Den lille animationsfilm, som ’Alliancen mod mobning’ står bag, skal forklare voksne, hvorfor mobning opstår blandt børn – og aflive myter og misforståelser.
’Alliancen mod mobning’ offentliggør i dag en ny animationsfilm, der kort og lettilgængeligt forklarer, hvorfor mobning opstår. Filmen er baseret på den nyeste viden om mobning i skolen.
– Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre, der kan brydes. Ambitionen er at udbrede kendskabet til denne måde at se mobning på i den bredere befolkning – og i særdeleshed blandt de voksne i børns liv, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl om filmen.
Voksnes reaktioner på mobning, når den er opstået, kan gøre en stor forskel for børn, der oplever mobning.
– Uanset om de voksne er forældre, fagpersoner eller har med børn at gøre i deres fritid, spiller de en afgørende rolle i forebyggelsen af mobning. Vi vil gerne give de voksne en hjælpende hånd, siger generalsekretær i Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm.
Mobning er et kompleks problem, som stadig er forbundet med myter og misforståelser. Dem skal den nye fim rydde ud i.
– Der er for eksempel mange, der tror, at mobning skyldes enkelte børns opdragelse eller personlighed. Men sandheden er, at mobning udspringer af en utryg kultur blandt børn, og det budskab vil vi gerne udbrede med filmen ’Hvorfor opstår mobning?’, som ’Alliancen mod mobning’ står bag, forklarer Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
’Hvorfor opstår mobning’ er indtalt af Ellen Hillingsø.
Alliancen mod mobning
Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår indgik i forsommeren Alliancen mod mobning for at styrke indsatsen mod mobning. De tre organisationer ønsker med alliancen at gøre det let at sætte målrettet ind over for mobning og at fremme mobbefri skolemiljøer i hele Danmark. Filmen er det første tiltag, som de tre organisationer i fællesskab står bag.
Læs mere om Red Barnets arbejde med at bekæmpe mobning
category
ORGANISATIONER LANCERER NY LÆRINGSPLATFORM TIL AT STYRKE DIGITAL DANNELSE HOS BØRN OG UNGE
Det er første led i indsats om digital dannelse, der går under navnet ’On’. Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik udgør konsortiet bag indsatsen 'Sammen om digital dannelse'.
category
NY KAMPAGNE OM SEKSUALISERING AF BØRN
Red Barnet vil have bedre beskyttelse af børn mod seksualisering online. Se mere i ny kampagnefilm.
Advarsel: Billederne kan virke voldsomme, selvom vi har undladt de værste. Vores ambassadører fik tilbudt at tale med en psykolog efter optagelserne.
category
DEBAT: REGERINGEN HAR ET MEDANSVAR FOR AT STANDSE BRUTALITETEN I GAZA
Debatindlæg og åbent brev til statsministeren fra 11 af de største danske NGO-organisationer.