Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, og Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors
Når en katastrofe rammer, har beredskabet typisk styr på at reparere materielle skader, operere skudsår og sørge for rent vand. Men der er sjældent nok fokus på de psykiske skader, som ofte er lige så alvorlige. Mennesker, der er udsat for massiv vedvarende stress, har sværere ved at sørge for mad og husly, og de har vanskeligere ved at beskytte sig selv og deres nærmeste.
Antallet af mennesker med psykiske lidelser som angst, depression og posttraumatisk stress er tre gange så højt i konflikter, og der er ofte katastrofal mangel på hjælp. I Yemen er der for eksempel kun to psykiatere tilbage i hele landet, og op mod 5 mio. vuderes at have brug for psykisk hjælp.
I dag er det verdens mentale sundhedsdag. I Red Barnet og Røde Kors bruger vi dagen til at markere behovet for at sikre et bedre psykisk beredskab i humanitære krisesituationer. Mere end 140 millioner børn lever i områder præget af konflikt. Nogle oplever et stressniveau så højt, at det påvirker deres udvikling. De risikerer at udvikle en psykisk sårbarhed, som kan føre til selvskadende adfærd. Kløften mellem behov og hjælp er enorm. Finansieringen af indsatser for børn og familiers mentale sundhed ligger i dag på under 1 pct. af den globale bistand til humanitære kriser.
Vi er nødt til at sikre, at støtten til mental sundhed øges markant, og at det bliver en integreret del af al humanitær indsats. Vi ved, at det gør en forskel – ikke bare for mennesker og deres muligheder, men også for økonomien og genopbygning af samfundet efter en krise.
Tallene på verdensplan viser, at for hver krone, vi investerer i mental sundhed, får vi 5 kroner tilbage.
Det er afgørende, at vi handler nu. Hvis vi vil fremme fredsopbygning og bæredygtig udvikling, skal vi også investere i mental sundhed.
Debatindlægget blev bragt i Politiken den 10. oktober 2019
