Nyheder

DEBAT: Psykiske lidelser overses i nærområderne

Af Anders Ladekarl, Johanne Schmidt-Nielsen og Rasmus Grue Christensen, hhv. Dansk Røde Kors, Red Barnet og Dignity

Det er en prioritet for Danmark at hjælpe i nærområderne. Det er bedre for flygtningene og kan mindske presset på Europa, lyder ræsonnementet, og i 2020 har regeringen afsat et ekstra trecifret millionbeløb til en indsats i nærområderne, der skal sikre modstandskraft, stabilisering og udvikling. Det er en god ambition. Men skal det blive virkelighed, er det afgørende, at en stor del af midlerne dedikeres til indsatser, der fremmer mental sundhed og psykosocial trivsel for flygtninge. Ellers kommer vi ingen vegne. At opleve krig, katastrofer og flugt kan give dybe ar på sind og krop, som kræver målrettet behandling.

Den slags ubehandlede psykiske skader kan være voldsomt invaliderende. Voksne og børn med ptsd, angst eller depression har svært ved at deltage i uddannelse, jobtræning og almindelige hverdagsgøremål. De kæmper med at udvikle gode relationer, de isolerer sig og kan hverken bidrage til livet i flygtningelejrene eller til genopbygningen af hjemlandet, når det bliver muligt.

De har brug for psykosocial hjælp – jo hurtigere, jo bedre. Det gælder i særlig grad børn. Forskning viser, at intens, akut stress i barndommen, som ikke behandles, kan have varige konsekvenser for barnets udvikling. Samtidig kan ubehandlede traumer vandre fra voksne til børn, og de skal derfor både håndtere deres egne oplevelser og forældrenes.

Tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, viser, at i dag lever mere end hvert femte menneske påvirket af krig med en sindslidelse. Samtidig har Dignity netop udgivet en undersøgelse, der samler viden om psykisk sundhed hos voksne syriske flygtninge i blandt andet Tyrkiet, Jordan og Libanon. Den peger på, at ca. 43 procent har ptsd, næsten 41 procent lider af depression, mens over en fjerdedel har angst. Det er skræmmende tal, som vidner om et massivt behov for handling. Så selv om regeringen kan være stolt af at støtte det arbejde, som flere danske organisationer allerede løfter på området, er der brug for mere.

Psykosocial hjælp skal være en integreret del af alle programmer målrettet flygtningebørn og -voksne samt de lokalsamfund, de er en del af. Her bør Danmark gå forrest, prioritere flygtninges mentale sundhed endnu højere og – vigtigst – arbejde for global anerkendelse af, hvor ødelæggende ubehandlede psykiske skader og traumer kan være for både voksne og børns muligheder for at lykkes i tilværelsen, for den humanitære indsats og for genopbygningsarbejdet i Syrien.

Debatindlægget er bragt i Politiken den 21. december 2019