De sociale medier har gjort ondt værre for børn og unge i risiko for selvskade. Problemet kalder på regulering af Tech-virksomhederne, men myndighederne i Danmark er også nødt til i højere grad at være til stede, der hvor børn og unge er – online.
Fælles kommentar af Lotte Rubæk, leder af Team for selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.
Det er desværre ikke nyt, at børn og unge, som har ondt i livet, kan reagere ved at begynde at skære, brænde, slå, bide eller kradse sig selv til blods.
Men problemerne med fysisk selvskade er eskaleret med digitaliseringen af børn og unges liv, og for et sårbart ungt menneske risikerer situationen i dag med få klik at gå fra ondt til værre.
For at fastholde børn og unges opmærksomhed præsenterer de digitale platforme dem nemlig for indhold, der potentielt set resonerer hos dem. Dette uagtet om indholdet består af dansevideoer, fodboldtricks eller en guide til, hvordan man sluger et barberblad. Da selvskade typisk starter i teenageårene, bliver mange børn og unge i denne alder på de sociale medier eksponeret for selvskade-relateret indhold, mens algoritmen bag det anbefalede indhold undersøger, om det får dem til at blive på platformen i længere tid.
Hastigheden er skræmmende, viser flere undersøgelser: På TikTok skal en ny 13-årig bruger, som viser interesse for kropsbilleder og mentalt helbred, bruge mindre end tre minutter på at blive præsenteret for det første opslag om selvskade eller selvmord. På bare 15 minutter kan en 13-årigs TikTok-feed blive fyldt op med depressivt og selvskadende indhold, hvis brugeren undervejs viser interesse for indholdet.
Konsekvenserne ser vi dagligt i Team for Selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, hvor vi modtager børn og unge, når de er begyndt at skade sig selv.
Her fortæller vores patienter ofte, at de har fået idéen til at skade sig selv igennem et socialt medie. Vi ser også, hvordan selvskaden eskalerer, når de unge først er blevet fanget af algoritmerne og i de sociale dynamikker, som desværre opstår omkring selvskade online.
Personer, der skader sig selv, har oftest svært ved at sætte ord på deres følelser, og selvskaden giver dem afløb for følelserne. Derfor er det også appellerende for nogle at dele deres selvskade på et socialt medie som Instagram eller Tiktok, fordi det både cementerer deres følelsesmæssige tilstand og muliggør et fællesskab med andre, der med egen hårdt optjente erfaring ved præcist, hvordan de har det.
Når børn og unge i sårbare positioner først har fundet hinanden i et sådant dystert onlineunivers, risikerer det at optage størstedelen af deres vågne tid og normalisere den destruktive adfærd. De forsøger at overgå hinanden i, hvor dybt de kan skære, hvor mange sting de får på skadestuen, eller hvor mange indlæggelser og selvmordsforsøg de har bag sig. Jo mere alvorlig selvskaden er, jo flere likes, kommentarer og status genererer det.
Online selvskade peger på en dyb uansvarlighed hos Tech-giganterne, som i stedet for at gøre alt for effektivt at fjerne indhold med selvskade lader algoritmen bruge indholdet til at fastholde børn og unges opmærksomhed. Det understreger det akutte behov for et politisk opgør med de fastholdelsesmekanismer, som driver de sociale medier, og hvor målet om at fastholde selv børns opmærksomhed synes at hellige snart sagt ethvert middel.
Men problemet peger også på, at Danmarks eget sociale sikkerhedsnet mangler en opdatering. For selv når børn og unge online live-streamer deres selvskade direkte med omverdenen, bliver de ikke set af de rette myndigheder og får ikke den hjælp, som de har ret til.
Danmark har ellers et godt underretningssystem, som skal gribe børn og unge i risiko for selvskade og selvmord. Men systemet retter sig mod den analoge virkelighed og er opdelt efter de fysiske kommunegrænser. Det udfordrer hjælpen i en digital virkelighed, hvor de første faresignaler tit viser sig i et barns aktiviteter online.
For hvem underretter man, hvis man ser et barn, man ikke kender, som skader sig selv på Snapchat? Hvem giver man besked, hvis man vil gøre myndighederne opmærksom på en gruppe med selvskadende børn og unge på Instagram? I hvilken kommune ligger TikTok?
Vi er nødt til at sikre, at vores offentlige værn mod selvskade er gearet til at håndtere børn og unges digitale liv og kan gribe sager, hvor den ansvarlige bopælskommune umiddelbart ikke kan identificeres.
Her kan myndighederne med fordel finde inspiration hos politiet. For bedre at kunne håndtere sager om seksuelle krænkelser online har politiet indenfor de seneste år både oprettet en landsdækkende specialiseret enhed samt en opsøgende onlinepatrulje. På lignende vis foreslås det i sundhedsmyndighedernes nye handlingsplan til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg at oprette et ”digitalt rejsehold”.
Den idé kan de sociale myndigheder med fordel gribe ved at oprette en national online socialpatrulje med et særligt ansvar for at modtage og håndtere underretninger om børn og unge, når deres liv eller helbred er i fare online.
Det vil styrke beskyttelsen af børn, og det vil betyde en ny og tiltrængt synlighed af de sociale myndigheder i den digitale verden, herunder især de steder, hvor der er alvorlige udfordringer som aktuelt på Instagram og TikTok i forhold til selvskade.
Myndighederne er nødt til at komme videre fra et system, hvor det er kommunegrænserne, som opdeler, hvem der skal handle på, at et barn udviser alvorligt selvskadende adfærd på digitale platforme. Der er akut behov for, at de nationale sociale myndigheder tager initiativ til at sikre, at alle børn og unge får den beskyttelse, som de har ret til – også online.
category

ORGANISATIONER LANCERER NY LÆRINGSPLATFORM TIL AT STYRKE DIGITAL DANNELSE HOS BØRN OG UNGE
Det er første led i indsats om digital dannelse, der går under navnet ’On’. Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik udgør konsortiet bag indsatsen 'Sammen om digital dannelse'.
category

NY KAMPAGNE OM SEKSUALISERING AF BØRN
Red Barnet vil have bedre beskyttelse af børn mod seksualisering online. Se mere i ny kampagnefilm.
Advarsel: Billederne kan virke voldsomme, selvom vi har undladt de værste. Vores ambassadører fik tilbudt at tale med en psykolog efter optagelserne.
category

DEBAT: REGERINGEN HAR ET MEDANSVAR FOR AT STANDSE BRUTALITETEN I GAZA
Debatindlæg og åbent brev til statsministeren fra 11 af de største danske NGO-organisationer.