Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Da der for nyligt blev afholdt en høring i Folketingets Udenrigsudvalg om den nye udviklingspolitiske strategi, nævnte kun én taler i forbifarten børn og unge. Det er helt skævt, taget i betragtning at børn og unge udgør ikke bare en af de største og mest sårbare grupper i verdens fattige og skrøbelige lande. De er også fremtiden.
Det bør være et centralt mål for den nye strategi at sikre børn og unge den bedst mulige start på livet. Så generation efter generation ikke møder de samme udfordringer.
Det kræver, at vi fokuserer på børn og unge på tværs af temaer og områder og griber fat om roden på de udfordringer, som de står overfor. Det indebærer at styrke familier og lokalsamfund såvel som strukturer – lokale og globale - som skal beskytte børn og unge og fremme deres rettigheder.
Børn og unge står i en uddannelseskrise
En af de største udfordringer for børn og unge lige nu er den uddannelseskrise, som corona har sendt verden ud i: 1,6 milliarder børn blev ramt af skolelukninger i 2020. I forvejen gik 260 millioner børn ikke i skole. I Red Barnet frygter vi, at det tal vil stige med mange millioner, hvis vi ikke sætter massivt ind for at få børn tilbage i skole.
Det handler om at give børn de færdigheder, som det kræver at kunne engagere sig og finde arbejde. Men skolegang er mindst lige så afgørende for børns udvikling og trivsel, ligesom det beskytter dem fra at blive giftet væk, sendt i arbejde eller rekrutteret til væbnede konflikter.
Vi risikerer altså at miste årtiers fremskridt for børns overlevelse, beskyttelse og uddannelse, og det kan få katastrofale konsekvenser for de samfund, børnene er en del af.
Klimaforandringer truer børn og unge
Drøftelsen om den nye strategi koncentrerer sig indtil videre primært om tre emner, nemlig klima og miljø, migration og fordrivelse, og demokrati og menneskerettigheder. På tværs af dem alle bør børn og unge være en central målgruppe.
Klimaforandringerne truer os alle, men ingen mere end de børn og unge, der i dag lever i verdens mest udsatte dele af verden. De vil betale den største pris. Udviklingsstrategien bør derfor koncentrere sig om klimatilpasning og om at styrke lokalsamfundenes modstandskraft overfor klimaforandringernes ødelæggelser.
Samtidig skal den støtte børn og unge i at stille beslutningstagere til ansvar. Igen er uddannelse en del af nøglen, fordi det giver dem viden og færdigheder til at engagere sig og udvikle lokale løsninger.
Klimaforandringerne betyder også øget fordrivelse. Det samme gør det stigende antal mere komplekse og langvarige konflikter. Cirka 4 ud af 10 af verdens flygtninge er under 18 år. Det er flere end 30 millioner børn og unge.
Indlægget blev bragt i Altinget den 24. februar 2021
