Af Johanne Schmidt-Nielsen er generalsekretær i Red Barnet, og Charlotte Slente er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Det internationale pres i Sudan skal øges for at få forhandlet en våbenhvile på plads mellem de stridende parter, og landet bør også stå øverst på dagsordenen, når Danmark fra årsskiftet får en plads i FN’s sikkerhedsråd, mener generalsekretærerne i Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp.
Konflikten i Sudan er lige så grusom, som den er glemt. Og den bliver kun værre. Efter halvandets års blodig konflikt er det tydeligt, at en af verdens værste humanitære katastrofer kræver mere end massiv humanitær støtte. Der er brug for en politisk løsning for at få stoppet kampene og lidelserne for civilbefolkningen.
FN kalder Sudan for verdens største sultkrise. Knap 26 millioner mennesker – halvdelen af landets befolkning – sulter. Det svarer til hele Australiens befolkning. Omkring en halv million mennesker bor i en lejr for internt fordrevne i det nordlige Darfur, hvor der er udbrudt hungersnød. Børn dør af sult. Hver dag. Lige nu breder sultkatastrofen og risikoen for hungersnød sig til flere andre områder af Sudan, hvor vi hører om familier, der må spise græs for at overleve.
Flere end 11 millioner mennesker er drevet på flugt i Sudan, og det er dermed verdens hurtigst voksende fordrivelseskrise. Tusindvis af civile er blevet slået ihjel i den brutale konflikt. Sundhedssystemet er kollapset. Skolesystemet er brudt sammen. Næsten 18 millioner børn – eller 90 procent af landets elever – går ikke i skole, fordi størstedelen er lukkede. Skolerne bliver nu blandt andet brugt som tilflugtssted for internt fordrevne. En stor del af de børn, kvinder og mænd, der har akut brug for nødhjælp for at overleve, befinder sig i områder af Sudan, hvor FN og store nødhjælpsorganisationer har svært ved at få adgang til.
Den belejrede by El Fasher i det nordlige Darfur er indbegrebet af den brutalitet, som civile i Sudan har været udsat for alt for længe. 2,8 millioner mennesker befinder sig i og omkring byen med meget begrænsede muligheder for at flygte eller få livsvigtig hjælp udefra. Samtidig svinder forsyninger af mad, vand og medicin ind. Volden er eskaleret med bombardementer og luftangreb. Intet sted er sikkert. Nødhjælpsarbejdere i El Fasher fortæller frygtelige historier om lig på vejene. Rædselsslagne børn, der dagligt må flygte fra deres hjem uden forældre og ejendele. Piger, som bliver tvunget til at gifte sig med medlemmer af væbnede styrker.
Det internationale samfund har endnu ikke formået at stoppe volden i Sudan. Derfor er det nødvendigt at skrue op for det diplomatiske pres på de stridende parter – både nationalt, regionalt og internationalt – for at få forhandlet en våbenhvile på plads og sikre, at humanitære organisationer er beskyttet og kan levere livsnødvendig hjælp til civile. Sudan bør også være øverst på dagsordenen, når Danmark fra årsskiftet får en plads i FN’s sikkerhedsråd. Øjeblikkelig våbenhvile, beskyttelse af nødhjælpsarbejdere, adgang for nødhjælp og langt flere penge til at redde liv. Kun lidt over halvdelen af FN’s humanitære plan for Sudan i 2024 er finansieret, selvom vi nærmer os udgangen af året.
Det internationale samfund må handle nu for at hjælpe de millioner af mennesker, der er fanget i denne voldsomme konflikt. De har brug for et håb om en sikker fremtid.
Debatindlægget blev bragt i Kristeligt Dagblad den 5. november.
