Ny udviklingspolitisk strategi: Her er Red Barnets reaktion

Fra Red Barnet skal der lyde stor ros til udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og partierne bag aftalen (EL, Alternativet, SF, R, K, V, KD) om en ny dansk udviklingspolitisk strategi for 2022-2025, ”Fælles om verden”. Vi sætter stor pris på, at både ministeren og partierne har arbejdet så ihærdigt for at lande så omfangsrig og relevant en strategi og for at have været lydhøre overfor civilsamfundet og vores ekspertise og erfaringer i løbet af processen. Det fortjener også ros, at aftalen inkluderer, at der skal komme en årlig redegørelse og debat i Folketinget om implementeringen af strategien. Det vil kun yderligere styrke dialogen mellem regeringen, Folketinget og civilsamfundet om retningen for og indholdet af det danske udviklingssamarbejde.

Den nye udviklingspolitiske strategi har i vores vurdering næsten alle de ingredienser, der skal til for at forbedre livet og mulighederne for de allermest sårbare og udsatte børn i verdens skrøbelige udviklingslande og humanitære kriser og derigennem fremme en fredelig og bæredygtig udvikling over de næste fire år.

Det er kolossalt vigtigt, at strategien så tydeligt prioriterer de sårbare og udsatte grupper, som har størst behov, og at den sigter efter at adressere både årsager til og konsekvenser af skrøbelighed og langvarige konflikter og kriser. Det er i netop disse kontekster, at en stor del af fattigdommen koncentrerer sig, og der er behov for at skabe bedre livsbetingelser. Det er her, at langt størstedelen af verdens flygtninge og internt fordrevne lever, hvoraf halvdelen er børn. Det er igennem sådan en tilgang, at vi bidrager til at sikre, at ingen lades i stikken.

Red Barnet bakker også fuldt op om prioriteringen af ligestilling og pigers og kvinders rettigheder. Ligeledes er vi stærkt tilfredse med, at strategien prioriterer adgang til kvalitetsuddannelse og basale sundhedsydelser, og at fokus på sundhed stiller hhv. fysisk og mental sundhed lige. I lyset af konsekvenserne af pandemien er netop disse to prioriteter – uddannelse og sundhed – kolossalt vigtige, herunder at de går på tværs af det langsigtede og det humanitære arbejde.

For Red Barnet er det en stor landvinding, at strategien så tydeligt peger på nødvendigheden af, at mental sundhed og psykosocial støtte er en integreret del af de humanitære indsatser, da det er en forudsætning for, at børn og familier kan klare sig igennem en krise og imødegå nye udfordringer. Når det er sagt, skal der selvfølgelig følge finansiering med for at kunne levere på disse nye tværgående prioriteter og ambitioner, og her ser Red Barnet frem til drøftelser om den næste finanslov.

Red Barnet er også begejstrede for det markante fokus på at adressere konsekvenserne af klimaforandringerne – med et øget fokus på tilpasning, katastrofeforebyggelse og beredskab, så udsatte lokalsamfund er bedre beskyttet. Strategien demonstrerer også en forståelse og anerkendelse af, at der er brug for fleksibilitet og risikovillighed, hvis vi skal kunne nå de mest sårbare i de skrøbelige og hårdest ramte kontekster. Det er imidlertid klart, at for at kunne levere på strategiens målsætninger på klimaområdet, uden at det skal være på bekostning af de øvrige prioriterede indsatsområder – som fx retten til uddannelse og sundhed – så skal der findes finansiering udenfor og i tillæg til udviklingsbistanden, hvilket Danmark jo også har forpligtet sig til.

Endeligt anerkender strategien civilsamfundets rolle og indsats og sigter tydeligt mod at styrke dette - både i Danmark og ude i verden. Der ses især til de danske civilsamfundspartnere, når det kommer til at styrke de lokale civilsamfundsaktører ude i verden. Her savner vi i Red Barnet en bredere og mere eksplicit ambition ift. Det, som Danmark har forpligtet sig til ifm. ’Grand Bargain’ - og målet om lokalisering mere præcist. Nemlig at Danmark på tværs af sine instrumenter, ikke kun NGO-partnerskaberne, skal investere i lokalt ejerskab og lederskab og øge den direkte finansiering til lokale aktører. Dette er nødvendigt for at kunne levere på strategiens ambition om øget lokal forankring, stærkere og mere mangfoldigt civilsamfund, at nå flere bedre og hurtigere og sikre, at ingen lades i stikken.

Red Barnet er glad for, at strategien sætter fokus på vigtigheden af at inddrage de unge, som en gruppe med særlige behov og som stærke forandringsaktører. Når det er sagt, savner vi, at børn på samme måde anerkendes og prioriteres særskilt. Strategien er gennemsyret af et stærkt, overordnet rettighedsfokus, og pigers rettigheder prioriteres særskilt, hvilket ikke kan roses nok, men børns særlige sårbarhed samt nødvendigheden af at sikre deres rettigheder, og deres inklusion, fremstår som fraværende. Børn er særligt udsatte i præcis de kontekster, som strategien prioriterer: konflikter, blandt flygtninge og fordrevne, i de områder som rammes hårdest af klimaforandringerne. Samtidig er børn den gruppe, som har allersværest ved at komme til orde og blive set. Børn i dag er morgendagens unge. Det er i barndommen, at vi skal investere i unges forudsætninger for at kunne engagere sig og klare sig bedre end deres forældre.