Nyheder

DEBAT: Nye undersøgelser må ikke trække i langdrag – hent de danske børn og mødre hjem fra Syrien nu

Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY, Knud Foldschack og Natascha Rée Mikkelsen, Repatriate the Children – Denmark, Kasper Fisker, kriminolog og forfatter, Tore Hamming, seniorforsker ved International Centre for the Study of Radicalisation, King’s College, Maja Touzari Greenwood, Postdoc ved Edinburgh Universitet og Associeret Forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Anne Louise Bischoff, overlæge og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, og Nina Tejs Jørring, overlæge og forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

Regeringen ønsker mere viden om de fem danske børn, som sidder fanget i en lejr i Syrien, for at kunne tage stilling til om børnene og deres mødre skal evakueres. Det er positivt, at man tilsyneladende vil overveje sagen endnu engang, men vi står også i en situation, hvor utallige rapporter og lægefaglige vurderinger allerede er nået frem til én og samme konklusion: Vi skal bringe børnene hjem nu – sammen med deres mødre. Børnenes fysiske og psykiske helbred er kraftigt forværret, og de risikerer at miste livet.

Allerede i maj 2021 konkluderede speciallæger fra den tidligere regerings taskforce, der tilså tre af de fem efterladte børn, at det vil få alvorlige konsekvenser for deres udvikling, hvis ikke de kommer ud af lejrene. Børnene er så tæt knyttede til deres mødre, at adskillelse vil risikere at forværre deres psykiske tilstand.

Som fagfolk indenfor børnerettigheder, rehabilitering, pædiatri og børne- og ungdomspsykiatri samt sikkerhed, antiradikalisering og terrorforebyggelse har vi stor indsigt i børns fysiske og psykiske sundhed og deres rettigheder. Red Barnet arbejder f.eks. med børn i krig og voldelige miljøer og er til stede i lejrene i det nordøstlige Syrien, hvor næsten 7.000 udenlandske børn stadig opholder sig.

Her er børnenes hverdag præget af vold og konflikt med mangel på bl.a. lægehjælp og rent drikkevand. De lider under intens og akut stress, som kan skade deres udvikling og i sidste ende føre til psykisk sygdom. Erfaringer fra arbejdet med børn i krig viser dog, at selv børn, der har oplevet alvorlige belastninger, kan hele. Det er TV 2’s interview med nogle af de i alt 16 danske børn, som den tidligere regering har hentet hjem, et godt eksempel på. Omvendt ved vi også, at børn der udsættes for voldsomme traumer og længerevarende eksponering for utryghed, vold og trusler uden den rette behandling, risikerer at få varige psykiske mén.

Set med sikkerhedspolitiske briller er der blandt internationale sikkerhedsinstitutioner, nationale efterretningstjenester, førende terrorforskere og FN’s anti-terror enhed udbredt konsensus om, at det er uholdbart ikke at hente borgere hjem fra lejrene. Regeringens eget Center for Terroranalyse (CTA) bemærkede i sin risikovurdering fra 2020, at mens det er ”usandsynligt”, at der for nuværende udgår en aktuel terrortrussel fra børnene, da de fortsat er små, så forøges risikoen for radikalisering, jo længere børnene opholder sig i lejrene. Derudover har vi i Danmark den nødvendige børnefaglige ekspertise, der kan bistå med afdække børnenes behandlingsbehov, yde traumebehandling og integrere dem efter hjemkomsten.

Det er i Danmarks interesse, at mødrene og børnene forbliver sammen, da en adskillelse risikerer at spænde ben for den behandling og helende proces, børnene skal igennem for at vokse op og blive velfungerende borgere. Ifølge FN vil det være et svigt af de fem børn og et brud på deres rettigheder, hvis deres repatriering afhænger af deres mødres vilje til at lade sig adskille.

Den tidligere danske regerings beslutning om at fratage mødrene til de fem danske børn deres statsborgerskab har kastet børnene ud i et juridisk limbo, som risikerer at fastholde dem i lejrene på ubestemt tid. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i september 2022, at europæiske børn har en indrejseret, og at medlemslandene har en handlepligt og ikke må agere på en måde, så børnene risikerer at blive eksilborgere. Det samme fremgår også af byrettens dom fra december 2022 i sagen om de danske børns rettigheder. 

Sidste år blev 517 udenlandske børn og kvinder repatrieret fra de syriske lejre. I det nye år har Spanien og Frankrig m.fl. bragt børn og deres mødre hjem i sikkerhed. Så kære regering. Lyt til eksperterne. Det er bedst for børnene og bedst for Danmark, at de kommer hjem hurtigst muligt.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten 29. januar 2023.