opråb stort set ikke blevet hørt på internationalt plan. Konsekvensen er, at børn sulter,” siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, der netop er hjemvendt fra Somaliland, som er hårdt ramt af tørke og sult.  – Jeg mødte for eksempel en mor og hendes 8 måneder gamle tvillinger på en sundhedsklinik, som Red Barnet støtter. Tvillingerne var akut underernærede og svækket af diarré – en meget farlig kombination. Familien var ekstremt fattig, og moren var underernæret og kunne derfor ikke producere nok modermælk til sine børn, fortæller Johanne Schmidt-Nielsen.  Red Barnet alene mangler omkring 670 millioner kroner til vores humanitære arbejde på tværs af Afrikas Horn.  På trods af en indsats fra både nødhjælpsorganisationer og regeringerne i Etiopien, Somalia og Kenya forværres fødevaresituationen på Afrikas Horn hurtigt. I Somalia alene er flere end 1 million børn under fem år truet af underernæring. Der er frygt for, at familier på Afrikas Horn snart vil stå over for en endnu mere alvorlig situation end under fødevarekrisen i 2017.  Børn hårdt ramt af klimakrisen  Klimaforandringer har store konsekvenser for familierne på Afrikas Horn. I løbet af det seneste årti har regionen oplevet langt flere tørkeperioder end normalt – særligt slemt stod det til i 2011 og 2017.   Det er altafgørende, hvornår man sætter ind under en tørke, som den Afrikas Horn oplever i øjeblikket.   – Vi kan ikke bare sidde på hænderne og håbe på, at regnen kommer. Hjælpen kom for sent i 2011. Derfor endte det med, at omkring 250.000 mennesker døde i Somalia – halvdelen var børn. I 2017 handlede det internationale samfund i tide, og vi nødhjælpsorganisationer hjalp mange mennesker. Vi løber en alt for stor risiko, hvis vi ikke sætter ind nu, siger Johanne Schmidt-Nielsen.   – Mange af de familier, jeg mødte i Somaliland, er ekstremt hårdføre og vant til at klare sig i et barskt klima med tørke og voldsomme vejrfænomener. Men de mange fejlslagne regnsæsoner har presset familierne til det yderste. De kan ikke klare endnu en tørke uden at få hjælp, tilføjer hun.    Selvom antallet af mennesker, der er fødevareusikre på Afrikas Horn, er lavere lige nuend da tørken i 2017 var på sit højeste, ser situationen ud til at blive forværret i de kommende måneder, hvor der er udsigt til mere tørke. Red Barnet frygter, at antallet af akut underernærede børn vil stige.   Vores medarbejdere i både Somalia, Etiopien og Kenya oplever, hvordan familier stadig kæmper med at komme ovenpå efter den voldsomme tørke i 2017, hvor mange mistede deres levebrød.   – Klimaforandringerne er en konkret og skinbarlig virkelighed for børnene på Afrikas HornDe påvirker børnenes dagligdag, helbred og muligheder for at overleve – lige nu og her. Klimakrisen er et globalt problem, og vi har et globalt ansvar for at støtte de mest sårbare, siger Johanne Schmidt-Nielsen. 

Millioner af børn og voksne i Etiopien, Somalia og Kenya har kritisk brug for mad. Klimaforandringerne har store konsekvenser for Afrikas Horn, som oplever historisk lidt nedbør. Hvis der ikke kommer hjælp udefra nukan det få katastrofale konsekvenser. 

Næsten 13 millioner mennesker – cirka halvdelen af dem børn – har akut brug for fødevarehjælp på Afrikas Horn. Regnsæson på regnsæson har slået fejlog derfor har den voldsomme tørke fra 2017 aldrig sluppet sit tag. 

Hvis verdenssamfundet ikke træder til nu og får nødhjælpen frem i tidekan det gå helt galt, lyder advarslen fra Red Barnet. 

– Det kan ikke være rigtigt, at vi skal vente på at se billeder af børn med afmagrede kroppe eller udspilede maver, før vi griber ind. Det internationale samfund er nødt til at handle nu for at afværge den helt store sultkatastrofe. Red Barnet har gentagne gange presset på for mere støtte til Afrikas Horn, men indtil videre er vores opråb stort set ikke blevet hørt på internationalt plan. Konsekvensen er, at børn sulter,” siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, der netop er hjemvendt fra Somaliland, som er hårdt ramt af tørke og sult. 

– Jeg mødte for eksempel en mor og hendes 8 måneder gamle tvillinger på en sundhedsklinik, som Red Barnet støtter. Tvillingerne var akut underernærede og svækket af diarré – en meget farlig kombination. Familien var ekstremt fattig, og moren var underernæret og kunne derfor ikke producere nok modermælk til sine børn, fortæller Johanne Schmidt-Nielsen. 

Red Barnet alene mangler omkring 670 millioner kroner til vores humanitære arbejde på tværs af Afrikas Horn. 

På trods af en indsats fra både nødhjælpsorganisationer og regeringerne i Etiopien, Somalia og Kenya forværres fødevaresituationen på Afrikas Horn hurtigt. I Somalia alene er flere end 1 million børn under fem år truet af underernæring. Der er frygt for, at familier på Afrikas Horn snart vil stå over for en endnu mere alvorlig situation end under fødevarekrisen i 2017. 

Børn hårdt ramt af klimakrisen 

Klimaforandringer har store konsekvenser for familierne på Afrikas Horn. I løbet af det seneste årti har regionen oplevet langt flere tørkeperioder end normalt - særligt slemt stod det til i 2011 og 2017.  

Det er altafgørende, hvornår man sætter ind under en tørke, som den Afrikas Horn oplever i øjeblikket.  

– Vi kan ikke bare sidde på hænderne og håbe på, at regnen kommer. Hjælpen kom for sent i 2011. Derfor endte det med, at omkring 250.000 mennesker døde i Somalia – halvdelen var børn. I 2017 handlede det internationale samfund i tide, og vi nødhjælpsorganisationer hjalp mange mennesker. Vi løber en alt for stor risiko, hvis vi ikke sætter ind nu, siger Johanne Schmidt-Nielsen.  

– Mange af de familier, jeg mødte i Somaliland, er ekstremt hårdføre og vant til at klare sig i et barskt klima med tørke og voldsomme vejrfænomener. Men de mange fejlslagne regnsæsoner har presset familierne til det yderste. De kan ikke klare endnu en tørke uden at få hjælp, tilføjer hun.   

Selvom antallet af mennesker, der er fødevareusikre på Afrikas Horn, er lavere lige nuend da tørken i 2017 var på sit højeste, ser situationen ud til at blive forværret i de kommende måneder, hvor der er udsigt til mere tørke. Red Barnet frygter, at antallet af akut underernærede børn vil stige.  

Vores medarbejdere i både Somalia, Etiopien og Kenya oplever, hvordan familier stadig kæmper med at komme ovenpå efter den voldsomme tørke i 2017, hvor mange mistede deres levebrød.  

– Klimaforandringerne er en konkret og skinbarlig virkelighed for børnene på Afrikas HornDe påvirker børnenes dagligdag, helbred og muligheder for at overleve – lige nu og her. Klimakrisen er et globalt problem, og vi har et globalt ansvar for at støtte de mest sårbare, siger Johanne Schmidt-Nielsen.