Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, Dorthe Petersen, CEO i Planbørnefonden, og Yasmine Sherif, direktør for Education Cannot Wait
Når børn ikke går i skole, er de sårbare over for rekruttering til væbnede grupper og radikalisering, seksuel vold og børnearbejde. Samtidig får børnene ikke mad i skolen, som for mange er dagens eneste nærende måltid.
Dyb fattigdom, konflikt og vold, tørke og oversvømmelser, fordrivelse og mangel på mad.
Sahel-regionen i Vestafrika er et af de værste steder i verden at være barn. Især i Mali, Niger og Burkina Faso, som udgør det centrale Sahel.
Mere end 40 pct. af befolkningen i Sahel lever under fattigdomsgrænsen, og halvdelen af de 4,5 millioner flygtninge og internt fordrevne er børn.
Covid-19-nedlukningen og den økonomiske krise har gjort situationen endnu mere kritisk. 13 millioner mennesker på tværs af Burkina Faso, Niger og Mali havde i forvejen brug for humanitær hjælp, og med coronakrisen frygtes antallet at være steget med fem millioner allerede ved udgangen af 2020.
Derfor er det ministerielle rundbordsmøde om Sahel i dag, 20. oktober, afgørende. Et møde, som Danmark er vært for sammen med Tyskland, EU og FN. Her vil donorer og lokale regeringsrepræsentanter m.fl. drøfte udfordringer og løsninger, hvilken slags penge der skal til, og hvad der skal prioriteres for at imødekomme akutte humanitære behov og samtidig fremme fred og udvikling.
At få flere børn i skole er en væsentlig del af løsningen på krisen i Sahel - mere væsentlig, end det lader til, at mange donorer og regeringer forstår. Uddannelse beskytter børn, giver dem muligheder og håb for fremtiden og giver familierne en aktie i at skabe og fastholde fred. Og mere end halvdelen af befolkningen i Sahel er børn under 15 år.
Før covid-19 var godt otte millioner børn mellem 6 og 14 år på tværs af Burkina Faso, Mali og Niger ikke i skole pga. fattigdom og den vold og usikkerhed, der præger landene. Ifølge organisationen GCPEA var der mere end 430 angreb på skoler i det centrale Sahel fra 2015 til 2019, og siden 2017 er omkring 4.000 skoler lukket.
Pga. covid-19 er 13 millioner børn nu ikke i skole. Mange af dem kommer sandsynligvis ikke tilbage, når skolerne genåbner, og flere vil falde fra pga. den stigende fattigdom og usikkerhed.
Når børn ikke går i skole, er de sårbare over for rekruttering til væbnede grupper og radikalisering, seksuel vold og børnearbejde. Samtidig får børnene ikke mad i skolen, som for mange er dagens eneste nærende måltid.
Særligt pigerne er sårbare, når adgang til uddannelse falder, og fattigdommen stiger. Faren for børneægteskaber vokser, fordi det for forældre er en måde at sikre familiens overlevelse på, men også pigens beskyttelse - hvor paradoksalt det end lyder.
Når først en pige er blevet gift bort, bliver hun typisk tvunget ud af skolen og bliver gravid i en alt for ung alder. Sahel er en af de regioner i verden, der oplever den højeste grad af vold mod piger, børneægteskaber og teenagegraviditeter, som holder piger tilbage og påvirker udviklingen i hele regionen.
Niger har den højeste rate af børneægteskaber. Hele 75 pct. af pigerne under 18 år er gift, mens det i Burkina og Mali er lige over 50 pct.
Derfor er covid-19 en bombe under fremtidsmulighederne for pigerne i Sahel. Når de først har forladt skolebænken, og fattigdommen samtidig stiger, er det uhyre svært for dem at vende tilbage.
Der manglede penge til uddannelse før covid-19. Den økonomiske krise og det fald i udviklingsbistanden, som vi ser i hele verden - også i Danmark - er med til at reducere finansiering til uddannelse med 12 pct., når vi når til 2022. Det sker, samtidig med at der er opstået en decideret uddannelseskrise i verdens fattigste og mest skrøbelige lande - og særligt i Sahel-regionen.
Nationale, regionale og internationale aktører og donorer er simpelthen nødt til at gribe til lommerne og prioritere uddannelse, hvis vi skal undgå, at en hel generation af børn i Sahel aldrig får de helt basale færdigheder og mister den beskyttelse, som skolegang giver.
Hvordan skal de ellers kunne finde et arbejde, bidrage til lokaløkonomien og engagere sig? Hvilket incitament vil de have til at bevare freden og forebygge konflikterne - i stedet for f.eks. at tilslutte sig væbnede styrker? Hvad skal afholde forældrene fra at sende børnene på gaden for at tjene penge eller gifte døtrene bort?
Der er brug for at øge adgangen til kvalitetsuddannelse, som giver børn færdigheder og samtidig støtter dem i at trives og håndtere de udfordringer og farer, de oplever.
Det kræver investering i flerårige uddannelsesprogrammer med en fleksibel finansiering, så tilgangen kan justeres alt efter udviklingen, som i Sahel er yderst foranderlig pga. konflikter og klimaforandringernes konsekvenser.
Samtidig skal de lokale regeringer støttes i at prioritere uddannelse og genopbygge uddannelsessystemerne, så de bliver bedre og mere modstandsdygtige over for kriser. Det vil fremme børns beskyttelse her og nu, og det vil bidrage til fred og langsigtet udvikling.
Hele verden taler om, at covid-19 er en mulighed for 'build back better'. I Sahel er det en absolut no-brainer at investere i børns adgang til uddannelse, hvis befolkningen skal have en chance for at komme stærkere tilbage oven på krisen.
Debatindlægget blev bragt i Politiken den 20. oktober 2020.
