Skrevet af Rasmus Grue Christensen, Direktør, Dignity, formand, Rådet for Menneskerettigheder, Johanne Schmidt-Nielsen, Generalsekretær, Red Barnet, forperson, Verdens Bedste Nyheder og Anders Ladekarl, Generalsekretær, Dansk Røde Kors.
Hvis ikke vi tager kriges voldsomme konsekvenser for børn og voksnes mentale helbred alvorligt, bliver det meget vanskeligt at genopbygge et samfund, der har været ramt af krig, skriver Rasmus Grue Christensen, Johanne Schmidt-Nielsen og Anders Ladekarl.
I Syrien har en halv million mennesker mistet livet efter den 13 år lange borgerkrig. Mere end 4,7 millioner er drevet på flugt, en tredjedel af landets befolkning har brug for akut humanitær hjælp og mere end 140.000 bygninger er blevet ødelagt.
Både på gaden i Syrien og på de bonede gulve i konferencelokalerne tales der nu om landets genopbygning.
Men mens mange fokuserer på genopbygning af fysisk infrastruktur og politiske institutioner – som bestemt er afgørende for Syriens fremtid – er der langt fra nok fokus på børn, unge og voksnes behov for psykisk støtte efter den destruktive borgerkrig.
For væbnede konflikter, vold, død og ødelæggelser kan sætte sig i sindet og i kroppen. Mareridt. Flashbacks. Angst. PTSD. Sorg. Fysiske smerter og funktionsnedsættelse.
Forskning viser, at traumer og psykiske sygdomme blandt flygtninge i konfliktområder er udbredte. Krig sætter også dybe spor i børn og unges udvikling og trivsel i lang tid fremover, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser.
Det gælder også i Syrien.
Krig skaber psykisk pres
Et landsdækkende forskningsstudie fra Syrien fra 2021 viste, at 36,9 procent af de 1951, som deltog i studiet, opfyldte kriterierne for PTSD, mens 44 procent rapporterede alvorlige psykiske lidelser.
Derudover viste samme studie også, at 87 procent mente, at krigen var hovedårsagen til deres psykiske belastning.
Hvis ikke vi tager kriges voldsomme konsekvenser for børn og voksnes mentale helbred alvorligt, bliver enhver genopbygning af samfund, der har været ramt af krig, meget vanskelig.
Ubehandlede traumer fra krig, flugt og tortur er en af de veldokumenterede barrierer for uddannelse, arbejde og trivsel og dermed genopbygning af samfund efter krig.
Der er brug for, at børn og unge kan koncentrere sig og lære i skolen, fungere blandt andre og se en fremtid for sig. Men det er svært, hvis lyden af bomber fortsat hviner og forstyrrer i deres indre, og hvis tiltroen til fremtiden er ødelagt.
Der er brug for, at voksne kan passe deres familie, arbejde og bidrage til genopbygningen af landet. Men det kræver, at voldsomme psykiske oplevelser ikke holder dem fast i mørket, hvor de bruger det meste af deres energi på at 'holde ud' og 'komme igennem' dagen.
Tæt forbundet med krig er også sorgen over de relationer, man har mistet, samt det hjem, tilhørsforhold og livsgrundlag, som ligger begravet i ruinerne. Det er fuldstændig afgørende, at både små og store mennesker får hjælp til at bearbejde den sorg.
Traumebehandling virker
Den gode nyhed er, psykosocial støtte og traumebehandling virker. Mennesker kan rejse sig igen efter krig, flugt og tortur, hvis de modtager rettidig hjælp og deltager i både psykosociale aktiviteter og specialiseret behandling.
Det oplever vi hver dag i vores arbejde med børn, unge og voksne, der har gennemlevet krig – både her i Danmark og i resten af verden. Det er indsatser, der gør en stor forskel for den enkelte. Men det er også en god investering for samfundet.
En undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisation WHO viser, at hver dollar, der investeres i mental sundhed og psykosocial støtte, kommer mindst fire gange igen.
Syrien er langt fra det eneste sted i verden, hvor behovet for støtte til mental sundhed og psykosocial støtte er massivt.
I det krigshærgede Gaza vurderer FN's børneorganisation, Unicef, at næsten alle Gazas 1,2 millioner børn har brug for mental og psykosocial støtte.
WHO estimerer tilsvarende, at omkring 9,6 millioner mennesker i Ukraine er i risiko for eller lever med en alvorlig psykisk lidelse.
Danmark svømmer i gode erfaringer
Selvom konteksterne er vidt forskellige, har Syrien, Gaza og Ukraine det til fælles, at behovet for fokus på og støtte til mental sundhed, psykosocial støtte og traumerehabilitering er akut og omfattende. Det får konsekvenser for landenes udvikling, hvis behovene ikke bliver mødt.
Heldigvis har Danmark gode kort på hånden i forhold til at gå forrest i arbejdet for at sikre mere fokus på mental sundhed og psykosocial støtte.
Dignity har mere end 40 års erfaring med rehabilitering af torturoverlevere.
Red Barnet har med støtte fra Udenrigsministeriet etableret et globalt videnscenter for mental sundhed og psykosocial støtte – The MHPSS Collaborative – og Røde Kors-bevægelsens center hedder MHPSS International Movement Hub. Alle med hovedsæde i København.
Hvis Danmark ønsker at skabe håb og bidrage til mere fredelige og produktive samfund, er det vigtigt, at mental sundhed og psykosocial støtte bliver en hjørnesten i den kommende danske udviklingspolitiske strategi, som skrives i disse måneder.
Og så har Danmark mulighed for at gøre mental sundhed og psykosocial sundhed til en prioritet, når EU skal vedtage en strategisk tilgang til skrøbelige kontekster under Danmarks kommende EU-formandskab.
Mental sundhed handler ikke kun om støtte, som gavner krigsramte børn, voksne og familier lige nu og her. Det er også en afgørende håndsrækning til langsigtet heling og genopbygning af befolkninger og samfund efter krig.
Debatindlægget blev bragt i Altinget den 6. marts 2025.
