Regeringens nye udviklingspolitiske udspil viser flere gode takter. Red Barnets generalsekretær er spændt på at se, om der følger penge med de nye ambitioner, så ord bliver omsat til handling.
Regeringens udkast til en ny udviklingspolitisk strategi kommer, mens vi befinder os midt i den største flygtningekrise siden anden verdenskrig. Næsten 250 millioner børn vokser op i konfliktfyldte områder, hvor de er i overhængende fare for vold, udnyttelse og overgreb. Samtidig udgør børn halvdelen af de 60 millioner mennesker i verden, der lige nu er på flugt fra deres hjem.
– Situationen kræver en akut øget humanitær indsats og et langt større bidrag til skrøbelige stater, hvor de fundamentale samfundsstrukturer er brudt sammen. Det er netop det, den nye strategi lægger op til, at Danmark vil gøre, siger generalsekretær for Red Barnet Jonas Keiding Lindholm.
Den nye strategi dækker både det udviklingspolitiske og det humanitære område, som tidligere har haft hver sin særskilte strategi.
– Den nye tilgang giver nye muligheder for at bygge bro mellem akut nødhjælp og langsigtet udvikling, og det vil være helt afgørende for at imødekomme fremtidige udfordringer i verdens brændpunkter, siger Jonas Keiding Lindholm.
Et andet centralt område i strategien er fokus på partnerskaber på tværs af erhvervsliv, civilsamfund og myndigheder. Det betyder, at hele det danske samfunds kompetencer kommer i spil.
– Det glæder mig at se, at strategien har fokus på unge og på nødvendigheden af at skabe alternativer til flugt og radikalisering gennem anstændige jobmuligheder, siger Jonas Keiding Lindholm.
Verden har den største ungdomsgeneration nogensinde, og unge udgør op mod 40 procent af verdens arbejdsløse.
I Red Barnet er man spændt på at se, om strategiens gode takter også bliver afspejlet i den kommende finanslov, og om ord således bliver omsat til handling.
– Vi er fortsat i en situation, hvor en tredjedel af dansk udviklingsbistand aldrig forlader Danmarks grænser. Med den nye strategis fokus på flygtningekrisen og skrøbelige stater, må vi håbe på, at der varsles et opgør med denne absurde prioritering, og at flere penge når frem til nødstedte børn i verdens brændpunkter, siger Jonas Keiding Lindholm.