Den nye digitaliseringsminister har med rette sat opgøret med techgiganterne på regeringens arbejdsseddel i EU, men også herhjemme kan regeringen gøre mere for at beskytte børn og unge, som kommer i alvorlige problemer online.
Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet
På de sociale og digitale platforme udsættes danske børn og unge hver eneste dag for dybt ubehagelige oplevelser som mobning, ufrivillig deling af private billeder, afpresning eller kontakt fra fremmede voksne.
Ofte reagerer børnene med vrede, får ondt i maven, svært ved at falde i søvn om aftenen eller mister lysten til at komme i skole. Og samtidig har de svært ved at række ud efter hjælp.
Derfor er det godt, at den nye digitaliseringsminister for nylig har meldt klart ud, at regeringen ønsker at bruge EU-samarbejdet og det kommende danske EU-formandskab til et opgør med techgiganternes dybt skadelige fastholdelse af børn og unge foran skærmene.
Men behovet for fælles handling i EU må ikke få regeringen til at overse, at vi også i Danmark kan gøre mere for at hjælpe de utallige børn og unge, som kommer i alvorlige problemer online og står alene tilbage. Løsningerne er flere, men her kommer tre konkrete tiltag, som regeringen uden forsinkelse kan bruge til at give børnebeskyttelsen i Danmark et markant løft:
For det første bør børn og unge klædes bedre på til at begå sig online, så de bedre kan beskytte sig selv og hinanden, når de bruger de sociale medier, gamer eller kommunikerer med venner og bekendte. Desværre missede regeringen med sin seneste folkeskolereform muligheden for at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag for alle. I stedet vil det fra august 2027 kun komme til at indgå som en faglighed i allerede eksisterende fag og desuden være et valgfag, som de tech-interesserede elever kan vælge til. Det hjælper ikke de børn og unge, som i dag kommer i klemme online, og derfor bør regeringen uden forsinkelse styrke den digitale dannelse gennem grundskolen.
For det andet bør regeringen få lappet et problematisk hul i de kommunale beredskaber, der skal guide fagfolk, hvis børn og unge er blevet udsat for overgreb og krænkelser. Mange kommunale beredskaber nævner nemlig slet ikke det digitale, selvom de fleste danske børn og unge dagligt bruger timevis online. Børn og unge søger i forvejen meget sjældent hjælp hos deres lærere, skolepædagoger eller medarbejderen i klubben, når de har ubehagelige oplevelser online, og hvis det kommunale beredskab misser det digitale, kan de heller ikke være sikre på at få den rette hjælp.
For det tredje har vi brug for at styrke de etablerede rådgivningstilbud til børn og unge, som kommer i akut nød online og har brug for fortrolig rådgivning, psykologisk støtte og hjælp til at trænge igennem til platforme som Snapchat, TikTok og Instagram, hvis problematisk indhold skal fjernes. I vores SletDet Rådgivning havde vi i Red Barnet sidste år tæt ved 1700 rådgivningssamtaler med børn, unge, forældre og fagfolk, som vi hjalp med at håndtere en bred vifte af digitale krænkelser. Men de ubehagelige oplevelser online foregår desværre døgnet rundt, og derfor ved vi også, at hundredvis af børn og unge forgæves søgte vores hjælp. Derfor bør regeringen styrke de eksisterende rådgivningstilbud, så ingen børn og unge skal risikere forgæves at række ud efter hjælp.
- Vi har været blandt de første til at udrulle digitalisering og er derfor måske først til at opdage de alvorlige skyggesider, især for børn og unge, lød det for nylig fra digitaliseringsministeren i et stort interview.
Den vurdering deler vi fuldt ud.
Men i ly af samme erkendelse er det ikke nok, at regeringen arbejder for en tiltrængt regulering af techgiganterne gennem EU. Regeringen bør samtidig gøre alt for at sikre, at vi fra dansk side styrker beskyttelsen af børn og unge online.
Debatindlægget blev bragt i AvisenDanmark den 23. november.
