Nyheder

DEBAT: Vi er langt fra målet om skolegang til alle verdens børn

Af Helle Gudmandsen, chef for international uddannelse i Red Barnet 

Mens danske børn holder sommerferie og sikkert glæder sig over at holde en pause fra skolen, er der på verdensplan 64 millioner børn, som slet ikke kom i 1. klasse i dette skoleår, og som heller ikke kommer i skole efter sommerferien

Det nedslående tal er fra UNESCO, som har udgivet en rapport i anledning af, at FN i de kommende to uger evaluerer verdensmålene med fokus på blandt andet verdensmål 4 – kvalitetsuddannelse til alle 

Desværre står det skidt til med verdensmål 4, hvor verdens ledere har lovet, at alle børn skal gå i skole og modtage kvalitetsundervisning inden 2030. UNESCOberegninger viser, at 220 millioner børn og unge stadig ikke vil gå i skole i 2030. Det tal er alt for højt, og det er stigende. 

Uddannelse er en menneskeret, og manglende uddannelse er årsag til fattigdom og migration. Danmark har i mange år haft en politik, hvor udviklingsministeren taler varmt om uddannelse i de fattigste lande, men når det kommer til at prioritere finansiering til uddannelse, er det ikke mange procent af bistanden, der er afsat til at få de mest udsatte børn på skolebænken.  

Ifølge UNESCO er det nødvendigt at støtte uddannelsen til verdens mest udsatte børn – flygtningebørn, internt fordrevne og børn i katastrofer. EU besluttede i 2016, at 10 procent af den humanitære bistand skulle gå til uddannelse, fordi uddannelse er med til at beskytte børn i katastrofer.

Skoler kan være et sikkert sted for børn, som har mistet alt. Børnene får ikke bare en uddannelsemen skolegang er også med til at skabe den normalitet og hverdag, som mange flygtningebørn og internt fordrevne ikke har. Det er derfor, vi i Red Barnet prioriterer børns uddannelse på tværs af alt det arbejde, vi laver. Hvis der ikke bliver afsat flere penge til at sikre uddannelse til de mest udsatte børn, vil antallet af børn uden skolegang vokse – i takt med at antallet af kriser og naturkatastrofer stiger. 

Danmark har lige fået en ny statsminister, som kalder sig børnenes. Samtidig har hun udnævnt en udviklingsminister, som selv har været gymnasielærer og ved, hvad uddannelse betyder for børn og unge.

Derfor håber jeg, at Rasmus Prehn vil se på udviklingsbistanden til uddannelse og overveje, om vi ikke kan gøre det lidt bedre. Vi skal ikke kun tale om, hvor vigtig uddannelse er. Der er brug for handling bag ordene. 

 

Debatindlægget blev bragt i Politiken 18. juli 2019